Anonym skriver:
Opdatering fra mig.
Jeg har været til første samtale i dag, det var ekstremt hårdt, og jeg er Sønder bombet nu, først gav jeg hende bare det her indlæg, ogP hun stilte spørgsmål. Det var så svært at svarer på, hun spurgte undervejs hvor jeg mærkede angsten, vreden, sorgen osv. Men jeg var nærmest så spændt i hele kroppen at jeg ikke kunne mærke det. Jeg skal derfor starte til afspænding hos en pædagog fordi hun siger jeg ikke er koblet til min krop overhoved, jeg har skildt mig selv ad psykisk, hun spurgte derfor ind til muskelsmerter, og ja det har jeg i den grad (spiser ibumetin dagligt) hun forslog også massage eller fys som det andet, men det kan jeg ikke, kan ikke have et fremmede menneske så tæt på endnu.
og så har jeg fået nogle redskaber til hvad jeg skal gøre. Når jeg er uforklarlig vred, skal jeg sætte mig ned og skrive hvad jeg tænker, og lave breve til dem jeg er vred på. Når jeg er meget ked af det eller har angst, skal jeg tænke episoden igennem og gøre det der skulle være gjort, starte i det små. F.eks en episode hvor jeg spiste tandpasta fordi min mor var smuttet uden mad til mig, skal jeg gå tilbage i mindet, tage mig selv i hånden og gå hen og lave mad til mig 5 år. Jeg er ikke så god til at foklarer det, men håber i forstår 
når jeg har minder hvor jeg er ked af det eller ensom, skal jeg leve det igennem, mens min mand holder om mig, mens jeg gør det samme ved "lille mig" ej giver det overhoved mening?
Det lyder helt skørt, men er en måde at gennemser flashbacket.
Sejt at du tager tyren ved hornene, og jeg synes at det lyder som en god psykolog du har fået. 
