Paranormalt?

Både min kæreste og jeg er meget modtagelige over for ånder eller hvad man kan kalde dem. På et tidspunkt var min kæreste meget syg og dårlig - både fysisk og psykisk - og han lå derfor meget oppe i soveværelset, mens jeg var nedenunder i stuen. Pludselig hørte jeg at der blev løbet op og ned ad trappen - virkelig hurtigt, som om at der var én der skulle tabe sig 10 kg vha trappetræning  - og jeg skyndte mig ud i gangen, for jeg ville da ikke have at han løb sådan rundt når han havde det dårligt. Men der var ingen. Jeg gik op til ham, spurgte om han havde været vågen og nej, det havde han ikke. Han havde sovet som en sten i 3 timer. Men i de perioder, hvor han har det skidt, er detsom om der altid er en ånd som passer på ham. I det her tilfælde var det én som sagde "gå op og pas på ham! Nu! LØB op ad trappen!" Vi tror selv, at det var hans afdøde farmor, som han voksede op hos. At hun stadig passer på ham.

Med mig selv mistede jeg min mor for ganske nylig og det var og er meget, meget sorgfuldt. I de første uger efter hendes død græd jeg meget og kaldte på hende - og hver gang åbnede fordøren sig lige så højt og tydeligt (det er et gammelt hus, så hængslerne på døren giver en ganske speciel lyd når den åbnes) omkring en time efter. Man kunne ikke se det, men man kunne høre det. Det trøstede mig meget. Omkring 20 dage efter hendes død skete befrugtningen af den baby, jeg har i maven - og siden dér har der ikke været noget aktivitet.

Mom skriver:

Da jeg i 2008 en nat blev meget dårlig, og vågnede ved at jeg havde det skidt, oplevede jeg at min nyligt afdøde morfar stod forenden af mig seng og sagde jeg skulle med ham, vi havde en snak hvor jeg fik sagt at det kunne jeg ikke, da jeg næsten lige havde født min og mandens 3. barn, han svarede at det "stod skrevet", men at han skulle se hvad han kunne gøre. Efter den snak vidste jeg bare at det var alvorligt jeg var syg, men jeg var for afkræftet til at kunnr sige noget til manden, så jeg lagde mig til at sove videre med en viden om at måske ikke vågnede igen :-(. Da min mand vækkede mig næste morgen, vågnede jeg med alle symptomer på en blodprop i hjernen, og blev akut indlagt. Det blev bekræftet at jeg havde haft 3 mindre forbipasserende blodpropper i hjernen og var indlagt i 7 dage, med mindre hjemme genoptræning i ca. 6 mdr.

Så JA jeg tror på mere mellem himmel og jord.

Hold nu op det er det vildeste jeg har hørt! Godt du overlevede og din morfar fik forlænget datoen på din aankomst

Puha, jeg har generelt oplevet en del forskellige ting efterhånden.  

Da jeg boede i min gamle lejlighed, var jeg en dag i vaskekælderen. Da jeg er igang med at tage det rene tøj, og står med noget af det i armene, tænker jeg på at jeg har glemt at åbne tørretumbleren. Lige i det jeg tænker det, hører jeg knappen på tørretumbleren bliver trykket ind. Jeg vender mig hurtigt om, og ser så lågen til tørretumbleren bliver åbnet. 

Jeg har set en tennisbold komme trillende henover gulvet, forbi mig og min hund. Vi var alene hjemme, og vi sad bag sofaen, hvor tennisbolden kom trillende fra foran sofaerne. 

Efter vores far døde, har jeg flere gange mærket kulde. Den ene gang, var da jeg var hjemme hos min mor. Der stod jeg i gangen, med ryggen mod stuen og snakkede med en om min fars plader. Pludselig mærker jeg en virkelig intens kulde på min venstre arm. Jeg vender mig om, og kigger ind i stuen mod min mor, mine søstre og min søsters kæreste, og siger, er der nogen af jer der har åbnet vinduet? Så kommer jeg i tanke om, at jeg står meget langt væk fra vinduet og samtidig med, så var det slet, slet ikke så koldt udenfor. Jeg sagde; Nej, det er ligemeget. Jeg vidste godt det var far. Derefter tog det fart, og der skete en del ting for folk i familien.

Blandt andet bliver/blev der tændt for fjernsynet, skruet højt op for lyden, min søster har set skikkelser, en gammel sang der virkelig kendetegner vores far, bliver pludselig spillet i radioen og der bliver samtidig skruet højt op. Der er ingen af os, som overhovedet er den mindste smule i tvivl om, at far er hos os alle sammen. 

