Anden religion + børn

Sprit25 skriver:

Hvis han mener det er skadeligt og ikke religionsbaseret ville jeg have det endnu nemmere med det. Jeg ville selv ønske jeg kunne droppe svinekød da svinene lever under forfærdelige forhold men hold nu ferie bacon er godt! 

Det kan måske sammenlignes med at min datter ikke er døbt da faren er opvokset Jehovas vidne. For ham er dåb noget virkelig alvorligt og noget der tages bogstaveligt og han mener at vores datter selv skal vælge. Jeg gav ham den også har han lovet at vi bliver gift i kirke

Ja det kan der selvfølgelig  være noget  om. Jeg har jo ikke selv gået ind og læst på det som min kæreste har, fordi jeg måske tit har tænkt  det lidt er noget fis da folk jo ikke er faldet om efter og have  spist svin. Hehe.. Men selvfølgelig  der er jo nok noget om snakken..

Det lyder også som et fornuftigt valg selve dåb er egentlig ikke noget vi er kommet ind på da både jeg, min storebror og lillebror ikke blev døbt. Jeg blev så da jeg skulle konfirmeres, og det skal min lillebror  også næste år. Mine forældre var gennem en hård periode da min storebror  blev født alt for tidligt og derfor kunne de ikke overskue dåben.. Det gjorde så de også sprang det over med mig og min lillebror og selv ville give os det valg når vi blev større. så det er også fint for mig vi ikke gør det, og så må vi jo se på det til konfirmations tiden  

Hehe, jeg spurgte faktisk også min kæreste for nogle måneder siden, om hvordan  han havde forestillet  sig vi skulle giftes, og der sagde han at han kendte  nogen som både var blevet  gift i kirken og viet muslimsk og det synes han da lød som en god idé,  da han self os ville respektere hvad  jeg ville. (Mere i dybden  er vi ikke gået med det så ved ik præcist  hvordan det skullle foregå ) men det er da os dejligt  at vide at han er åben der!

lineog4 skriver:

Kan sagtens forstå dig, ville selv have svært ved at forklare mit barn det ikke måtte få spegepølse til en børnefødselsdag fx - men så må man jo bare tage det som hvis barnet havde glutenallergi, mælkeallergi eller... Så ville man jo bare gøre det. Det store problem for mig ville nok være at skulle forklare hvorfor, fordi jeg ikke ser svinet som et beskidt dyr, og jo de bliver behandlet ad h.... Til i DK, men købet man økologisk skal de jo være behandlet ordentligt... 

Men igen det er en lille ting, som jo egentlig bunder i noget dybere nemlig opdragelse, religion, kultur osv, og vil du din kæreste er det måske du skal bøje dig - jeg ville så dog have en lang snak om hvordan vi forklarede de ikke måtte spise svin, for kan ikke forlige kig med at jeg skulle fortælle svin er beskidt og hvad så med alle de (inklusiv mig selv) der spiser det? 

 

Det nemlig  rigtigt. Jeg vil heller ikke have vores børn skal vokse op med "det er et beskidt dyr" og går og siger til andre i skolen  der spiser det.. men det er jo netop det jeg  bange for de ender med. For hvordan  vi så skulle argumentere for dem hvorfor  de ikke skal spise det, er jo så ikke helt let da min kæreste jo bestemt mener at det er skadeligt  

sofji skriver:

Ja er også helt forelskede i børn med blandede forældre. Så charmerende  det også en god måde at sætte det op på .. Det med at sætte sig ind  i hvis  man selv følte det sådan. Ja nemlig, der pludselig  mange ting  når tanken  om børn først kommer ind i hovedet, og jeg har altid  synes  det super vigtigt  at løse de ting inden børnene  kommer! Min kæreste er 23, og hans  familie har accepteret mig helt  fra start og har  tit Været  på besøg hos dem. Jeg har  dog et langt bedre forhold til hans søstre af den ene grund,  hans forældre desværre  har svært ved dansk  :/ så selvom  de altid  har Været venlige og imødekommende så føler jeg mig ikke tæt på dem som sådan, og det Heller ikke længe jeg  er på besøg af  gangen  da der tit går for meget arabisk i den.. det har min kæreste og jeg dog også Været oppe at toppes lidt over, da jeg  har følt mig lidt  udenfor og han føler det er svært da hans forældre gør deres bedste . Men mellem  hans søskende og jeg foregår snakken altid  på dansk   Ved min familie  self vil respektere  det, det kræver nok bare lidt tid og så glemmer  de det nok når de ser deres lækre børnebørn  

Må jeg være så nysgerrig at spørge om det er dig selv der muslim eller er sammen  med en muslim? Og hvordan  fandt  i ud af det ?  var det ligetil  ?

