Beslutning omkring abort

Jeg er gravid, har lige opdaget det, cirka 8 uger henne. Kæresten er IKKE glad, hans første kommentar var at så skulle der bestilles tid til abort, det var ikke noget med at spørge hvad jeg tænkte eller ville, næh nej, han vil have at jeg skal have en abort. Jeg er så sur på ham. 

For 15 måneder siden var jeg igennem en abort, en jeg ikke selv ønskede. Han pressede mig til den, der spurgte han mig heller ikke om hvad jeg ville, lige inden aborten sagde jeg så at jeg ikke ville have en abort, og der sagde han at det skulle jeg, for vi kunne ikke være andet bekendt nu, vi ikke boede sammen dengang. 

Nu bor vi så sammen, og han gør det samme igen, han forstår slet ikke hvilket helvede jeg var igennem sidste år, for han var der ikke for mig, han tog ikke med mig på sygehuset da aborten skulle foretages, da han ikke ville tage fri fra arbejde, det var der ingen grund til. 

Jeg er først for nylig begyndt at have det nogenlunde ok omkring det med den abort sidste år, og så står vi her sgu igen. 

Ved ikke helt hvad jeg skal gøre, så havde lige brug for at lufte ud. 

Han kan ikke tvinge dig til det. Hvis du har lyst, tid og råd til barnet, så få barnet!

Kæmpe kram! 

Dernæst syntes jeg bestemt ikke han kan være bekendt, at sige sådan. Og så tilligemed bare lade dig i stikken, uden nogen form for støtte. 

Syntes du skal mærke efter, om det er sådan et forhold du ønsker. 

Havde det været mig, så havde jeg sku droppet min kæreste. 

Jeg tænker hvad fanden du laver sammen med sådan en egocentreret idiot?! Samtidig tænker jeg hvordan Søren i inde for 1,5 år kan stå i samme situation 

Sorry måtte ud med det. Men tilbage til sagen kan han ikke tvinge dig til noget som helst og ønsker du ikke en abort så meddel ham det og så må det bære eller briste imellem jer. 

Anonym skriver:

Jeg er gravid, har lige opdaget det, cirka 8 uger henne. Kæresten er IKKE glad, hans første kommentar var at så skulle der bestilles tid til abort, det var ikke noget med at spørge hvad jeg tænkte eller ville, næh nej, han vil have at jeg skal have en abort. Jeg er så sur på ham. 

For 15 måneder siden var jeg igennem en abort, en jeg ikke selv ønskede. Han pressede mig til den, der spurgte han mig heller ikke om hvad jeg ville, lige inden aborten sagde jeg så at jeg ikke ville have en abort, og der sagde han at det skulle jeg, for vi kunne ikke være andet bekendt nu, vi ikke boede sammen dengang. 

Nu bor vi så sammen, og han gør det samme igen, han forstår slet ikke hvilket helvede jeg var igennem sidste år, for han var der ikke for mig, han tog ikke med mig på sygehuset da aborten skulle foretages, da han ikke ville tage fri fra arbejde, det var der ingen grund til. 

Jeg er først for nylig begyndt at have det nogenlunde ok omkring det med den abort sidste år, og så står vi her sgu igen. 

Ved ikke helt hvad jeg skal gøre, så havde lige brug for at lufte ud. 

Du skal ikke få en abort fordi HAN synes det er det rigtige, du skal få en hvis DU synes det føles rigtigt.. 

Hvis du er det mindste i tvivl, så lad være, det er ene og alene dig der skal leve med beslutningen resten af livet, for ham er det ingenting, det er ikke ham der har sine følelser eller sin krop involveret i det.. 

Ingen kan tvinge dig til abort, men du kan på den anden side heller ikke tvinge nogen til at blive far - jo du kan tvinge til han økonomisk er bundet op af et barn i 18 år, men du kan ikke tvinge ham til at opføre sig som en far.

Du kan heller ikke tvinge ham til at blive hos dig og barnet.

Tænker bare det må med i overvejelserne, hvis du vælger dette barn, kan det være du vælger et barn uden en far, et barn du er helt alene om som forælder, et barn som måske aldrig skal se sin far. Ja det er kvindens krop, men manden har nu også følelser i klemme i og med han nu skal leve med han er far til et barn.

og så som en anden skriver, så må jeg også lige af med. Hvis du var igennem hård abort, din mand vitterlig ikke ønsker børn nu, hvordan kan I så stå i situationen 2 gange på så kort tid?

Og sidst, skulle nok have været først et kæmpe kram, for øv et valg du står midt i.

Som de andre skriver kan ingen tvinge dig  

dernæst er jeg nødt til at spørge: bruger i overhovedet prævention siden det er lykkedes dig at blive gravid to gange på 1 1/2 år? Undskyld jeg spørger så direkte. 

Sidste år blev jeg gravid på p-piller, og nu er jeg blevet gravid på hormonspiral - jeg fatter ikke at det kan ske

Jj1709 skriver:

Du skal ikke få en abort fordi HAN synes det er det rigtige, du skal få en hvis DU synes det føles rigtigt.. 

Hvis du er det mindste i tvivl, så lad være, det er ene og alene dig der skal leve med beslutningen resten af livet, for ham er det ingenting, det er ikke ham der har sine følelser eller sin krop involveret i det.. 

 

 

Det er da noget fis at skrive, at manden ikke mærker noget. 

Hvis kvinden her beslutter sig ene og alene, som du skriver ( hvilket er sygt nok at gøre, ene og alene, i sig selv) betyder det at han om 9 måneder står til at skulle være far til et barn, han får trukket ned over hovedet. Tror du ikke man mærker noget til det? 

Lige meget hvor meget narrøv/idiot/egoist der menes manden er nu, så tænker jeg at han er i besiddelse af følelser på lige fod med alle andre.

Til TS; Lorte situation du står i, men syntes ikke man bare kan kaste alt negativt over på din mand, fordi han ytrer at han ikke vil have et barn, selvom "skaden" her er sket, til trods for beskyttelse.
I må snakke sammen, jer to, måske skal han lige have lov til at synke det hele lidt. Det er en stor ting at få smidt i hovedet, både for ham men ikke mindst dig selvfølgelig.
Det virker helt åndssvagt uheldigt at blive gravid både på p-piller og spiral, så kan godt forstå din frustration over det sker alligevel.  

lineog4 skriver:

Ingen kan tvinge dig til abort, men du kan på den anden side heller ikke tvinge nogen til at blive far - jo du kan tvinge til han økonomisk er bundet op af et barn i 18 år, men du kan ikke tvinge ham til at opføre sig som en far.

Du kan heller ikke tvinge ham til at blive hos dig og barnet.

Tænker bare det må med i overvejelserne, hvis du vælger dette barn, kan det være du vælger et barn uden en far, et barn du er helt alene om som forælder, et barn som måske aldrig skal se sin far. Ja det er kvindens krop, men manden har nu også følelser i klemme i og med han nu skal leve med han er far til et barn.

og så som en anden skriver, så må jeg også lige af med. Hvis du var igennem hård abort, din mand vitterlig ikke ønsker børn nu, hvordan kan I så stå i situationen 2 gange på så kort tid?

Og sidst, skulle nok have været først et kæmpe kram, for øv et valg du står midt i.

Ih, hvor du skriver et godt svar.