Jeg var på arbejde, på vej ud for at ryge. Jeg skulle forbi en rumdeler, og pludselig falder der et lille hæfte ud af reolen. Lige foran mig. Jeg samler den op, og sætter den tilbage i reolen. Et par timer senere var den væk. Jeg ledte og ledte, og måtte til sidst give op. De blade og bøger i reolen er normalt ikke noget vi bruger særligt meget. Det er nok nærmere bare til pynt. 

Det var lige lidt af det, som jeg har oplevet. 

Jeg havde som yngre en 'god ven' som ofte kom i vores hus fordi han skulle "hjælpe med møllen"... jeg fandt så ud af at der engang havde stået en mølle i nærhedenog da de skulle fjerne den var en ung mand blevet dræbt ved et uheld...

Min kærestes farfar er her også stadig; min svigermor boede hos dem en overgang og da hun satte sig ind i stuen efter at have ordnet hans blomsterbed kunne hun hører riven så hun sagde "Undskyld jeg ikke gjorde det godt nok" og så holdte det op.

Da mine svigerforældre blev skilt flyttede min kæreste ned til sin farmor og en dag han var alene hjemme følte han pludselig en hånd på sin skulder.

Da vores datter blev født kom den stolte oldefarmor ud til os på sygehuset og satte sig i en stol i et hjørne. Efter de var gået slukkede vi lampen bag stolen, men den lille blev ved med at stirre derhen - som om der var noget spændende dér. Det virkede ikke engang at lege med en lommelygte ved siden af hende. 

Jeg har oplevet lidt som barn. Da jeg var omkring 7-8 år, min mor og far var ude i haven og jeg skulle holde øje med min lillebror som sad i højstol. Jeg står og kigger ud af vinduet med ryggen til min bror, da jeg mærker en hånd på min skulder, jeg vender mig om og når lige akkurat at få afværget min bror i at falde ned fra højstolen.. 

Så var der en anden episode , min mor arbejdede aftenvagt og min far lå syg og sov. Jeg stod og børstede tænder på badeværelset da jeg hører køleskabet åbne og vandhanen åbne. Jeg siger "Hej mor" , tror jo hun er kommet hjem og skal have sin aftensmad. Hun svarer ikke, synes det er mærkeligt og går derfor ud i køkkenet og ser køleskabet åbent, vandhanen løber, men ingen mor. Lukker det, og går ud i entréen, tænker hun mon er gået ud og ryge? Men nej. Hun er ikke kommet hjem endnu. Jeg går ud på wc'et igen, og så hører jeg vandhanen igen! Jeg går ud og slukker vandet, og stiller mig bag skabet for at se , og ser så at vandhanen åbner igen !!! Jeg begynder og græde og praktisk talt står og hopper op og ned på stedet og tør ikke rigtgt bevæge mig væk,sekunder efter kommer min mor så hjem og min far kommer ud.......(var også ca. De 8 år)

så har jeg oplevet at midt om natten fra ca. Midt på trappen , hører nogen hviske "kom vi gør det nu, nej, jo vi gør det nu" , og ingen i huset var vågne!!! 

Og hjemme ved min moster har jeg prøvet, da jeg sov sammen med min kusine som havde værelse i kælderen. Hun sover og jeg ligger med ryggen til døren. Hører så nogen komme ind på værelset, lyden som om nogen går med sutsko på tæppe, og siger "godnat moster" , men da jeg vender mig om, er der ingen på værelset . Det skal siges at lige præcis min mosters hus, har jeg ALDRIG kunne lide og være i deres kælder, og slet ikke alene :/ bare jeg nærmede mig kælderdøren blev jeg bange..... 

Det var sådan lidt det jeg har oplevet 

Jeg ved ikke om det er paranormalt eller hvad jeg skal kalde det, men jeg har to gange fornemmet "noget"!

min far døde da jeg var 14, vi fik et opkald ca kl 18. Om aften. Hele dagen før havde jeg et skidt fornemmelse i min krop og sådan en uro agtig noget og fornemmelsen af at der snart ville/skulle ske noget. Dagen efter var jeg desperat efter og få min mor til at ringe til ham(de var skilt).

præcis det samme skete her sidste år da min mor døde, hele dagen indtil min søster ringede at hun var røget på sygehuset, havde jeg præcis samme følelse i kroppen som da min far døde og jeg ringede nok 10 gange for at snakke med min mor den dag, hun havde så desværre lige den dag ikke tid. Da jeg så kom på sygehuset til hende der om natten der lå hun inrespirator, men allerede der sagde hele min krop mig at hun aldrig vågnede igen.. Gjorder hun heller ikke

