Anden religion + børn

Yurie skriver:

Ja jeg fik læst det, men jeg synes egentlig bare at du skal lade den ligge, og så tage den når barnet når alderen og måske begynder at stille spørgsmål. Det er jo ikke sikkert barnet/børnene overhovedet stiller spørgsmål omkring det.

Men så lader du far tage den på det tidspunkt.

Ja det kunne være. Mit hovede  kan  snart heller ikke mere hehe.. min kæreste lagde sig også bare ind og sov uden at sige godnat .. nå. har bare altid  synes  det vigtigt  at få styr  på sådan  nogle  ting,  inden man står i dem  for at undgå  det hele bliver  noget rod.  Men har  faktisk  ændret lidt syn på det efter den her debat, havde egentlig  forventet  flere svar der var imod at droppe svinekød. Ikke at det skal  komme an på andre  hvad  jeg ender med at afgøre, men det hjælper at få andres  øjne på det!

sofji skriver:

Ja det kunne være. Mit hovede  kan  snart heller ikke mere hehe.. min kæreste lagde sig også bare ind og sov uden at sige godnat .. nå. har bare altid  synes  det vigtigt  at få styr  på sådan  nogle  ting,  inden man står i dem  for at undgå  det hele bliver  noget rod.  Men har  faktisk  ændret lidt syn på det efter den her debat, havde egentlig  forventet  flere svar der var imod at droppe svinekød. Ikke at det skal  komme an på andre  hvad  jeg ender med at afgøre, men det hjælper at få andres  øjne på det!

Man skal jo se det fra begges sider.. Du er vokset op med svinekød, han er vokset op med at det ødelægger ens krop, så det er nok ikke let for ham at lade sine børn spise det.

Ligesom det er her hvor jeg er, oksekød er forbudt for børnene, men faren (og jeg) spiser det.

Men I har de vigtigste ting i orden, ingen omskæring mod den lille baby, eller at jeres datter og tørklæde. Jeg synes ikke svinekød er så vigtigt. Men tag det hen af vejen.

Men når I snakker i morgen, så spørg hvorfor det er så vigtigt for ham? Hvorfor han synes det er mærkeligt? Men lad vær med at lyd som om du dømmer ham, men fordi du vil forstå.

Der er meget vi ikke forstår om andre, men vi må huske på heller ikke at dømme dem ud fra de valg/ting de er vokset op med. Og respektere hans ønsker, ligesom han respektere dine.

Så børnene spiser ikke svinekød, ikke flæskesteg til jul, det overlever de nok. Der er and og alt muligt andet.. Så tag du det stille og roligt, og tag det når det kommer.

Rockertand skriver:

Hvis I får en søn, og han ændrer mening og får barnet omskåret, så kan du jo ikke gøre noget ved det.

Hvis I får en datter, og han bliver presset til, at hun skal gå med tørklæde, så kan han jo sagtens træffe den beslutning uden dit samtykke, som jeg læser det, er hans familie ikke så velintegreret, og de vil formentligt synes, at det bør være sådan som rettroende.

Din kæreste vil gerne have, at jeres barn introduceres til den muslimske tro, og så synes du retfærdigvis, at barnet så også skal introduceres til den kristne tro? Men vel ikke nødvendigvis, din kæreste praktiserer jo sin tro, men det gør du ikke, så det er vel ikke en religions-byttehandel, der er nødvendig?

Kunne virkelig  ikke forestille  mig han  en dag bare ville omskære vores søn uden min tilladelse. . Der stoler jeg altså på ham ville gå helt imod hvordan han er som person. Han ved også godt  jeg ikke ville finde mig i hans  forældre  skulle blande sig,  han har selv tit  sagt  han ikke synes  vores forældre  skal blande sig i sådan nogle  ting  fordi det er OS der skal  tage  valget  og ingen  andre. (Når jeg blandt andet  har snakket med min mor om så nogle  ting )

Angående tørklædet der er det, det samme.. så tror jeg  også jeg ville have  kunne mærke  det i vores forhold  hvis han var  en person  der ikke respekterede mine  meninger  og holdninger og har han  altid  gjort. 

