At ligge billeder op på face af sine syge børn.

Omsorgsgiver skriver:

Ej altså! Sådan noget ligger man da heller ikke op!! Kan godt forstå at du havde lyst til at skrive til hende. Men gade vide hvorfor hun mon slettede billederne igen?? Mon der var andre der havde skrevet til hende og givet hende besked...??.. Eller kunne hun mon selv indse at det nok ikke var så smart.... 

Facebook har nok modtaget en anmeldese på det og dermed slettet det. Nøgenhed er forbudt på facebook

Helt enig, men nu ligger jeg slet ikke billeder op af mit barn. Ikke fordi lysten ikke er der til at dele, men fordi jeg ikke føler det er min beslutning hvad der skal ligges ud på nettet af mit barn og også fordi jeg ikke ønsker at andre skal kunne misbruge billeder af mit barn. 

Hvem ved hvad mit barn vil blive når han bliver stor og hvad hans holdning til det vil være.

Mor og meget mere skriver:

Alt på FB er vel et spørgsmål om opmærksomhed. 

Nej - kan jo også være en deling af livet med nogen som er langt væk. For mig handler det om jeg ved de fra italien følger med, ligesom jeg følger dem. De ser vores børn en gang om året, og på den her måde og med skype kan vi være en del af hinandens liv. Ja man kunne gøre det på anden måde end face, men det er bare den det er blevet. Tilgengæld er min profil jo så også lukket (håber jeg). 

lineog4 skriver:

Nej - kan jo også være en deling af livet med nogen som er langt væk. For mig handler det om jeg ved de fra italien følger med, ligesom jeg følger dem. De ser vores børn en gang om året, og på den her måde og med skype kan vi være en del af hinandens liv. Ja man kunne gøre det på anden måde end face, men det er bare den det er blevet. Tilgengæld er min profil jo så også lukket (håber jeg). 

 

Facebook handler om selviscenesættelse  man ligger jo kun det "gode" op så alle kan se hvor godt det hele går hvis du ligger dårligdomme op gør du det jo for at få sympati og sige: se mit barn er sygt! 

Sprit25 skriver:

Facebook handler om selviscenesættelse  man ligger jo kun det "gode" op så alle kan se hvor godt det hele går hvis du ligger dårligdomme op gør du det jo for at få sympati og sige: se mit barn er sygt! 

Igen jeg smider billeder op af ungerne for vores familie i italien kan følge med. Kunne selvfølgelig bare have sendt det via mail, men Italien og især vores familie er bare ikke de store computernørder, men de kom på facebook - vi havde niece boende sidste år i 3 mnd og det var første gang hun sendte en mail og første gang hun prøvede at skype. 

Så nej det er virkelig ikke for at få likes - ser ikke en gang hvem der liker, men er medie hvor vi kan have kontakt med familie på en "nem" måde.

Så bruger jeg også facebook til dele min døde datter, ikke for at få sympati, men for at bryde et tabu... 

lineog4 skriver:

Igen jeg smider billeder op af ungerne for vores familie i italien kan følge med. Kunne selvfølgelig bare have sendt det via mail, men Italien og især vores familie er bare ikke de store computernørder, men de kom på facebook - vi havde niece boende sidste år i 3 mnd og det var første gang hun sendte en mail og første gang hun prøvede at skype. 

Så nej det er virkelig ikke for at få likes - ser ikke en gang hvem der liker, men er medie hvor vi kan have kontakt med familie på en "nem" måde.

Så bruger jeg også facebook til dele min døde datter, ikke for at få sympati, men for at bryde et tabu... 

Først vil jeg sige: jeg er ked af at du har mistet en datter og den her diskussion er ikke for at trampe på dit tab!

Men jeg forstår ikke behovet for at dele det? Deler du billeder af hende eller er det kun opdateringer? Opdateringerne kan jeg forstå gjorde jeg selv, da jeg måtte erkende jeg havde en fødselsreaktion men billederne må jeg indrømme jeg ikke ville kunne forstå. 

lineog4 skriver:

Nej - kan jo også være en deling af livet med nogen som er langt væk. For mig handler det om jeg ved de fra italien følger med, ligesom jeg følger dem. De ser vores børn en gang om året, og på den her måde og med skype kan vi være en del af hinandens liv. Ja man kunne gøre det på anden måde end face, men det er bare den det er blevet. Tilgengæld er min profil jo så også lukket (håber jeg). 

 

Helt enig, jeg bruger det også til at holde kontakten kørende med familien i USA og - som du ved - til at debattere bl.a. skolepolitik. 

I denne sammenhæng ser jeg bare ikke den store forskel på at dele fotos af "Mit barn har fået sin første tand" og "Stakkels lille Blyp, der har feber". 

Mor og meget mere skriver:

Helt enig, jeg bruger det også til at holde kontakten kørende med familien i USA og - som du ved - til at debattere bl.a. skolepolitik. 

I denne sammenhæng ser jeg bare ikke den store forskel på at dele fotos af "Mit barn har fået sin første tand" og "Stakkels lille Blyp, der har feber". 

Okay så er vi enige 

Sprit25 skriver:

Først vil jeg sige: jeg er ked af at du har mistet en datter og den her diskussion er ikke for at trampe på dit tab!

Men jeg forstår ikke behovet for at dele det? Deler du billeder af hende eller er det kun opdateringer? Opdateringerne kan jeg forstå gjorde jeg selv, da jeg måtte erkende jeg havde en fødselsreaktion men billederne må jeg indrømme jeg ikke ville kunne forstå. 

