At ligge billeder op på face af sine syge børn.

Men hvis du alligevel bruger facebook fordi du ikke gider at kontakte dem personligt hvorfor så holde kontakten?

Synes ikke jeg skrev jeg ikke ville kontakte dem personligt, bare at det er hurtigere at nå flere via facebook... 

Har også personlig kontakt i og med det er vores familie, vi skyper (fik vi lært niecen sidste år da hun boede hos os), mail har hun stadig ikke helt forstået og hendes forældre kan slet ikke. 

Men når man har familie og venner man kun ser den ene gang om året vi kommer til Italien så er det skønt at vi og de kan følge hinandens hverdag, og det er super nemt via facebook. Ikke de skal vide når vi har bagt boller, men at de kan se børnene og hvordan de vokser.

Men egentlig er det vel også ligegyldigt om andre kan forstå det. Vigtigst er vi som er involverede kan forstå det - og tro mig især min mands bror og kone som virkelig er computerhulemænd, tror såmænd aldrig de har brugt en computer, de nyder at deres datter og søn kommer og viser billeder af vores børn, og af livet i DK...

EnGodMor skriver:

Jeg forstår slet ikke det med Facebook, med at folk skal dele billeder og diverse opdateringer om alt muligt. 

Mange siger at det er for at holde kontakt med familien og vennerne som er langt væk, men der forstår jeg virkelig ikke, hvorfor man ikke kan maile disse billeder eller opdateringer. 

Vi har familie som har taget billeder af vores børn, og lagt på Facebook, og det har vi efter andre har fortalt os dette, bedt dem om at slette, men desværre forbliver billederne i cyberspace verden!!!!! 

Jeg er så gal over at ligemeget hvad vi Gør, så vil der altid ligger billeder af vores børn på nettet. 

Syntes det er så respektløs over for os forældre, som absolut ikke vil have det, og også overfor børnene, som ikke selv har bedt om at ha billeder af sig selv på nettet. 

For mig er Facebook noget folk bruger for at få noget manglende opmærksomhed.

Jeg har fået et helt andet indblik i min brors og hans kones hverdag i USA, efter at Facebook er kommet til. I mails skriver vi om de store og vigtige begivenheder, på FB kan jeg følge med i min svigerindes politiske aktiviteter, se fotos af en smuk himmel over L.A, "møde" deres venner og hunde, følge links til artikler om emner, der interesserer dem - og jeg vælger selv til og fra, så jeg ikke behøver følge hver eneste sag, min svigerinde går i selvsving over. De kan på deres side se, at min søn har fået gæs, grine ad hans skøre jokes med vennerne i gymnasiet, se min datters modelfotos, læse om min deltagelse i den skolepolitiske debat - og igen, de vælger selv til og fra. 

Vi ser helt andre og bredere dele af hinandens hverdage end tidligere, og jeg føler, jeg kender dem og deres liv på en ganske anden måde end før, hvor vi delte de allerstørste og vigtigste begivenheder og tanker i mails. De små sjove og måske banale, men også basale, hverdagsøjeblikke er guld værd at følge. 

Facebook bruges på lige så mange forskellige måder, som der er brugere, og jeg kan da sagtens rynke på næsen over ligegyldige opslag om kagebagning, men i bund og grund er det op til mig at sortere, ligesom jeg gør, når jeg læser avis eller debatfora online. Jeg synes fx heller ikke, at baby.dk er et tåbeligt medie, blot fordi nogle tråde er intetsigende for mig. Folk, der ikke bryder sig om FB, kan jo bare vælge mediet fra - og om ikke andet respektere, at det tydeligvis er til glæde for mange. 

Chevro skriver:

Nej, der er som om størstedelen af alt der ligges på Facebook er for at få respekt, eller ønk!  

Jeg har droppet og lukket Facebook helt ned! Jeg kan simpelthen få fnidder af alt det lort der ligges ind. Og det meste er totalt platte ting, som resten af verden er pænt ligeglade med.  Det er som om at folk skal se SÅ lykkelige ud, på alle de billeder der ligges op. Og hvor mange er i virkeligheden dét!? Det er så falsk.. 

Så ville aldrig udstille nogen, og slet ikke mine børn på den måde. Alle må og kan jo bruge de billeder der ligges op på Facebook. Og det er forkasteligt! 

Sådan er det jo også i den virkelige verden. På min arbejdsplads taler nogle om deres fantastiske børnebørn og vidunderlige rejse til Italien i (hvad der føles som) timevis, viser fotos, fortæller om mandens dårlige knæ eller naboens syge hund. Her kan jeg ikke scrolle videre, men forventes at nikke og lytte. Nogle taler meget om ting, der for mig er uinteressante, andre bidrager med noget spændende. Sådan er det naturligvis også på de sociale medier, og her kan jeg bare springe videre - for så at få øje på min kusines link til en spændende artikel eller, når jeg er i humør til dét, hoppe ind i en sjov tråd og joke med. 

FB er ikke et alternativ til virkeligheden, heldigvis, og jeg vil til enhver tid foretrække virkelig kontakt, men for mig er det et fint supplement til "ægte" kontakt. Desuden nyder jeg i den grad godt af folks links til spændende artikler om politik og samfundsforhold - hvor det ikke sker så tit i den virkelige verden, at folk kommer med kopier af artikler, de synes, jeg skal læse.