Nå nej det rigtigt. mente  os mere at barnet  også skal vide at man sagtens  kan leve som ateist og ikke nødvendigvis  behøver følge en religion. Og så selvfølgelig får barnet jo kendskab til kristendommen i skolen.. vil self ikke oplære barnet i den kristne tro, når jeg ikke selv er det. Synes  ikke at bare fordi  min kæreste  følger den muslimske  tro, og jeg ingen tro følger at det så betyder barnet skal  følge den muslimske. 

Yurie skriver:

Man skal jo se det fra begges sider.. Du er vokset op med svinekød, han er vokset op med at det ødelægger ens krop, så det er nok ikke let for ham at lade sine børn spise det.

Ligesom det er her hvor jeg er, oksekød er forbudt for børnene, men faren (og jeg) spiser det.

Men I har de vigtigste ting i orden, ingen omskæring mod den lille baby, eller at jeres datter og tørklæde. Jeg synes ikke svinekød er så vigtigt. Men tag det hen af vejen.

Men når I snakker i morgen, så spørg hvorfor det er så vigtigt for ham? Hvorfor han synes det er mærkeligt? Men lad vær med at lyd som om du dømmer ham, men fordi du vil forstå.

Der er meget vi ikke forstår om andre, men vi må huske på heller ikke at dømme dem ud fra de valg/ting de er vokset op med. Og respektere hans ønsker, ligesom han respektere dine.

Så børnene spiser ikke svinekød, ikke flæskesteg til jul, det overlever de nok. Der er and og alt muligt andet.. Så tag du det stille og roligt, og tag det når det kommer.

Jeg ved godt  hvorfor  det er så vigtigt  for ham, og det er simpelthen at han  mener  det er skadeligt. Han sagde her før, at det ikke handler om det står i koranen  eller at hans forældre  har opdraget  ham til det,  men fordi han faktisk  er gået ind og undersøgt det og har fundet  eksperter  der udtaler det. Og mener  ikke det er for sjovt at jøder eller kristne  heller ikke "må" hvis det helt rigtigt.

Men ja jeg  tror jeg  lader den ligge for nu.. jeg burde også læse op til min eksamen  istedet  for det her hehe�� men følte bare jeg  måtte høre lidt fra andre  og har Været rart! 

For det første, så tror jeg det er rigtig svært at have en fast plan for disse ting før barnet endnu er født. Mange ting finder man først ud af hen af vejen. Selvfølgelig kan man diskutere de store ting, men såsom hvornår et barn eventuelt skulle have lov til at smage svin, synes jeg simpelthen er alt for tidligt at diskutere. Både du og din kæreste kan nå at ændre mening 1000 gange inden det overhovedet bliver en realitet. Det er altså meget anderledes at diskutere opdragelse af et hypotetisk barn i forhold til et levende barn. Jeg tror det vigtigste er at man finder en partner som har nogenlunde de samme værdier som en selv. Så skal man nok finde ud af det.

For det andet, så kommer i begge to til at gå på kompromis. Ikke fordi i kommer to forskellige kulturer, men mere fordi i kommer fra to forskellige familier. Der vil altid være 'stridspunkter' i forhold til børn. I skal begge to kunne leve med udfaldet, hvis han holder så stærkt på det med ingen svinekød, så herregud... Så kan i altid diskutere SENERE hvornår barnet eventuelt kan smage svinekød. Der er absolut ingen grund til at gøre det til et issue nu. 

Held og lykke med det hele 

sofji skriver:

Hej . 

Jeg er en kvinde  på 22 år, som skriver  herinde i håb om at kunne få lidt råd og indsigt i hvordan jer der har barn/børn eller venter børn med en, fra en anden religion/trosretning, har fået  tingene  til at lykkedes  mellem jer ?

Sagen  er den jeg selv er sammen med en muslimsk mand, jeg elsker rigtig  højt og værdsætter  utrolig meget. Vi har Været sammen  i to år snart, og selvom vi selvfølgelig  kan have vores diskussioner fungere  vi bare så godt  sammen. Vi har taget snakken  om børn nogle  gange nu, og jeg kan godt  se os have  børn inden for nogle å,  hvilket  han også kan (han kan nærmest  ikke vente). Vi har dog haft  nogle  uenigheder.. og jeg  kan mærke jeg  faktisk  er en smule  forvirret  over hvad  jeg  selv tænker  og føler om sagen.

