Anden religion + børn

Hej . 

Jeg er en kvinde  på 22 år, som skriver  herinde i håb om at kunne få lidt råd og indsigt i hvordan jer der har barn/børn eller venter børn med en, fra en anden religion/trosretning, har fået  tingene  til at lykkedes  mellem jer ?

Sagen  er den jeg selv er sammen med en muslimsk mand, jeg elsker rigtig  højt og værdsætter  utrolig meget. Vi har Været sammen  i to år snart, og selvom vi selvfølgelig  kan have vores diskussioner fungere  vi bare så godt  sammen. Vi har taget snakken  om børn nogle  gange nu, og jeg kan godt  se os have  børn inden for nogle å,  hvilket  han også kan (han kan nærmest  ikke vente). Vi har dog haft  nogle  uenigheder.. og jeg  kan mærke jeg  faktisk  er en smule  forvirret  over hvad  jeg  selv tænker  og føler om sagen.

Jeg  vidste helt fra start at når der  kommer børn ind  i billedet, bliver vi begge nødt til at gå på kompromis for det skal fungere, og det jeg  også opsat på. Dog kommer der dog tit en tvivl  snigende som jeg  ikke ved hvor  præcist kommer fra. Sagen er den min kæreste holder helt fast på vores børn ikke skal  spise svin,  da han virkelig tror på det er skadeligt.. Han siger det simpelthen  er noget  han ikke ville kunne acceptere.. han vil egentlig  også godt  have vores dreng  (hvis  det var det vi fik) omskåret  men der står JEG så klart fast ved at det vil jeg ikke kunne acceptere, og at det er et valg barnet så selv skulle tage  senere  hen, hvis det var det. Personligt går det over min grænse. Det har han så os accepteret. Samtidig  er vi også enige  om vores barn skal  vokse op med viden om min kærestes tro men også den kristne tro. Jeg vil dog nærmere  betegne  mig selv som ateist, men jeg synes da stadig det vigtigt  at have lidt viden om, og det kommer der jo også automatisk noget af i skolen. Da min kærestes mor og søstre går med tørklæde, spurgte jeg også ind til hvad hans holdning  om det var når det kom til vores eventuelle datter, selvom jeg egentlig  godt kendte svaret.. nemlig at self skulle hun ikke gå med tørklæde (da kun hvis hun virkelig selv insisterede) men som han sagde det skal altid være eget valg og hvorfor skulle hun også vælge det, når hendes mor (jeg) ikke går med tørklæde  og aldrig kommer til det. Det skal  lige siges min kæreste  altid har haft et afslappet forhold  til sin relgion. Jeg mærker det egentlig  kun når han  engang  imellem skruer op for arabiske  sange og synger med, når han en gang imellem  fortæller mig om hans relgion, og så self at han ikke spiser svinekød. Han har aldrig nogensinde ville pådutte mig noget,  og har fornuftige  holdninger  og meninger.  Han arbejder til daglig i en børnehave og har tit fundet ud af vi har samme meninger og holdninger omkring børne opdragelse, når han kommer hjem og fortæller mig om hans dag og situationer han er stødt i. Så det eneste  der egentlig  går mig på med hensyn til børn er det med svinekød  . Det er egentlig  ikke selve det at vores børn ikke spiser det, for altså .. jo det smager godt men der findes tusind andre lækre ting man kan spise .. men mere princippet  i jeg  jo dybest set, ikke forstår grunden bag. Jeg tænker tit hvad jeg skulle svare hvis de spurgte hvorfor  de ikke må spise det? På den anden side respektere jeg selvfølgelig  også min kæreste og ved hans tro betyder meget for ham og jeg vidste jo som sagt også fra start at vi begge måtte gå på kompromis med visse ting på et tidspunkt .. Jeg tror også det handler om, jeg er bange for at skuffe mine egne forældre. Jeg er vokset op i en familie hvor vi altid har spist meget svinekød. Selvom  mine forældre elsker min kæreste, har de tit givet  udtryk  for overfor mig, de slet ikke ville kunne forstå vores valg, og de ville synes det ville Være rigtig  fjollet og synd for barnet hvis det skulle  gå og føle sig anderledes .. jeg ved dog godt selv, at nu til dags er det almindeligt i daginstitutioner at der er børn der ikke får svinekød.. Men det gør faktisk  ondt at høre deres holdning,  fordi jeg føler jeg  skuffer dem på en eller anden måde og jeg er ærligtalt lidt nervøs for familie og venners reaktioner  til det.. Som sagt er det her egentlig det eneste omkring mine bekymringer om børn mellem os, og jeg ved jo han er den jeg vil være sammen med da jeg altid er blevet behandlet som en prinsesse  af ham, plus jeg ved han vil blive en fantastisk far! Der ingen tvivl der.. Måske det også bare er mig der køre mig selv op, da barnet jo når det bliver gammelt nok selv kan bestemme hvad det vil.. Hmmm. Andre der står/har stået i ligende situation og hvordan er i kommet frem til en løsning hvor begge er tilfredse ? Og har jeres holdning til visse ting  ændret sig efter i fik børn ?

