Alt den ynk om gensidig forsørgelse

SandraXOXO skriver:

Dem du snakker om, "de der mennesker der tager på udflugter med børnene, bager og har lidt frivilligt arbejde" kunne det evt være at de ER syge? Og bare ikke har informeret hele verden. Det er ikke alt sygdom der kan ses og måske er det lige præcis kun det de orker og kan.  Og hvem er du, der vover at dømme og så endda som anonym? Bare fordi man ser normal ud, og gør et par ting for at give sine børn et normalt liv, så bliver man stemplet som doven istedet for syg. For syge mennesker skal sidde derhjemme og græde hver dag, de må ikke nyde den smule lys der er i livet. For så snyder de ærlige mennesker for deres skat. Du aner ikke hvem der er rask og hvem der er syg. 

TS citerer: nu putter du "ord i min mund" jeg udtaler mig kun om fakta i kredsen, som jeg også skriver er nogen af dem syge ikke alle, de syge varierer fra bevægapperat, psykisk til "usynlige" sygdomme som depression , fibromyalgi og diabetes. Og der skriver jeg vist også mine udtalelser ikke er gældende for disse ... Nu snakker du om lidt fritidsarbejde, det gør jeg ikke. Jeg skal bestemt være anonym, for dem i kredsen skal ikke udstilles, så det er så nemt.

Jeg er godt nok udfordret på hele tiden at høre "usynligt syge" ved du hvad, dem ved jeg findes, jeg ved også der er nogen der ikke taler om det.... Jeg siger ikke alle er dovne, det gør du, men sådan kan vi alle pege fingre hvis vi føler os trådt over tæerne. 

Man kan heller ikke gemme sig under hvis det er frivilligt arbejde man lige kan holde til " så kan man også holde til få timer i aktivering og derved yde før der nydes og ikke kun gavne egoet. 

Du er fuldt berettiget til både din mening og holdning, men jeg vil mene det er på sin plads at holde bolden på egen banehalvdel og ikke bestemme hvad jeg mener og siger, når det ikke er tilfældet.

Jeg har blandet følelser omkring og min situation gjorde det nok heller ikke bedre.

Da vi mistede Isaac var jeg på KH men med en elevplads i hånden. Jeg regnede jo med at jeg skulle være på barsel frem til jeg skulle begynde på min elevplads.

Da vi mistede ham fik jeg ikke lov til at få min barsel og pga. gensidig forsørgerpligt kunne jeg ikke blive på KH. Det betød at jeg 3 uger efter fødslen og tabet af min søm måtte starte på en uddannelse jeg psykisk slet slet ikke var klar til.

Jeg er lykkelig for at jeg vidste at en elevplads ventede på mig, og endnu mere glad over at de ville rykke den 3 måneder så jeg kunne starte d. 1/6 i stedet for 1/9 - men jeg havde virkelig brug for de 16 ugers barsel jeg havde ret til! Jeg var slet ikke klar til uddannelse og andre mennesker, men da man ikke så mig som syg blev jeg vurderet til at jeg godt kunne klare en uddannelse eller arbejde - det burde man ikke blive "godkendt" til 3 uger efter fødslen af sit døde barn!

Ja det er godt at det rammer dem som bare sidder derhjemme på deres bagdel, men den rammer også mange der ikke selv kan gøre for det

Besvaret af M84

Langt hen af vejen er jeg rigtig enig 

her er vi gift og ja afhængige af mandens løn, men jeg har sygdom og bevilget fleksjob og er klemt i forhold til de nye FP og flex regler. Ville sgu så gerne i arbejde og ja jeg kan godt forstå folk sætter tæring efter næring men det må gå begge veje, vi var også nødsaget til at skære i en masse hvis manden mistede jobbet, huslånet er dog ikke sat højere end at det kun ville være dyrere at flytte i lejebolig  så huset mister vi ikke, men måske bilen, eller andre ting, og så må det være sådan. Nok især pga mit høje ønske om arbejde og sorgen over at miste job og kolleger pga sygdom er jeg nok et sted også misundelig på de som kan( ja misundelse er en grim ting) men jeg kan blive så harm over de som sidder efter 2 år og stadig ikke har fundet et arbejde, og de vil ikke tage ny udd, de vil ikke flytte efter jobsne, og slet ikke "nedværdige" sig til et supermarkedet job eller andet de ikke ser som godt nok eller givende nok. Noget pjat 

Hvis folk har så meget brug for det fradrag, hvorfor så ikke gifte sig! Fradraget er en af de få ting tilbage der er på at være gift og ugift, og ja der må da være lidt forskel, der har jo ingen brok været alle år hvor gifte havde forsørgerpligten og var anderledes stillet end de som levede som par uden ægteskab. Det samme gælder enlige, som finder en mand og  er kærester osv men nej de vil ikke flytte sammen for det har de ikke råd til, for de mister jo tillæger. Undskyld men hvordan hænger det lige sammen at de hver for sig har samlet flere penge end samboende par ? Hvorfor spekulere så meget i hvordan man generelt, i de forskellige kasser i systemet kan malke mest ud af det, for slet ikke den mig mig mig mentalitet eller hvor bidrag, fællesskab og arbejdsmoralen forsvandt hen

grinny skriver:

Jeg har blandet følelser omkring og min situation gjorde det nok heller ikke bedre.

