Puha, jeg har generelt oplevet en del forskellige ting efterhånden.
Da jeg boede i min gamle lejlighed, var jeg en dag i vaskekælderen. Da jeg er igang med at tage det rene tøj, og står med noget af det i armene, tænker jeg på at jeg har glemt at åbne tørretumbleren. Lige i det jeg tænker det, hører jeg knappen på tørretumbleren bliver trykket ind. Jeg vender mig hurtigt om, og ser så lågen til tørretumbleren bliver åbnet.
Jeg har set en tennisbold komme trillende henover gulvet, forbi mig og min hund. Vi var alene hjemme, og vi sad bag sofaen, hvor tennisbolden kom trillende fra foran sofaerne.
Efter vores far døde, har jeg flere gange mærket kulde. Den ene gang, var da jeg var hjemme hos min mor. Der stod jeg i gangen, med ryggen mod stuen og snakkede med en om min fars plader. Pludselig mærker jeg en virkelig intens kulde på min venstre arm. Jeg vender mig om, og kigger ind i stuen mod min mor, mine søstre og min søsters kæreste, og siger, er der nogen af jer der har åbnet vinduet? Så kommer jeg i tanke om, at jeg står meget langt væk fra vinduet og samtidig med, så var det slet, slet ikke så koldt udenfor. Jeg sagde; Nej, det er ligemeget. Jeg vidste godt det var far. Derefter tog det fart, og der skete en del ting for folk i familien.
Blandt andet bliver/blev der tændt for fjernsynet, skruet højt op for lyden, min søster har set skikkelser, en gammel sang der virkelig kendetegner vores far, bliver pludselig spillet i radioen og der bliver samtidig skruet højt op. Der er ingen af os, som overhovedet er den mindste smule i tvivl om, at far er hos os alle sammen. 
Jeg var på arbejde, på vej ud for at ryge. Jeg skulle forbi en rumdeler, og pludselig falder der et lille hæfte ud af reolen. Lige foran mig. Jeg samler den op, og sætter den tilbage i reolen. Et par timer senere var den væk. Jeg ledte og ledte, og måtte til sidst give op. De blade og bøger i reolen er normalt ikke noget vi bruger særligt meget. Det er nok nærmere bare til pynt. 
Det var lige lidt af det, som jeg har oplevet. 