Hej, her er det den klassiske som ved jer. Jeg er dansker og kristen , han araber og muslim. Hvordan har hans familie det egentlig med, at du er ateist? Det tror jeg nemlig både min mand og hans familie ville synes var lidt underligt, altså hvis jeg slet ikke troede på noget. Nå, men her taler svigermor (svigerfar lever ikke længer)heller ikke dansk så kender hende selvsagt ikke så godt af den grund, men hun er en rigtig sød gammel dame der bare ønsker sine børn det godt Som en anden skrev, så lyder det mere til at i diskuterer opdragelseskultur og ikke egentlig religion, altså hvor meget et barn skal være medbestemmende/selvbestemmende. Det er jo kun i Nordeuropa vi har tradition for at have så "fri" en opdragelse, de fleste andre steder er forældrene meget mere inde over med regler for det ene og det andet. Min mand og jeg er ikke særlig praktiserende i vores tro, bortset fra fokus på, at vores børn opdrages til at blive ordentlige søde og ærlige mennesker Vores to sønner er omskåret og spiser ikke svinekød, det var meget vigtigt for min mand. Jeg har intet imod omskæring, men havde da foretrukket at de selv havde valgt. Hovedsageligt fordi de fleste danskere er imod omskæring og de så kunne komme til at føle sig "forkerte" Men det bliver bare et meget større indgreb når manden er voksen, som spæd heler det i løbet af et par dage og de bliver bedøvet og smertedækket med panodil i ca. 12 timer efter og så er det det. Faktisk er min største bekymring for børnene det voksende fremmedhad der er i Europa, hvis det fortsætter så tror jeg det kan blive svært at være et blandet barn, du står med et ben i to lejre og hører hverken helt til det ene eller det andet sted. Og kan næsten ikke bære det hvis vores drenge bliver udsat for diskrimination eller racisme, hvilken de jo desværre nok kommer til Med mind mand er det ligesom anderledes, han er voksen og kan bedre tá det + han er ikke født i dk, men at vores lækre! søde unger der er født her skal udsættes for ikke at føle sig hjemme i deres eget land! det er hårdt som mor. Hold da op, det blev langt!

Roselil skriver:

Hej, her er det den klassiske som ved jer. Jeg er dansker og kristen , han araber og muslim. Hvordan har hans familie det egentlig med, at du er ateist? Det tror jeg nemlig både min mand og hans familie ville synes var lidt underligt, altså hvis jeg slet ikke troede på noget. Nå, men her taler svigermor (svigerfar lever ikke længer)heller ikke dansk så kender hende selvsagt ikke så godt af den grund, men hun er en rigtig sød gammel dame der bare ønsker sine børn det godt Som en anden skrev, så lyder det mere til at i diskuterer opdragelseskultur og ikke egentlig religion, altså hvor meget et barn skal være medbestemmende/selvbestemmende. Det er jo kun i Nordeuropa vi har tradition for at have så "fri" en opdragelse, de fleste andre steder er forældrene meget mere inde over med regler for det ene og det andet. Min mand og jeg er ikke særlig praktiserende i vores tro, bortset fra fokus på, at vores børn opdrages til at blive ordentlige søde og ærlige mennesker Vores to sønner er omskåret og spiser ikke svinekød, det var meget vigtigt for min mand. Jeg har intet imod omskæring, men havde da foretrukket at de selv havde valgt. Hovedsageligt fordi de fleste danskere er imod omskæring og de så kunne komme til at føle sig "forkerte" Men det bliver bare et meget større indgreb når manden er voksen, som spæd heler det i løbet af et par dage og de bliver bedøvet og smertedækket med panodil i ca. 12 timer efter og så er det det. Faktisk er min største bekymring for børnene det voksende fremmedhad der er i Europa, hvis det fortsætter så tror jeg det kan blive svært at være et blandet barn, du står med et ben i to lejre og hører hverken helt til det ene eller det andet sted. Og kan næsten ikke bære det hvis vores drenge bliver udsat for diskrimination eller racisme, hvilken de jo desværre nok kommer til Med mind mand er det ligesom anderledes, han er voksen og kan bedre tá det + han er ikke født i dk, men at vores lækre! søde unger der er født her skal udsættes for ikke at føle sig hjemme i deres eget land! det er hårdt som mor. Hold da op, det blev langt!