Da vi mistede Isaac var jeg på KH men med en elevplads i hånden. Jeg regnede jo med at jeg skulle være på barsel frem til jeg skulle begynde på min elevplads.

Da vi mistede ham fik jeg ikke lov til at få min barsel og pga. gensidig forsørgerpligt kunne jeg ikke blive på KH. Det betød at jeg 3 uger efter fødslen og tabet af min søm måtte starte på en uddannelse jeg psykisk slet slet ikke var klar til.

Jeg er lykkelig for at jeg vidste at en elevplads ventede på mig, og endnu mere glad over at de ville rykke den 3 måneder så jeg kunne starte d. 1/6 i stedet for 1/9 - men jeg havde virkelig brug for de 16 ugers barsel jeg havde ret til! Jeg var slet ikke klar til uddannelse og andre mennesker, men da man ikke så mig som syg blev jeg vurderet til at jeg godt kunne klare en uddannelse eller arbejde - det burde man ikke blive "godkendt" til 3 uger efter fødslen af sit døde barn!

Ja det er godt at det rammer dem som bare sidder derhjemme på deres bagdel, men den rammer også mange der ikke selv kan gøre for det

Det har du ret i, i et sådan tilfælde rammer den i den grad ved siden af målet. Jeg er ked af du ikke fik mulighed for at sørge ordentligt over din søn. Det kan man ikke byde nogen!

Jeg synes at den gensidige forsøgerpligt er røv og nøgler.. Selvfølgelig er der nogle der bare malker systemet og nyder at kunne få penge uden at skulle lave noget.. Men skal vi nu ikke gå ud fra at det er et fåtal? 

Jeg selv kom på kontanthjælp efter jeg havde afsluttet min uddannelse. Der var ansættelsesstop i min kommune, og derfor ingen mulighed for at finde et job. Hvad skal man så stille op?? Når der ingen job er at få, er det jo så godt som umuligt at komme ud af den situation at være på kontanthjælp og blive selvforsørgende.. At jeg så efterfølgende er blevet gravid med min kæreste som jeg ikke bor sammen med, gør kun ondt værre.. Hvis vi flyttede sammen, eller har mere samvær end et par timer om ugen, ville han skulle forsørge mig og vores tilsammen snart 4 børn, på sin mekanikerløn.. Kan det lade sig gøre?? I think not!!

Anonym skriver:

Jeg synes at den gensidige forsøgerpligt er røv og nøgler.. Selvfølgelig er der nogle der bare malker systemet og nyder at kunne få penge uden at skulle lave noget.. Men skal vi nu ikke gå ud fra at det er et fåtal? 

Jeg selv kom på kontanthjælp efter jeg havde afsluttet min uddannelse. Der var ansættelsesstop i min kommune, og derfor ingen mulighed for at finde et job. Hvad skal man så stille op?? Når der ingen job er at få, er det jo så godt som umuligt at komme ud af den situation at være på kontanthjælp og blive selvforsørgende.. At jeg så efterfølgende er blevet gravid med min kæreste som jeg ikke bor sammen med, gør kun ondt værre.. Hvis vi flyttede sammen, eller har mere samvær end et par timer om ugen, ville han skulle forsørge mig og vores tilsammen snart 4 børn, på sin mekanikerløn.. Kan det lade sig gøre?? I think not!!

Så kunne du have betalt a- kasse så du var sikret efter endt uddannelse. 

Og hvorfor blive ved med at få børn hvis man ikke har råd til dem?

Jeg synes at den gensidige forsøgerpligt er røv og nøgler.. Selvfølgelig er der nogle der bare malker systemet og nyder at kunne få penge uden at skulle lave noget.. Men skal vi nu ikke gå ud fra at det er et fåtal? 

Jeg selv kom på kontanthjælp efter jeg havde afsluttet min uddannelse. Der var ansættelsesstop i min kommune, og derfor ingen mulighed for at finde et job. Hvad skal man så stille op?? Når der ingen job er at få, er det jo så godt som umuligt at komme ud af den situation at være på kontanthjælp og blive selvforsørgende.. At jeg så efterfølgende er blevet gravid med min kæreste som jeg ikke bor sammen med, gør kun ondt værre.. Hvis vi flyttede sammen, eller har mere samvær end et par timer om ugen, ville han skulle forsørge mig og vores tilsammen snart 4 børn, på sin mekanikerløn.. Kan det lade sig gøre?? I think not!!

Fra TS , jeg vælger også at tro på det er et fåtal, og jeg ved også godt at det er de skæve der gør det træls for de "regelrette" . Hvorfor ikke have tilvalgt a kasse efter udd? jeg kan dog undre mig over man vælger at få flere børn hvis man står træls i det økonomisk (ikke møntet på dig, og ikke noget jeg skal blande mig i, blot en tanke).