Mvh. Sofie 

sofji skriver:

Hej . 

Jeg er en kvinde  på 22 år, som skriver  herinde i håb om at kunne få lidt råd og indsigt i hvordan jer der har barn/børn eller venter børn med en, fra en anden religion/trosretning, har fået  tingene  til at lykkedes  mellem jer ?

Sagen  er den jeg selv er sammen med en muslimsk mand, jeg elsker rigtig  højt og værdsætter  utrolig meget. Vi har Været sammen  i to år snart, og selvom vi selvfølgelig  kan have vores diskussioner fungere  vi bare så godt  sammen. Vi har taget snakken  om børn nogle  gange nu, og jeg kan godt  se os have  børn inden for nogle å,  hvilket  han også kan (han kan nærmest  ikke vente). Vi har dog haft  nogle  uenigheder.. og jeg  kan mærke jeg  faktisk  er en smule  forvirret  over hvad  jeg  selv tænker  og føler om sagen.

Jeg  vidste helt fra start at når der  kommer børn ind  i billedet, bliver vi begge nødt til at gå på kompromis for det skal fungere, og det jeg  også opsat på. Dog kommer der dog tit en tvivl  snigende som jeg  ikke ved hvor  præcist kommer fra. Sagen er den min kæreste holder helt fast på vores børn ikke skal  spise svin,  da han virkelig tror på det er skadeligt.. Han siger det simpelthen  er noget  han ikke ville kunne acceptere.. han vil egentlig  også godt  have vores dreng  (hvis  det var det vi fik) omskåret  men der står JEG så klart fast ved at det vil jeg ikke kunne acceptere, og at det er et valg barnet så selv skulle tage  senere  hen, hvis det var det. Personligt går det over min grænse. Det har han så os accepteret. Samtidig  er vi også enige  om vores barn skal  vokse op med viden om min kærestes tro men også den kristne tro. Jeg vil dog nærmere  betegne  mig selv som ateist, men jeg synes da stadig det vigtigt  at have lidt viden om, og det kommer der jo også automatisk noget af i skolen. Da min kærestes mor og søstre går med tørklæde, spurgte jeg også ind til hvad hans holdning  om det var når det kom til vores eventuelle datter, selvom jeg egentlig  godt kendte svaret.. nemlig at self skulle hun ikke gå med tørklæde (da kun hvis hun virkelig selv insisterede) men som han sagde det skal altid være eget valg og hvorfor skulle hun også vælge det, når hendes mor (jeg) ikke går med tørklæde  og aldrig kommer til det. Det skal  lige siges min kæreste  altid har haft et afslappet forhold  til sin relgion. Jeg mærker det egentlig  kun når han  engang  imellem skruer op for arabiske  sange og synger med, når han en gang imellem  fortæller mig om hans relgion, og så self at han ikke spiser svinekød. Han har aldrig nogensinde ville pådutte mig noget,  og har fornuftige  holdninger  og meninger.  Han arbejder til daglig i en børnehave og har tit fundet ud af vi har samme meninger og holdninger omkring børne opdragelse, når han kommer hjem og fortæller mig om hans dag og situationer han er stødt i. Så det eneste  der egentlig  går mig på med hensyn til børn er det med svinekød  . Det er egentlig  ikke selve det at vores børn ikke spiser det, for altså .. jo det smager godt men der findes tusind andre lækre ting man kan spise .. men mere princippet  i jeg  jo dybest set, ikke forstår grunden bag. Jeg tænker tit hvad jeg skulle svare hvis de spurgte hvorfor  de ikke må spise det? På den anden side respektere jeg selvfølgelig  også min kæreste og ved hans tro betyder meget for ham og jeg vidste jo som sagt også fra start at vi begge måtte gå på kompromis med visse ting på et tidspunkt .. Jeg tror også det handler om, jeg er bange for at skuffe mine egne forældre. Jeg er vokset op i en familie hvor vi altid har spist meget svinekød. Selvom  mine forældre elsker min kæreste, har de tit givet  udtryk  for overfor mig, de slet ikke ville kunne forstå vores valg, og de ville synes det ville Være rigtig  fjollet og synd for barnet hvis det skulle  gå og føle sig anderledes .. jeg ved dog godt selv, at nu til dags er det almindeligt i daginstitutioner at der er børn der ikke får svinekød.. Men det gør faktisk  ondt at høre deres holdning,  fordi jeg føler jeg  skuffer dem på en eller anden måde og jeg er ærligtalt lidt nervøs for familie og venners reaktioner  til det.. Som sagt er det her egentlig det eneste omkring mine bekymringer om børn mellem os, og jeg ved jo han er den jeg vil være sammen med da jeg altid er blevet behandlet som en prinsesse  af ham, plus jeg ved han vil blive en fantastisk far! Der ingen tvivl der.. Måske det også bare er mig der køre mig selv op, da barnet jo når det bliver gammelt nok selv kan bestemme hvad det vil.. Hmmm. Andre der står/har stået i ligende situation og hvordan er i kommet frem til en løsning hvor begge er tilfredse ? Og har jeres holdning til visse ting  ændret sig efter i fik børn ?

