Anonym skriver:
Jeg tvivler også nogle gange på hvorfor jeg er sammen med ham, men inderst inde elsker jeg ham, men jeg er bare begyndt at tro at det måske ikke er så gengældt mere.
Nogle gange bliver man i et dårligt forhold når ikke tror at man er noget værd
Jeg havde valgt at gennemføre graviditeten sidste år hvis det havde stået til mig, men han pressede mig til at afslutte den, og det gjorde jeg så. Jeg har stadig dårlig samvittighed, og en tomhedsfølelse efter den abort.
Beklager, men kan ikke lade vær med at skrive en besked til dette.
Har fuldt debatten med et blødende hjerte. Stakkels mand.
En ting er at være en halv dårlig kæreste, som skal lære at støtte og andre ting, men hvad er der galt med nogle gravide kvinder? - Graviditet har aldrig været et veto. Man er 2 om processen.
Hvorfor skal så mange mænd tvinges til at blive fædre fordi man ikke kan se ud over sin egen næse og mavefornemmelse?? - At blive tvunget til abort må da været mindst lige så slemt som at være tvunget til at blive far.
Det er skide hård at få en abort, men at have et barn resten af ens liv kan umuligt være lettere..
Jeg er glad for at i har fundet ud af det, og håber alt går som det skal. Men jeg vil på det stærkeste anbefale noget rådgivning i jeres situation. Ikke mindst på baggrund af den besked jeg læste ang. at du ikke vidste om du overhovedet ville være sammen med faren.
Selvom din/jeres valg er truffet, håber jeg inderligt at du også tænker på barnet ve og vel i denne situation. At vokse op uden forældre er ikke en dans på roser.
Held og lykke.
Anmeld