Barn dumt eller godt ?

Hej alle 

min kæreste og jeg er meget fortivlinge om vi skal blive gravid eller ej. 

Jeg er 20år og min kæreste er 36 år han arbejder som tjener og har fast job. Jeg er elev som kok og magler ca 1,5 år. Jeg har været sygmeldt i en periode på et halvt år men er begyndt at få det beder og kan se lys for enden af tunnelen og se frem til at komme tilbage på jobbet. 

Vi har bare lige det problem vi ønsker os så brændene et barn begge. Og da min kæreste er 36 år synes han også det er ved at være tid til han skal have børn hvis han skal have nogle.

det er bare sådan vi ikke helt ved om det er dumt at vente til jeg har en uddannelse, men han blive jo ynger.

vi har været kærester i lidt over et år nu og vi har borede sammen i en fældes lejlighed i et halvt år. 

Men vi ville virkelig gerne have børn, og ved ikke om vi ville blivet stemplede som dårlige forælder når jeg som  mor er ung og ingen uddannelsen. Er der nogle af jer der kan give os jeres synspunkt og afaringer ? 

mhv de fortvivle 

Nu er jeg selv 20 år, uden uddannelse og alenemor. Så jeg vil sige go for it!

Din uddannelse løber ingen steder og jeg synes altid man får at vide at det er en fordel at få børn mens man studerer

Jeg er atten og gravid i uge 21, og inden uddannelse, så vil da sige gå igang! 

Jeg fik min udd. Inden jeg blev gravid. Men når det så er sagt, så fik jeg et piskesmæld en uge før jeg kunne teste gravid. Og har siden ikke kunne bruge min udd. Til noget som helst sa den er for hård fysisk til mit piskesmæld. 

Min eks og jeg blev gravide da vi havde været sammen i 1 år og 9 mdr. Og han var også 36. Og det var jo også ved at være sidste kald for ham. 

Jeg venter så vores nr 2 barn er 31+5 idag. At vi så er gået fra hinanden for 3 mdr siden er så en anden snak, men vi har intet ondt øje på hinanden. Vi samarbejder utrolig godt og vores datter har stort set ikke lidt nogen last af det. 

Men vil sige at hvis det er det i føler for skal i gøre det. Men self vil jeg synes at det bedste var at få udd. Færdig så du ikke skal tilbage og starte op på den igen. Men i forhold til at have arb. Osv bagefter kan man jo ikke regne med. Så synes kun du skal gøre den færdig med den begrundelse at du så er mere fri til at gøre hvad du vil.

Det eneste jeg kan se ville være en udfordring er, at i ikke har været sammen så længe igen, men jeg står selv i samme situation min kæreste er bare 31 og jeg 22, og vi prøver også alligevel da det bare føltes helt rigtigt �� så føltes det rigtigt, og for it ����

Selvfølgelig skal I det  Jeg er selv 20 år OG mor, min kæreste 23 og jeg er i fuld gang med Handelsskolen Det kan sagtens lade sig gøre, hvis bare man vil det! Held og lykke  

Hvis jeg var dig, ville jeg vente lidt. I er (forhåbentligt ) stadig nyforelskede, og har ikke boet sammen ret længe. Giv det lidt tid, så I har længere tid til at nyde hinanden og lære hinanden bedre at kende på godt og ondt. Personligt synes jeg ikke, at så store beslutninger skal tages mens man stadig har de lyserøde briller på, og det er uanset alder  

MummiT skriver:

Nu er jeg selv 20 år, uden uddannelse og alenemor. Så jeg vil sige go for it!

Din uddannelse løber ingen steder og jeg synes altid man får at vide at det er en fordel at få børn mens man studerer

Var det din drøm? At være alenemor som 20-årig uden uddannelse? Og hvordan vil du forsørge dit barn? Det er et oprigigt spørgsmål, stillet fordi jeg gerne vil forstå det, for i mine øjne er der udelukkende ulemper at se ved det - men jeg har så også altid truffet de "fornuftige" valg og søgt kernefamilien. 

Jeg kan godt forstå, hvis du ikke vil svare på det, men jeg har nogle fordomme omkring den slags, som jeg egentlig gerne vil af med - og jeg tror den bedste måde at komme af med dem på, er ved at spørge de unge mødre uden mand og uddannelse direkte  

Nu ved jeg ikke hvorfor du har været sygemeldt, men jeg ville vente til du ikke har været sygemeldt i en periode  

Jeg er i gang med min anden uddannelse her mens vi har vores første barn. Jeg startede da han var lidt over et år.

Jeg vil klart råde dig til at vente til efter endt uddannelse,  eller prøve at planlægge det, så du føder lige efter du er færdig. 

Jeg synes det er så hårdt.  Man vil gerne være der 100% i alt. Overfor ens barn, skolen, manden, hjemmet, den øvrige famile osv.

Der er altid et eller andet punkt hvor man ikke kan give sig fuldt ud. Der er altid vasketøj der må vente, lektier der ikke blev lavet, puslespillet der ikke blev samlet, voksen tiden om aftenen der må stå i vejen for noget andet osv osv osv....

Det er absolut ikke en dans på roser at være studerende mor. I hvert fald ikke når man også har en mand der er selvstændig og har sene og af og til forskudte arbejdstider.

Jeg glæder mig til igen at være ude på arbejdsmarkedet,  have fri når jeg har fri (her mener jeg feks ingen lektier)  også i weekenderne.