Jeg har valgt at starte denne debat og tilladt anonyme svar da dette er et meget ømtåleligt emne.
Jeg er gift og har været dette en hel del år, igennem disse år har vi fået nogle bekendtskaber som af den ene eller anden årsag har været nødsaget til at forsørge sig på kontanthjælp (herefter omtalt som KH).
Jeg vil gerne dele lidt tanker om gensidig forsørgelses pligt (herefter omtalt GF)
Lad mig ligge ud med at disse tanker PÅ INGEN MÅDE ER GÆLDENDE FOR SYGE FOLK DER IKKE KAN FORVENTES AT FORSØRGE SIG SELV!
Dengang GF blev indført eksploderede min FB fuldstændig med folk der ynkede og øffede om hvor dybt uretfærdigt det var de nu ingen penge fik, at de skulle tvinges i arbejde eller til at få en uddannelse, der var ikke grænser for hvor uretfærdigt det var, og hvor latterligt det var staten ikke ville forsørge dem mere! Folk som ellers altid har levet godt og aldrig klaget, været her og der, udflugter med ungerne hver weekend, bagning hver aften, frivilligt arbejde osv kunne pludselig skrige op om at JEG KAN PÅ INGEN MÅDE ARBEJDE! Jeg har pænt siddet på mine hænder og min mund for ikke at sige noget, men jeg kan ikke mere...! Jeg er død træt af at folk ender på KH bla fordi de vælger ikke at være medlem af en a kasse (bare et eksempel) og så bare kollektivt forventer de kan smække poten frem og rage til sig (ikke et højt beløb men højt nok) ! Nå men til det der irriterer, disse bekendtskaber har været på KH i en årerække og har aldrig gider gøre noget ved det, men i det samme KH forsvandt kunne de pludselig både finde advokater, skrive klager, sætte gang i udredninger m.m. Det for mig beviser jo blot min holdning, at halvdelen på KH er folk der ikke gider hjælpe dem selv, før end kassen klapper i!
Nu er GF jo så netop blevet afskaffet, og nu er der kommet en bølge af "så er der retfærdighed til"! WTF! Helt ærligt, indlæg som, jeg sagsøger kommunen, de skylder mig 50-60-70.000 kr for den KH jeg ikke har fået, der er det så jeg brænder helt sammen!!!
Nu er jeg gift som jeg startede med at skrive, så jeg har alle dage været vant til at kommer det dertil at jeg mister jobbet, ikke længere kan få af a kassen, osv. Ja så er det min mand der må klare skærene ! Det er ikke rart men det er en realitet! Jeg kan ikke se hvorfor det har været så forkert at sidestille et par der har børn sammen, bor sammen osv med et gift par, den eneste forskel er da vores ret til at bruge hinandens fradrag...
Jeg ved slet ikke om jeg generelt vil noget med indlægget, men jeg er så led og ked af vi er blevet sådan et samfund med en "kræve" mentalitet der ikke kender nogen grænser!! Jeg er træt af at føle at jeg betaler skat for at andre kam blive hjemme, jeg er træt af at høre "tror du det er FEDT at være på KH , vi får næsten ikke noget " NEJ men i FÅR noget .... Og man får åbentbart nok til at et få tal ønsker at blive på det resten af livet og undgår at kæmpe for fleksjob, uddannelse, pension, kurser osv...
Undskyld måtte af med det, kan ikke ytre mig på FB for der er de bekendte og så føler de sig som endnu større ofre.... Dette er intet personligt! Jeg kan bare ikke forstå hvorfor man beslutter denne GF for så at droppe den og gå direkte tilbage til noget der åbenlyst heller ikke fungerede til at starte med... Hilsen TS