Han har altid  accepteret det, men har også  tit sagt (i situationer som disse) at det et "lettere" for mig, når jeg ikke tror  på noget som han gør men at han  har sin religion og "tage hensyn til" Han har dog også sagt at hvis  det var rigtigt "måtte" han egentlig ikke være sammen  med en ikke troende. Altså ikke sagt som om at få mig til at føle en eller anden  form for dårlig  samvittighed, men det var egentlig bare da han en dag sad og snakkede om sin religion. Vi snakker jo tit om det, og jeg spørger da også tit ind til ting. Tror bare det vigtigst for ham, at jeg selvfølgelig  tror på der er noget mellem  himmel og jord får selvfølgelig  gør jeg det  det også klart det vigtigste, at opdrage ens børn som søde og ærlige mennesker, og min kæreste  har virkelig  så mange gode værdier, og er simpelthen et fantastisk menneske med fornuftige holdninger så det er jo også de værdier jeg glæder mig til at se i vores fremtidige børn Det kan jeg godt følge dig i ! Jeg kan også mærke jeg tit bliver vred indeni når jeg høre uvidende menneskers holdninger til muslimer, når jeg har en kæreste der på alle måder er så godt et menneske og bliver et super forbillede for vores børn. (Ham er SÅ populær i den børnehave  han arbejder i og både spiller fodbold med drengene, og sætter hår på pigerne, og det gør mig sgu blød om hjerter )  så når jeg høre sådanne  holdninger bliver jeg  tit frustreret, hvor min kæreste  ligesom din mand, også tager det mere roligt fordi han ved hvem han er som person. Men når man så tænker over ens børn skal udsættes for sådan nogle ting, gør det også lidt ondt  inden i (og det uden jeg har nogen endnu hæhæ) så der kan jeg virkelig godt følge dig..

Nu siger du din Mands mor heller ikke er god til dansk, og du derfor heller ikke er så tæt på hende. Er det noget der kan gå dig på når i er på besøg? Og også nu når i har børn? 

Jeg kan godt have lidt svært ved at få taget mig  sammen til at besøge min kærestes forældre da jeg tit kan føle mig udenfor når der går lidt for meget arabisk I den da de ikke er gode til dansk. Kan godt savne at kunne føre en ordentligt samtale  med dem 

Roselil skriver:

Hej, her er det den klassiske som ved jer. Jeg er dansker og kristen , han araber og muslim. Hvordan har hans familie det egentlig med, at du er ateist? Det tror jeg nemlig både min mand og hans familie ville synes var lidt underligt, altså hvis jeg slet ikke troede på noget. Nå, men her taler svigermor (svigerfar lever ikke længer)heller ikke dansk så kender hende selvsagt ikke så godt af den grund, men hun er en rigtig sød gammel dame der bare ønsker sine børn det godt Som en anden skrev, så lyder det mere til at i diskuterer opdragelseskultur og ikke egentlig religion, altså hvor meget et barn skal være medbestemmende/selvbestemmende. Det er jo kun i Nordeuropa vi har tradition for at have så "fri" en opdragelse, de fleste andre steder er forældrene meget mere inde over med regler for det ene og det andet. Min mand og jeg er ikke særlig praktiserende i vores tro, bortset fra fokus på, at vores børn opdrages til at blive ordentlige søde og ærlige mennesker Vores to sønner er omskåret og spiser ikke svinekød, det var meget vigtigt for min mand. Jeg har intet imod omskæring, men havde da foretrukket at de selv havde valgt. Hovedsageligt fordi de fleste danskere er imod omskæring og de så kunne komme til at føle sig "forkerte" Men det bliver bare et meget større indgreb når manden er voksen, som spæd heler det i løbet af et par dage og de bliver bedøvet og smertedækket med panodil i ca. 12 timer efter og så er det det. Faktisk er min største bekymring for børnene det voksende fremmedhad der er i Europa, hvis det fortsætter så tror jeg det kan blive svært at være et blandet barn, du står med et ben i to lejre og hører hverken helt til det ene eller det andet sted. Og kan næsten ikke bære det hvis vores drenge bliver udsat for diskrimination eller racisme, hvilken de jo desværre nok kommer til Med mind mand er det ligesom anderledes, han er voksen og kan bedre tá det + han er ikke født i dk, men at vores lækre! søde unger der er født her skal udsættes for ikke at føle sig hjemme i deres eget land! det er hårdt som mor. Hold da op, det blev langt!

