Når fortiden indhenter dig.

Anonym skriver:

Tak for jeres svar alle sammen 

skal jeg gå via egen læge eller hvordan gør jeg? 

Det at komme ud på den anden side har været noget jeg har kæmpet for, men syntes ikke rigtig jeg er der endnu, jeg kæmper stadig med min barndom og fortid og har nok aldrig rigtig accepteret alle de ting jeg var igennem. Jeg er stadig meget vred når jeg tænker tilbage på mit eget liv og jeg vil gerne aaf med den vrede 

Start med at gå til egen læge. Så kan han henvise dig til en psykolog. Det må være første skridt på vejen. Du er ikke ude på den anden side, men du har overlevet, og det er er langt stykke af vejen.. Du har ikke noget at være flov over. Du har ikke haft samme udgangspunkt som de fleste andre mennesker. Det er ikke meningen at et barn skal udsættes for alt det du har været udsat for, og det skal du have hjælp til at bearbejde. Ens psyke er lige så vigtig som ens ydre. Det er bare sværere at håndtere. Dels fordi det er skujlt, hvor et brækket ben er nemmere at håndtere. Og dels fordi ens sind er så kompleks.. Håber du forstår hvad jeg mener. Det er så vigtigt at du får hjælp.. Du er et meget vigtigt menneske.. Du er mor for dine to piger!

Anonym skriver:

Tak for jeres svar alle sammen 

skal jeg gå via egen læge eller hvordan gør jeg? 

Det at komme ud på den anden side har været noget jeg har kæmpet for, men syntes ikke rigtig jeg er der endnu, jeg kæmper stadig med min barndom og fortid og har nok aldrig rigtig accepteret alle de ting jeg var igennem. Jeg er stadig meget vred når jeg tænker tilbage på mit eget liv og jeg vil gerne aaf med den vrede 

Har selv haft lidt skeletter i skabet der har givet problemer for nogle år siden, dog intet i forhold til din historie

Ja du går til egen læge og bekender lidt og at du har det skidt, han kan give dig henvisninger til psykolog...hvilket gør at du får tilskud... hvis du er medlem af "Danmark" giver de også tilskud

Nogle ting skal man ha bearbejdet ordentligt selvom det er mange år siden

Jeg synes også, at du skal tage til lægen og få en henvisning til en psykolog. Du kan sagtens bare printe dit startindlæg her på siden ud og tage med, så du ikke behøver sidde og sige tingene højt til at starte med. 

God bedring - bare det, at du har overlevet, viser, at du er en stærk, stærk kvinde, og jeg er sikker på, at du også er stærk nok til at komme helt ovenpå igen 

serinasmor skriver:

først og fremmest - godt kæmpet - du  kom ud på den anden side i god behold ... og flot at du fik taget det første skridt på vejen til at få løst op for bylden af fortid .. 

 

jeg synes du skal overveje at tale med en psykolog så du kan få det bearbejdet... det kan godt tage lang tid og det er ok ... 

 

ellers kan du overveje at skrive det hele ned med alle detaljer så du kan få det ud af dit system...

 

der er ikke noget at skamme sig over

 

kender din mand din historie ? 

Tak. 

Ja min mand kender til det i grove træk, men meget har jeg selv fortrængt eller har meget svært ved at tale om. 

F.eks hcordan jeg måtte få taget over hovedet i den periode har jeg ikke fortalt ham, det er simpelthen for svært for mig 

Christine skriver:

Pyh! 
Det er hård læsning, det er bestemt ikke en historie nogen burde kunne fortælle..

Men ja, jeg synes du skal tage til egen læge og få en henvisning til psykolog.

Og det er nok desværre helt normalt at fortiden indhenter dig, selv om du også sikkert på mange måder er lykkelig med din dejlige familie.

Held og lykke!! Og god bedring 

Mange tak.

ja det må jeg prøve, jeg er bare bange for at gå helt i stykker og ja så føler jeg lidt jeg acceptere hvad der er sket ved at sige det højt, det lyder helt vanvittigt det ved jeg godt, det er bare så svært at indrømme at man ikke selv kan kan klarer det.

jeg har været igennem helvede det meste af mit liv, og nu skal jeg klarer eftervirkningerne af det og det kan jeg ikke selv 

Det er meget svært for mig acceptere 

PST skriver:

Vil starte med at give dig de største og varmeste kram og tanker !  Du er virkelig en stærk kvinde, som har klaret det ekstremt flot !! 

INGEN fortjener at blive udsat for den slags ting - det går lige i hjertet på mig. 