Jeg  vidste helt fra start at når der  kommer børn ind  i billedet, bliver vi begge nødt til at gå på kompromis for det skal fungere, og det jeg  også opsat på. Dog kommer der dog tit en tvivl  snigende som jeg  ikke ved hvor  præcist kommer fra. Sagen er den min kæreste holder helt fast på vores børn ikke skal  spise svin,  da han virkelig tror på det er skadeligt.. Han siger det simpelthen  er noget  han ikke ville kunne acceptere.. han vil egentlig  også godt  have vores dreng  (hvis  det var det vi fik) omskåret  men der står JEG så klart fast ved at det vil jeg ikke kunne acceptere, og at det er et valg barnet så selv skulle tage  senere  hen, hvis det var det. Personligt går det over min grænse. Det har han så os accepteret. Samtidig  er vi også enige  om vores barn skal  vokse op med viden om min kærestes tro men også den kristne tro. Jeg vil dog nærmere  betegne  mig selv som ateist, men jeg synes da stadig det vigtigt  at have lidt viden om, og det kommer der jo også automatisk noget af i skolen. Da min kærestes mor og søstre går med tørklæde, spurgte jeg også ind til hvad hans holdning  om det var når det kom til vores eventuelle datter, selvom jeg egentlig  godt kendte svaret.. nemlig at self skulle hun ikke gå med tørklæde (da kun hvis hun virkelig selv insisterede) men som han sagde det skal altid være eget valg og hvorfor skulle hun også vælge det, når hendes mor (jeg) ikke går med tørklæde  og aldrig kommer til det. Det skal  lige siges min kæreste  altid har haft et afslappet forhold  til sin relgion. Jeg mærker det egentlig  kun når han  engang  imellem skruer op for arabiske  sange og synger med, når han en gang imellem  fortæller mig om hans relgion, og så self at han ikke spiser svinekød. Han har aldrig nogensinde ville pådutte mig noget,  og har fornuftige  holdninger  og meninger.  Han arbejder til daglig i en børnehave og har tit fundet ud af vi har samme meninger og holdninger omkring børne opdragelse, når han kommer hjem og fortæller mig om hans dag og situationer han er stødt i. Så det eneste  der egentlig  går mig på med hensyn til børn er det med svinekød  . Det er egentlig  ikke selve det at vores børn ikke spiser det, for altså .. jo det smager godt men der findes tusind andre lækre ting man kan spise .. men mere princippet  i jeg  jo dybest set, ikke forstår grunden bag. Jeg tænker tit hvad jeg skulle svare hvis de spurgte hvorfor  de ikke må spise det? På den anden side respektere jeg selvfølgelig  også min kæreste og ved hans tro betyder meget for ham og jeg vidste jo som sagt også fra start at vi begge måtte gå på kompromis med visse ting på et tidspunkt .. Jeg tror også det handler om, jeg er bange for at skuffe mine egne forældre. Jeg er vokset op i en familie hvor vi altid har spist meget svinekød. Selvom  mine forældre elsker min kæreste, har de tit givet  udtryk  for overfor mig, de slet ikke ville kunne forstå vores valg, og de ville synes det ville Være rigtig  fjollet og synd for barnet hvis det skulle  gå og føle sig anderledes .. jeg ved dog godt selv, at nu til dags er det almindeligt i daginstitutioner at der er børn der ikke får svinekød.. Men det gør faktisk  ondt at høre deres holdning,  fordi jeg føler jeg  skuffer dem på en eller anden måde og jeg er ærligtalt lidt nervøs for familie og venners reaktioner  til det.. Som sagt er det her egentlig det eneste omkring mine bekymringer om børn mellem os, og jeg ved jo han er den jeg vil være sammen med da jeg altid er blevet behandlet som en prinsesse  af ham, plus jeg ved han vil blive en fantastisk far! Der ingen tvivl der.. Måske det også bare er mig der køre mig selv op, da barnet jo når det bliver gammelt nok selv kan bestemme hvad det vil.. Hmmm. Andre der står/har stået i ligende situation og hvordan er i kommet frem til en løsning hvor begge er tilfredse ? Og har jeres holdning til visse ting  ændret sig efter i fik børn ?

 

Mvh. Sofie 

Jeg har ikke selv stået i jeres situation, men min moster er gift med en muslimsk pakistaner og de har en dreng sammen. Han er voksen nu, og de har efterhånden været gift i 30 år, så de fik det i hvert fald til at fungere

Mht svinekød ved jeg at de aftalte at sønnen ingen svinekød fik som barn, men når han så kom i konfirmationsalderen kunne han selv vælge om han ville døbes, konfirmeres og spise svin eller fortsætte som muslim. På denne måde ville han stadig være "ren" muslim uden at have spist svinekød når han blev gammel nok til at træffe valget.