 

Mvh. Sofie 

Det er vel bare at sige at de ikke må få svinekød, fordi de vil jo være halvt muslim og de spiser ikke svinekød. Og dine forældre skal ikke blande sig i hvad jeres børn spiser og ikke spiser. Det er jeres valg. Når nu han har accepteret det med omskærningen, synes jeg du skal acceptere det med svinekødet. Især når han er så afslappet omkring alle de andre ting. Hvorfor er det så vigtigt at de skal have svinekød? 

De børn jeg passer må ikke få oksekød, på grund af frygten for kogalskab(ikke i danmark)

Jeg ville også sige svinekød er da en biting hvis du virkelig elsker ham svin har alligevel så kummerlige forhold at det faktisk er "korrekt" at droppe svinekød. Ville gerne selv men elsker satme min bacon

han vil ikke have en kommende datter skal gå med tørklæde og han er gået på kompromis med omskæring. Giv ham den her!

Det er vel bare at sige at de ikke må få svinekød, fordi de vil jo være halvt muslim og de spiser ikke svinekød. Og dine forældre skal ikke blande sig i hvad jeres børn spiser og ikke spiser. Det er jeres valg. Når nu han har accepteret det med omskærningen, synes jeg du skal acceptere det med svinekødet. Især når han er så afslappet omkring alle de andre ting. Hvorfor er det så vigtigt at de skal have svinekød? 

 

De børn jeg passer må ikke få oksekød, på grund af frygten for kogalskab(ikke i danmark)

Tak for dit svar. jeg ved godt det er vores valg alene, jeg føler bare det ville være lidt af en belastning  for mine forældre  altid og skulle tage hensyn til at deres børnebørn ikke må spise svinekød, når de nu spiser det så meget derhjemme.. og at de til juleaften ikke må røre flæskestegen (min kæreste og jeg har en tradition  med at holde jul med mine familie) det er så noget der går  mig lidt på omkring  det. At jeg ikke rigtig føler jeg kan sige hvorfor  de ikke må hvis de spørger .. Men ja du har ret, han har  jo netop accepteret det med omskæringen en hvor JEG stod fast .. 

altså nu er jeg gudskelov ikke sammen med en af anden religion da jeg ved vi slet ikke ville kunne enes. . 