Du må love mig og dig selv, at du får snakket og dermed bearbejdet dit tidligere liv og dets hårde og uretfærdige følger ! Du må ikke kæmpe med alt dette resten af livet igennem. Din krops opråb må betyde at tiden er inde til at tage denne kamp op - det bliver en lang, en hård og følsomt at gennemgå,  men er overbevist om, at det i sidste ende vil gavne dig.

Du har en fantastisk familie, som er der for dig ! 

Vil lige kort huske at fortælle dig, at du INTET har at skamme dig over ! Alt det bedste herfra, ønsker dig virkeligt, at du får lukket de gamle kapitler og åbnet nogle nye 

Tusind tak  Din besked varmer virkelig 

Sissel skriver:

Start med at gå til egen læge. Så kan han henvise dig til en psykolog. Det må være første skridt på vejen. Du er ikke ude på den anden side, men du har overlevet, og det er er langt stykke af vejen.. Du har ikke noget at være flov over. Du har ikke haft samme udgangspunkt som de fleste andre mennesker. Det er ikke meningen at et barn skal udsættes for alt det du har været udsat for, og det skal du have hjælp til at bearbejde. Ens psyke er lige så vigtig som ens ydre. Det er bare sværere at håndtere. Dels fordi det er skujlt, hvor et brækket ben er nemmere at håndtere. Og dels fordi ens sind er så kompleks.. Håber du forstår hvad jeg mener. Det er så vigtigt at du får hjælp.. Du er et meget vigtigt menneske.. Du er mor for dine to piger!

Tusind tak.

jeg elsker mine døtre over alt på jorden og det er med udgangspunkt i dem jeg har skrevet dette indlæg, jeg har ingen intentioner om at give den sociale arv videre. 

Jeg kan ikke ryste skammen af mig over de ting jeg måtte gøre, logisk ved jeg at jeg ikke havde andre valg, men følsesmæssigt skammer jeg mig og væmmes ved det. 

Og mind piger skal ikke lærer fra mig at væmmes ved sig selv og jeg er ikke tvivl on uanset hvor meget jeg prøver kan jeg ikke undgå at overfører til dem 

Kay skriver:

Har selv haft lidt skeletter i skabet der har givet problemer for nogle år siden, dog intet i forhold til din historie

Ja du går til egen læge og bekender lidt og at du har det skidt, han kan give dig henvisninger til psykolog...hvilket gør at du får tilskud... hvis du er medlem af "Danmark" giver de også tilskud

Nogle ting skal man ha bearbejdet ordentligt selvom det er mange år siden

Hej 

tak for din besked, jeg bestiller tid til lægen i dag. 

Det er rigtig svært for mig at andre har lavet så meget skade i mit liv at jeg nu skal kæmpe sådan, det er (undskyld sproget) fandme ikke fair. 

Jeg lider desværre at store fysiske skavanker, jeg har massiv vitamin mangel som der ikke rigtig kan rettes op på, lægerne ved ikke hvorfor, men min krop vil ikke optage dem Og så har jeg en masse andre skavanker som kommer fra mit tidligere liv, så Danmark vil ikke forsikre mig  Men der er plads i budgettet til psykolog 1 gang om ugen, så det bør gå. 

ErDetSnartNU skriver:

Jeg synes også, at du skal tage til lægen og få en henvisning til en psykolog. Du kan sagtens bare printe dit startindlæg her på siden ud og tage med, så du ikke behøver sidde og sige tingene højt til at starte med. 

God bedring - bare det, at du har overlevet, viser, at du er en stærk, stærk kvinde, og jeg er sikker på, at du også er stærk nok til at komme helt ovenpå igen 

Tak. 

Det var en god ide, så bliver det ikke så hårdt for mig, og jeg kan faktisk få sagt hvad jeg vil, for de gange jeg har forsøgt at lukke nogle ind er jeg gået i stå og kan ikke tale om det. 

Tusind tak, måske er det problemet nu? At jeg ikke kan stoppe med at være stærk. Har snakket med lægen nu og fået tid på mandag. 

Anonym skriver:

Tak for jeres svar alle sammen 

skal jeg gå via egen læge eller hvordan gør jeg? 

Det at komme ud på den anden side har været noget jeg har kæmpet for, men syntes ikke rigtig jeg er der endnu, jeg kæmper stadig med min barndom og fortid og har nok aldrig rigtig accepteret alle de ting jeg var igennem. Jeg er stadig meget vred når jeg tænker tilbage på mit eget liv og jeg vil gerne aaf med den vrede