Jeg håber I finder en løsning

sofji skriver:

Jeg ved godt  hvorfor  det er så vigtigt  for ham, og det er simpelthen at han  mener  det er skadeligt. Han sagde her før, at det ikke handler om det står i koranen  eller at hans forældre  har opdraget  ham til det,  men fordi han faktisk  er gået ind og undersøgt det og har fundet  eksperter  der udtaler det. Og mener  ikke det er for sjovt at jøder eller kristne  heller ikke "må" hvis det helt rigtigt.

Men ja jeg  tror jeg  lader den ligge for nu.. jeg burde også læse op til min eksamen  istedet  for det her hehe�� men følte bare jeg  måtte høre lidt fra andre  og har Været rart! 

Hvis han mener det er skadeligt og ikke religionsbaseret ville jeg have det endnu nemmere med det. Jeg ville selv ønske jeg kunne droppe svinekød da svinene lever under forfærdelige forhold men hold nu ferie bacon er godt! 

Det kan måske sammenlignes med at min datter ikke er døbt da faren er opvokset Jehovas vidne. For ham er dåb noget virkelig alvorligt og noget der tages bogstaveligt og han mener at vores datter selv skal vælge. Jeg gav ham den også har han lovet at vi bliver gift i kirke

Tænker I står over for det de fleste par står over for, men som for jer er synligt fordi det er to kulturer

der mødes. Selvom du var sammen med en mand der på papiret var fra samme kultur som dig ville du også opleve forskelle og diskussionspunkter, kompromiser mm.

Svinekød eller ej, jeg oplever egentlig jeres diskussion som noget helt andet, nemlig om hvorvidt barnet selv tager beslutninger eller følger familiens. Vi i DK har en grundlæggende opdragelsesholdning hvor vi fritstiller børnene (og så ikke alligevel) for de skal jo selv kunne træffe de store og små valg i livet, vi guider og råder men støtter dem i deres egne valg. Og det skurer i dine ører at jeres hypotetiske barn får givet definitiver: nej du må ikke....! Men din kæreste kommer med en anden opdragelseskultur - og her skal jeg ikke kloge mig om hvilken, men kan da se af det du skriver, at han tror på der er udiskutable regler som man vil ønske at følge qua familien.

Vi er også fra to kulturer her hjemme dog ikke religiøse. Min mand er fra Italien, og vi har da også skulle slibe nogen kanter - ja vi sliber dem såmænd stadigvæk. Men når jeg kigger på mine børn, synes jeg de er de skønneste, dejligste mennesker netop qua deres mangfoldighed. De er jo netop så skønne fordi de ikke bare er kloner af mig, men har hele deres fars side også. At de møder noget som jeg slet ikke kan se mig selv i, men som jeg jo alligevel værdsætter hos min mand.

På samme måde elsker du netop din kæreste, oplever han som er skønt menneske, men det skønne menneske er jo netop skabt af hans kultur, familie, historie og en stor del af den er så ikke at spise svinekød - og der må man give, at det for ham er skelsættende om jeres barn når at spise det inden han/hun kan træffe et modent valg om han/hun vil leve som muslim.

Jeg tænker I måske hellere skulle tale om religion end svinekød. I den forstand, at I taler om det er muligt at holde mulighederne åbne, kan jeres barn få lov at snuse til jeres to religioner og alle andre der findes, selv vælge når dagen kommer og blive respekteret for det valg. Hvor meget og hvor lidt skal religion fylde i hverdagen osv. Og så skal I se fordele ved forskellene og ikke begrænsingerne. For vil I hinanden, og kan tale godt sammen så får jeres fremtidige børn det skønt med eller uden svinekød, men det kræver jeres åbenhed og rummelighed og at I ser mangfoldighed er en gave...

lineog4 skriver:

Tænker I står over for det de fleste par står over for, men som for jer er synligt fordi det er to kulturer

der mødes. Selvom du var sammen med en mand der på papiret var fra samme kultur som dig ville du også opleve forskelle og diskussionspunkter, kompromiser mm.

