mor:) skriver:
Så synes jeg da skolereformen er til grin hvis den understøttende undervisning skal varetages af unge mennesker som ikke er faglig stærke - det er vidst bare fyld i skemaet.
Det skal den da bestemt heller ikke - ligesom engelskundervisningen ikke skal varetages af en 18-årig lærervikar, men kan blive det, når læreren er syg. Og det er vist ikke gået nogens næse forbi de seneste dage, at mange lærere er syge p.t.
Når det er sagt, så er det til grin, at man tror, den understøttende undervisning kan løfte ret meget. Vi erfarne lærere har ikke fået meget konkret at gå ud fra, men skal selv ud og finde de vises sten. Som lærer i dansk og engelsk har jeg alle USU-timer i "min" 7. klasse, mens parallelklassen har deres matematiklærer til USU - klasserne møder dermed vidt forskelligt, fagligt indhold i timerne, og det naturvidenskabelige område bliver der ikke meget af i mine timer.
Hvad jeg oplever som yderligere problematisk er, at man på mange skoler sætter pædagoger til at stå for USU, også i overbygningen - samtidig med, at vi som lærere fremover kun må undervise i vore linjefag for at hæve det faglige niveau.
Der er så meget i reformen, som er en ommer, i hvert fald så længe, der ikke følger penge med til at sikre, at skrivebordsintentionerne bliver virkelighed.
Anmeld