Jeg har oplevet forskellige ting - blandt andet da min datter på 6 var nyfødt lå hun i min arm og sov- midt om natten mærker jeg en der tager fat i min ene skulder ryster den og en stemme hvisker i mit øre .-Babyen ,vågn op ! Babyen! Jeg ligger halvvågen og tænker hvad var det...? Og så lyder der et voldsomt skrig ind i mit øre  det er højt skingert og langtrukkent - og jeg bliver rykket hårdt i skulderen så jeg farer sammen og mærker en tung skikkelse ligge op af mig - det er så min mand der i søvne ligger helt op af mig og oven på vores datter der altså er blevet klemt ned imod madrassen  

Jeg glemmer aldrig fornemmelsen af at mærke min mands krop op imod  mig og erkende at han ligger oven på vores nyfødte datter - og hun ville være blevet klemt ihjel hvis jeg ikke var blevet vækket. 

Min mor var psykisk syg og jeg havde ikke kontakt med hende i mange år før hun døde.

Et døgn efter jeg havde fået beskeden om at hun var død sad jeg i en sofa hos en kunde min datter og jeg var på arbejde hos ( gjorde rent) Det var en vuggestue og jeg sad i fælleslokalet og var ked af det.

Før havde jeg lige støvsuget nogle måtter og sat 2 kontorstole derhen . Hører det knirker bag mig og mærker tydeligt en bevægelse bag mig men ved jeg er alene så tør ikke vende mig - Min datter kalder på mig og jeg vælger at rejse mig og kigge -Bag mig står den ene kontorstol som så er kørt hen over måtterne flere meter hen bag mig.

Min datter stikker hovedet ind og siger hun går over i bygningen ved siden af - jeg nikker bare og går ud i puslerummet hvor de har en stor blå puslepude- midt på den er der med vand / våd finger tegnet en stor smilende smiley. Jeg går over til min datter og spørger om det er hende ,hn siger nej og jeg siger så - Tror du det er mormor? Hun åbner munden og så lyder der 3 rungende slag - kan bedst beskrive det som en der står og slår på en stor blikplade- og alligevel ikke for luften nærmest vibrerer og det lyder tæt på men alligevel langt væk...Giver det mening? Har aldrig hørt noget ligende hverken før eller senere.Er sikker på det var min mor der ville sige farvel-

Har også et gammelt børneasyl som kunde og der har både min mand og jeg oplevet barnelatter og at blive skubbet i lænden - Lys der bliver tændt og slukket -Lyden af en der spiller bold fra sovesalen selv om man selv er gået der inde fra og ved der ikke var nogen. Et plasticæble der triller hen over gulvet og en legetøjs bil der kom ud fra væggen- Var bange for at gå ned i kælderen da jeg følte jeg blev kigget på og har flere gange fornemmet at der var hænder der strejfede mig når jeg gik forbi døre - Kunne ikke gå igennem en stue fordi jeg følte jeg gik ind i noget og fik så af vide at en medhjælper havde hængt sig der for mange år siden midt i rummet ... Var til sidst nødt til at snakke med en præst da jeg konstant var bange og troede jeg var skør og han hjalp mig meget med at acceptere at der er mere i mellem himmel og jord. 

Jeg er ikke i tvivl om at der er mere mellem himmel og jord. Dels fordi min intuition siger mig det. Dels fordi jeg er vokset op med min far som er zoneterapeut, shaman og healer - jeg ved at der findes flere dimensioner og at vi har stor åndelig intelligens som mennesker, hvis vi vælger at bruge den

Min veninde er clairvoyant (dog ikke noget hun selv mener hun er.. det synes jeg bare. Hehe..) - hun bor samme sted som jeg (en gammel hvid herregård) og hun har haft kontakt til en mand/væsen i hendes lejlighed som viste sig senere at være den tidligere gårdejer i 1830'erne . Hun fik nogle navne af ham. Vi fandt ud af via historie søgning på nettet at den tidligere gårdejer var død på gården og ligeledes var hans døtre, som havde de pigenavne han havde nævnt for min veninde... Det var rimelig vildt. Hendes søn ser ofte "spøgelser", og løber ud af værelset mens han peger over i et hjørne og siger "uuuhh" og skærer tænder samt laver fagter. Det er ret vildt og man kan bare mærke at der er nogen/noget.