men her syntes jeg helt klart at jeg syntes at barnet skal bestemme selv . 

som du selv siger med omskæringen, hvorfor ikke også med svinekød? 

lad dog barnet smage og gøre ved mens det er (barn) og introdukser barnet i religionen fra farens side af, og så lad barnet SELV bestemme når det har tale til at kan 

for jeg syntes personligt det er hamrende synd for børn ikke at kan få hverken en rød pølse eller frikadelle eller meget forskelligt pålæg BARE pga en eller anden tro 

især når jeg ser mine egne børn i børnehave, og de har smør selv, der er heldigvis ingen af anden religion, men hold da op en ballade HVIS der kommer, for de laver rigtigt rigtigt tit mad med svinekød osv. og de elsker da at lave snobrød med pølser ovs. og der syntes jeg simpelthen det er synd for barnet hvis det bare skal have at vide, amen det må du ikke. to bad to sad

sååå ja. i/du bestemmer self selv 

MilleMus1988 skriver:

altså nu er jeg gudskelov ikke sammen med en af anden religion da jeg ved vi slet ikke ville kunne enes. . 

men her syntes jeg helt klart at jeg syntes at barnet skal bestemme selv . 

som du selv siger med omskæringen, hvorfor ikke også med svinekød? 

lad dog barnet smage og gøre ved mens det er (barn) og introdukser barnet i religionen fra farens side af, og så lad barnet SELV bestemme når det har tale til at kan 

for jeg syntes personligt det er hamrende synd for børn ikke at kan få hverken en rød pølse eller frikadelle eller meget forskelligt pålæg BARE pga en eller anden tro 

især når jeg ser mine egne børn i børnehave, og de har smør selv, der er heldigvis ingen af anden religion, men hold da op en ballade HVIS der kommer, for de laver rigtigt rigtigt tit mad med svinekød osv. og de elsker da at lave snobrød med pølser ovs. og der syntes jeg simpelthen det er synd for barnet hvis det bare skal have at vide, amen det må du ikke. to bad to sad

sååå ja. i/du bestemmer self selv 

Så findes der kylling pølser  

4kløver skriver:

Så findes der kylling pølser  

ja da, but that it´s not the same 

sofji skriver:

Tak for dit svar. jeg ved godt det er vores valg alene, jeg føler bare det ville være lidt af en belastning  for mine forældre  altid og skulle tage hensyn til at deres børnebørn ikke må spise svinekød, når de nu spiser det så meget derhjemme.. og at de til juleaften ikke må røre flæskestegen (min kæreste og jeg har en tradition  med at holde jul med mine familie) det er så noget der går  mig lidt på omkring  det. At jeg ikke rigtig føler jeg kan sige hvorfor  de ikke må hvis de spørger .. Men ja du har ret, han har  jo netop accepteret det med omskæringen en hvor JEG stod fast .. 

Men hvad gør I nu juleaften? Din kæreste sulter vel ikke hvis der er and får de da bare det at han samtidig holder jul synes jeg virkelig er stort så giv ham den med svinekødet det er en biting. Når de bliver store nok kan de selv ytre ønske om at smage

MilleMus1988 skriver:

ja da, but that it´s not the same 

Hvis de aldrig har smagt andet er det jo det samme

Sprit25 skriver:

Men hvad gør I nu juleaften? Din kæreste sulter vel ikke hvis der er and får de da bare det at han samtidig holder jul synes jeg virkelig er stort så giv ham den med svinekødet det er en biting. Når de bliver store nok kan de selv ytre ønske om at smage

Hehe nej der er selvfølgelig  and, brune  kartofler,  almindelige kartofler og hele molevitten så nej han sulter skam ikke  Men jeg ville så også føle jeg  blev nødt til at droppe svinekødet, da jeg synes det vil være dobbelt  moralsk at jeg så sad at spiste det juleaften og mine børn ikke gjorde.. ja det er også vigtigt  for mig, at vores børn self skal  holde jul  (hans familie holder det ikke) og det synes han kun er hyggeligt og glæder sig også til i år hos min familie. Så det jo rigtig dejligt.