Jeg håber at folk der har muligheden gør hvad de kan for at ændre situationen, selvom de jeg har set i så fald, desværre falder uden for.

Kan godt forstå at du skriver som anonym. Ondt i bagdelen er en af de mest pinlige ting at lide af.

Fordi man kender folk er det ikke ensbetydende med at man kender deres situtation . Jeg kender en del mennesker som forgæves har søgt arbejde i 3-4 år, så er der ingen dagpenge eller noget kontanthjælp at hente, hvis man bor sammen med en der har arbejde, hvis de bor selv, må de sætte det hus de har arbejdet hårdt for at købe tilsalg, det er da ikke rimeligt. Det er heller ikke rimeligt at folk der har børn, dårligt har til dagen af vejen, så der ikke er råd til fritidsaktiviteter eller noget sjovt. Det er ved at være nogen år siden at man kunne få det hele foræret, der kræves en god grund til at få penge af systemet. Der er mange der har det uhyre svært enten med sygdom eller med sig selv, dem er der ingen grund til at træde ydeligere på. Heller ikke selvom de vælger at holde det for sig selv. Her i huset bager vi selv alt brød og kage vi spiser, det er både sundere og billigere. Vi har også altid forsørget os selv, men vi har bestemt ikke noget i mod at give bidrag eller betale skat, så dem der er dårligt stillet kan få noget hjælp. Det med gensidigt forsørger pligt , gælder også de unge der kun lige er startet på livet, som har lang vej,  til de har de ting de skal bruge og lidt extra til at ligge fra til, at købe nye nødvendige ting for, eller måske til ferie og fornøjelser.  Heldigvis er gensidig forsørger trukket tilbage fra 2016, jeg mener det burde have været fra den dag det blev besluttet. Håber du holder dig rask og holder modet oppe hvis det en dag bliver dig der år efter år ikke kan finde noget arbejde, så du kan blive ved med at bidrage til samfundet. 

mor:) skriver:

Så kunne du have betalt a- kasse så du var sikret efter endt uddannelse. 

Og hvorfor blive ved med at få børn hvis man ikke har råd til dem?

 

Hvis jeg havde valgt a kasse, ville jeg have fået udbetalt 80 % af min daværende løn. Som var elevløn, på 9700 kr før skat.. 

I har selvfølgelig ret i at det var mit eget valg at blive gravid.. Jeg kan ikke tåle prævention, og afholdenhed er.. svært.. når man elsker sin kæreste. Men i sidste ende var det mit eget valg, jeg vidste jo godt at det indebar en risiko.. Synes måske bare at der er forskel på om man skal forsørge et eller fire børn.. Men det er altid nemt at dømme andre, når man selv står i en anden situation,.

Venter sig :) skriver:

Kan godt forstå at du skriver som anonym. Ondt i bagdelen er en af de mest pinlige ting at lide af.

Fordi man kender folk er det ikke ensbetydende med at man kender deres situtation . Jeg kender en del mennesker som forgæves har søgt arbejde i 3-4 år, så er der ingen dagpenge eller noget kontanthjælp at hente, hvis man bor sammen med en der har arbejde, hvis de bor selv, må de sætte det hus de har arbejdet hårdt for at købe tilsalg, det er da ikke rimeligt. Det er heller ikke rimeligt at folk der har børn, dårligt har til dagen af vejen, så der ikke er råd til fritidsaktiviteter eller noget sjovt. Det er ved at være nogen år siden at man kunne få det hele foræret, der kræves en god grund til at få penge af systemet. Der er mange der har det uhyre svært enten med sygdom eller med sig selv, dem er der ingen grund til at træde ydeligere på. Heller ikke selvom de vælger at holde det for sig selv. Her i huset bager vi selv alt brød og kage vi spiser, det er både sundere og billigere. Vi har også altid forsørget os selv, men vi har bestemt ikke noget i mod at give bidrag eller betale skat, så dem der er dårligt stillet kan få noget hjælp. Det med gensidigt forsørger pligt , gælder også de unge der kun lige er startet på livet, som har lang vej,  til de har de ting de skal bruge og lidt extra til at ligge fra til, at købe nye nødvendige ting for, eller måske til ferie og fornøjelser.  Heldigvis er gensidig forsørger trukket tilbage fra 2016, jeg mener det burde have været fra den dag det blev besluttet. Håber du holder dig rask og holder modet oppe hvis det en dag bliver dig der år efter år ikke kan finde noget arbejde, så du kan blive ved med at bidrage til samfundet. 

Fra TS : Ja det er så pokkers ærgeligt at have ondt i røven, normalt synes jeg ellers jeg er god til at lide i stilhed, men det her har nok gjort lige tilpas ondt.

Jeg håber også på sundhed og fortsat arbejde, tak, og i lige måde også da