Desuden har jeg selv set en ufo da jeg var 10 år og igen for fem år siden så jeg nogle små ufo'er det er ikke engang noget jeg lægger noget særligt i, for jeg ved bare de er der. Der er ingen tvivl..

Jeg mærkede også min oldemors nærvær kort tid efter hendes begravelse. Hun nåede ikke at få at vide at jeg var gravid, men jeg vidste at hun godt vidste det. Det var som om hun lige kom ned og omfavnede mig og sagde tillykke på hendes måde

Jeg elsker at læse om historier som andre har oplevet. Selv, har jeg oplevet nogle uforklarlige ting.


Her kommer et par korte referater:

1) Jeg har været et sted mellem 6-8 år gammel. Jeg og min søster sover ved siden af hinanden i samme seng. Jeg vågner pludseligt en nat og ser en blå skikkelse af en dame, med langt lyst hår, der læner sig ind over mig og min søster. Jeg tror i øjeblikket at det er min mor der putter min søster, og jeg siger derfor "også mig mor", og i det samme forsvinder hun.. Jeg blev meget forskrækket!

2) Jeg og min kæreste boede indtil for 3 år siden i en ét værelses lejlighed i Hillerød. Vi vidste godt at der tidl. havde boet en ældre herre som døde i lejligheden. 
Efter flere uforklarlige hændelser, og et knald af lyden fra en Tung bog der faldt på gulvet (trods for at jeg var alene hjemme, og  hverken dør eller vinduer var åbne) blev det for meget og jeg kontaktede min søster som er clairvoyant. Hun kunne bekræfte at den ældre herre stadig befandt sig i lejligheden og at han holdt mest til ved et vindue ud mod gaden, hvor han i sin tid altid sad og arbejdede. Hun kunne fortælle hvad han lavede, hvordan han så ud og hvor gammel han blev.. alt dette fik vi senere bekræftet af nogle vi kender. Min søster fortalte desuden at han beundrede (hvis man kan sige det) min møntsamling, men synes det var ærgeligt at jeg ikke havde orden i dem. - Her menes det sikkert, at jeg altid kom en 10- eller 20 krone i en skål, når jeg fik en med et tema på, i hånden.. dén skål havde jeg altid stående i hjørnet i selv samme vindue han holdt til.. Meget pudsigt!

3) I selv samme lejlighed, reparerede vi i år 2007 vores loft da vi havde fået en fugtskade. Før alt dette arbejde fandt sted, gik min kæreste på loftet for at tage billeder af alt det svamp for at kunne dokumentere hvor slemt det var. Her finder han - liige over vores lejlighed - skelettet af en mindre fugl.. måske en gråspurv.. Han smider det ud og vi har aldrig nævnt det for nogle.
- Samtidig med at min søster fortalte om den ældre herre der stadig holdt til i lejligheden, kunne hun fortælle at der var en fugl som fløj rundt i den også. - Det kunne kun bekræfte os i, at vores kat ret ofte sad og stirrede længe op i loftet og man kunne tit se at hendes øjne fulgte "noget". Mon ikke om det har været fuglen min kæreste fandt skelettet af på loftet? 

4) Jeg har en datter på 3 år, som konstant går og siger at hun er bange. Jeg tænkte først at det nok bare var en fase børn kom i, på et eller andet tidspunkt i deres tidlige liv, men nu er det blevet så slemt at jeg er overbevist om at her er "noget". 
En morgen da hun var i køkkenet og så tv, var jeg inde på vores værelse. (lige ved siden af) Min datter bliver pludselig meget ked af det, græder og spæner ned af vores gang og sætter sig på en bænk. Hun sige at hun er bange og jeg spørger selvfølgelig hvad hun er bange for. Hun peger ud mod køkkenet og siger "sort". Jeg spørger "sort??" Og hun svarer, "sort mand"! Jeg går derud men der er intet.

Flere gange siger hun at hun er bange, og allerførst siger hun enten "sort, gul eller blå, efterfølgende af enten mand eller dame" Det er mega frustrerende. Vi har ende prøvet at tage vores datter i hånden og gå hen til "manden" og snakke med ham" men det vil vores datter ikke. 

5) Min søster har en kollega som bor på en gammel går i Hundested og hun er også meget åben for den åndelige verden. Hun har endda formået at tage billeder, som beviser hendes påstand om at de er at se på gården.. jeg har fået billederne tilsendt og det ser ægte nok ud.. det er så klamt! 

Så ja, jeg tror bestemt at der er mere mellem himmel og jord..