Du tramper ikke, men skriver dig måske ind i det tabu jeg gerne vil nedbryde 

Jeg er heldig, jeg har haft min datter levende og endda uden slanger og alle mulige ting, da vi havde hende hjemme fuldstændig uvidende om hun var for syg til livet. Så ja selvsagt er der billeder af hende på facebook  (og i mit hjem) på lige fod med de andre børn. Jeg har jo så ikke så mange at dele, men der er nogen af dem i en mappe der hedder: mine børn (tror jeg den hedder). Når hun har fødselsdag så kommer gerne enten et billede eller tegning på mit cover billeder - præcis som de andre når de har fødselsdag (de kommer så bare også på andre tidspunkter for jeg kan tage nye billeder af dem). Lige pt er mit coverbilleder 4 glaskugler med mine 4 børns navne og jeg deler at hun er med mig i julen.

Jeg har også nogen gange delt billeder af hendes gravsted og hendes lille sted her hjemme, hvis jeg har pyntet, lavet eller købt noget jeg er stolt af.

Har et enkelt billede af hende død, det billede er kun taget fordi jeg var så ked af jeg ikke havde et billede af hende på min mave, hvor hun altid lå. Det billede deler jeg ikke, har delt det en gang i et lukket forum. Men det er for min egen skyld jeg ikke deler, det viser simpelthen for tydeligt min sorg og så langt lukker jeg ikke alle og en hver ind - det er min og deles med de meget få.

Jeg deler nogen af mine tanker, men flest deler jeg kun i lukkede fora. Men jeg bruger fx facebook til at huske på, at lige om lidt har min datter fødselsdag og det ville betyde meget for mig I husker det - sådan en venlig henstilling: husk lige jeg også er mor til Lia, ved I gerne vil, men at det kan være svært fordi hun for jer ikke er nærværende som hun er for os.

Og så bruger jeg face i forhold til tabuet, selvom et barn er dødt er vi stadig forældre, vi elsker stadigvæk, vi mangler stadigvæk også selvom tiden går, vi er stolte stadigvæk... Rum os som forældre til alle vores børn.

Jeg ved en del som ikke har haft deres børn levende i armene føler de ikke kan dele deres børn med billeder eller tegninger selvom de helt vildt gerne ville, for det som andre ser som er dødt barn, ser de som deres smukke smukke barn. Ville jeg selv, aner det ikke for har ikke stået der - ville nok selv vælge mellemvejen og kun dele tegning og så billeder i lukket forum.

lineog4 skriver:

Du tramper ikke, men skriver dig måske ind i det tabu jeg gerne vil nedbryde 

Jeg er heldig, jeg har haft min datter levende og endda uden slanger og alle mulige ting, da vi havde hende hjemme fuldstændig uvidende om hun var for syg til livet. Så ja selvsagt er der billeder af hende på facebook  (og i mit hjem) på lige fod med de andre børn. Jeg har jo så ikke så mange at dele, men der er nogen af dem i en mappe der hedder: mine børn (tror jeg den hedder). Når hun har fødselsdag så kommer gerne enten et billede eller tegning på mit cover billeder - præcis som de andre når de har fødselsdag (de kommer så bare også på andre tidspunkter for jeg kan tage nye billeder af dem). Lige pt er mit coverbilleder 4 glaskugler med mine 4 børns navne og jeg deler at hun er med mig i julen.

Jeg har også nogen gange delt billeder af hendes gravsted og hendes lille sted her hjemme, hvis jeg har pyntet, lavet eller købt noget jeg er stolt af.

Har et enkelt billede af hende død, det billede er kun taget fordi jeg var så ked af jeg ikke havde et billede af hende på min mave, hvor hun altid lå. Det billede deler jeg ikke, har delt det en gang i et lukket forum. Men det er for min egen skyld jeg ikke deler, det viser simpelthen for tydeligt min sorg og så langt lukker jeg ikke alle og en hver ind - det er min og deles med de meget få.

Jeg deler nogen af mine tanker, men flest deler jeg kun i lukkede fora. Men jeg bruger fx facebook til at huske på, at lige om lidt har min datter fødselsdag og det ville betyde meget for mig I husker det - sådan en venlig henstilling: husk lige jeg også er mor til Lia, ved I gerne vil, men at det kan være svært fordi hun for jer ikke er nærværende som hun er for os.

Og så bruger jeg face i forhold til tabuet, selvom et barn er dødt er vi stadig forældre, vi elsker stadigvæk, vi mangler stadigvæk også selvom tiden går, vi er stolte stadigvæk... Rum os som forældre til alle vores børn.

Jeg ved en del som ikke har haft deres børn levende i armene føler de ikke kan dele deres børn med billeder eller tegninger selvom de helt vildt gerne ville, for det som andre ser som er dødt barn, ser de som deres smukke smukke barn. Ville jeg selv, aner det ikke for har ikke stået der - ville nok selv vælge mellemvejen og kun dele tegning og så billeder i lukket forum.

 

Se, det giver mening for mig! Naturligvis skal du dele når hun har fødselsdag osv og naturligvis skal du bearbejde din sorg og for mig giver det meninh i et lukket forum. 

Men nu ser jeg også facebook som en overfladisk kommunaktionsform hvor der er lidt mere plads til gak og løjer og derfor ville jeg ikke dele billedern af min syge datter. I mine øjne rager det ikke min tidligere kollegaer at hun er syg og tror faktisk også de er lidt ligeglad. Nu deler jeg generelt ikke mange billeder af min datter og hvis de vil se hende må de komme 

men dem der deler af døde børn, syge børn med slanger osv forstår jeg slet ikke og i min verden har de misforstået facebook konceptet.