Han har altid  accepteret det, men har også  tit sagt (i situationer som disse) at det et "lettere" for mig, når jeg ikke tror  på noget som han gør men at han  har sin religion og "tage hensyn til" Han har dog også sagt at hvis  det var rigtigt "måtte" han egentlig ikke være sammen  med en ikke troende. Altså ikke sagt som om at få mig til at føle en eller anden  form for dårlig  samvittighed, men det var egentlig bare da han en dag sad og snakkede om sin religion. Vi snakker jo tit om det, og jeg spørger da også tit ind til ting. Tror bare det vigtigst for ham, at jeg selvfølgelig  tror på der er noget mellem  himmel og jord får selvfølgelig  gør jeg det  det også klart det vigtigste, at opdrage ens børn som søde og ærlige mennesker, og min kæreste  har virkelig  så mange gode værdier, og er simpelthen et fantastisk menneske med fornuftige holdninger så det er jo også de værdier jeg glæder mig til at se i vores fremtidige børn Det kan jeg godt følge dig i ! Jeg kan også mærke jeg tit bliver vred indeni når jeg høre uvidende menneskers holdninger til muslimer, når jeg har en kæreste der på alle måder er så godt et menneske og bliver et super forbillede for vores børn. (Ham er SÅ populær i den børnehave  han arbejder i og både spiller fodbold med drengene, og sætter hår på pigerne, og det gør mig sgu blød om hjerter )  så når jeg høre sådanne  holdninger bliver jeg  tit frustreret, hvor min kæreste  ligesom din mand, også tager det mere roligt fordi han ved hvem han er som person. Men når man så tænker over ens børn skal udsættes for sådan nogle ting, gør det også lidt ondt  inden i (og det uden jeg har nogen endnu hæhæ) så der kan jeg virkelig godt følge dig..

Nu siger du din Mands mor heller ikke er god til dansk, og du derfor heller ikke er så tæt på hende. Er det noget der kan gå dig på når i er på besøg? Og også nu når i har børn? 

Jeg kan godt have lidt svært ved at få taget mig  sammen til at besøge min kærestes forældre da jeg tit kan føle mig udenfor når der går lidt for meget arabisk I den da de ikke er gode til dansk. Kan godt savne at kunne føre en ordentligt samtale  med dem 

sofji skriver:

Han har altid  accepteret det, men har også  tit sagt (i situationer som disse) at det et "lettere" for mig, når jeg ikke tror  på noget som han gør men at han  har sin religion og "tage hensyn til" Han har dog også sagt at hvis  det var rigtigt "måtte" han egentlig ikke være sammen  med en ikke troende. Altså ikke sagt som om at få mig til at føle en eller anden  form for dårlig  samvittighed, men det var egentlig bare da han en dag sad og snakkede om sin religion. Vi snakker jo tit om det, og jeg spørger da også tit ind til ting. Tror bare det vigtigst for ham, at jeg selvfølgelig  tror på der er noget mellem  himmel og jord får selvfølgelig  gør jeg det  det også klart det vigtigste, at opdrage ens børn som søde og ærlige mennesker, og min kæreste  har virkelig  så mange gode værdier, og er simpelthen et fantastisk menneske med fornuftige holdninger så det er jo også de værdier jeg glæder mig til at se i vores fremtidige børn Det kan jeg godt følge dig i ! Jeg kan også mærke jeg tit bliver vred indeni når jeg høre uvidende menneskers holdninger til muslimer, når jeg har en kæreste der på alle måder er så godt et menneske og bliver et super forbillede for vores børn. (Ham er SÅ populær i den børnehave  han arbejder i og både spiller fodbold med drengene, og sætter hår på pigerne, og det gør mig sgu blød om hjerter )  så når jeg høre sådanne  holdninger bliver jeg  tit frustreret, hvor min kæreste  ligesom din mand, også tager det mere roligt fordi han ved hvem han er som person. Men når man så tænker over ens børn skal udsættes for sådan nogle ting, gør det også lidt ondt  inden i (og det uden jeg har nogen endnu hæhæ) så der kan jeg virkelig godt følge dig..

Nu siger du din Mands mor heller ikke er god til dansk, og du derfor heller ikke er så tæt på hende. Er det noget der kan gå dig på når i er på besøg? Og også nu når i har børn? 

Jeg kan godt have lidt svært ved at få taget mig  sammen til at besøge min kærestes forældre da jeg tit kan føle mig udenfor når der går lidt for meget arabisk I den da de ikke er gode til dansk. Kan godt savne at kunne føre en ordentligt samtale  med dem 

Hej igen, nej det med det arabiske hos svigerfamilien går mig egentlig ikke så meget på. Hans mor er omkring 75 og er næsten døv og har gået meget lidt i skole, derfor har hun aldrig lært dansk. Min ældste på 4 har altid været helt vild med farmor selvom han ikke forstår hvad hun siger, men hun lyser af varme og glæde over ham. Hans søskende taler dog dansk med mig Jeg tror i alle forhold, men nok endnu mere når det er blandede, at det er enormt vigtigt at der er opbakning fra familierne, samt at man kan føle sig "hjemme" hos dem selv. Det er der partneren kommer fra. Og med alderen kommer de fleste til at ligne deres forældre mere og mere Både udvendig og indvendig