Svinekød eller ej, jeg oplever egentlig jeres diskussion som noget helt andet, nemlig om hvorvidt barnet selv tager beslutninger eller følger familiens. Vi i DK har en grundlæggende opdragelsesholdning hvor vi fritstiller børnene (og så ikke alligevel) for de skal jo selv kunne træffe de store og små valg i livet, vi guider og råder men støtter dem i deres egne valg. Og det skurer i dine ører at jeres hypotetiske barn får givet definitiver: nej du må ikke....! Men din kæreste kommer med en anden opdragelseskultur - og her skal jeg ikke kloge mig om hvilken, men kan da se af det du skriver, at han tror på der er udiskutable regler som man vil ønske at følge qua familien.

Vi er også fra to kulturer her hjemme dog ikke religiøse. Min mand er fra Italien, og vi har da også skulle slibe nogen kanter - ja vi sliber dem såmænd stadigvæk. Men når jeg kigger på mine børn, synes jeg de er de skønneste, dejligste mennesker netop qua deres mangfoldighed. De er jo netop så skønne fordi de ikke bare er kloner af mig, men har hele deres fars side også. At de møder noget som jeg slet ikke kan se mig selv i, men som jeg jo alligevel værdsætter hos min mand.

På samme måde elsker du netop din kæreste, oplever han som er skønt menneske, men det skønne menneske er jo netop skabt af hans kultur, familie, historie og en stor del af den er så ikke at spise svinekød - og der må man give, at det for ham er skelsættende om jeres barn når at spise det inden han/hun kan træffe et modent valg om han/hun vil leve som muslim.

Jeg tænker I måske hellere skulle tale om religion end svinekød. I den forstand, at I taler om det er muligt at holde mulighederne åbne, kan jeres barn få lov at snuse til jeres to religioner og alle andre der findes, selv vælge når dagen kommer og blive respekteret for det valg. Hvor meget og hvor lidt skal religion fylde i hverdagen osv. Og så skal I se fordele ved forskellene og ikke begrænsingerne. For vil I hinanden, og kan tale godt sammen så får jeres fremtidige børn det skønt med eller uden svinekød, men det kræver jeres åbenhed og rummelighed og at I ser mangfoldighed er en gave...

 

Tak for dit rigtig gode svar

Ja tror  du har ret.. for mig er det jo egentlig  ikke selve det at børnene  så ikke får svinekød men mere grunden  bag.. at jeg så føler At nu har vi allerede valgt for børnene de følger den muslimske  tro.. og det er det jeg har lidt svært ved. Men det er så her min kæreste  siger det ikke for ham handler om "de skal  følge den muslimske  tro" men vide hvad  der rigtigt  og forkert , ifølge ham fordi  han jo virkelig mener at svin er et beskidt dyr.Han har heller aldrig  brokket sig over der ligger spegepølse  i køleskabet fks. Og at jeg  spiser det men så snart det gælder hans  eget kød og blod så det vigtigt  for ham. Men ja jeg skal  måske også prøve  at se fordele istedet  for begrænsninger. Jeg føler at efter den her debat og jeres gode argumenter har hjulpet  mig til også at se det fra min kæreste  side, hvilket jeg  måske ikke rigtig  kunne før.. Lige nu går det mig ikke rigtig  på at droppe svinekødet når vi får et barn, jeg håber så bare vi kan finde frem til en løsning  så snart barnet  måske når tennage  alderen, om barnet så selv skal  have  lov til  at bestemme .. hvilket  jeg ikke tror lige NU. Men der mange  år endnu,  og nogle ting  må man også tage  hen af vejen for som en anden skrev kan vi begge  nå at ændre mening  1000 gange..

sofji skriver:

Tak for dit rigtig gode svar

Ja tror  du har ret.. for mig er det jo egentlig  ikke selve det at børnene  så ikke får svinekød men mere grunden  bag.. at jeg så føler At nu har vi allerede valgt for børnene de følger den muslimske  tro.. og det er det jeg har lidt svært ved. Men det er så her min kæreste  siger det ikke for ham handler om "de skal  følge den muslimske  tro" men vide hvad  der rigtigt  og forkert , ifølge ham fordi  han jo virkelig mener at svin er et beskidt dyr.Han har heller aldrig  brokket sig over der ligger spegepølse  i køleskabet fks. Og at jeg  spiser det men så snart det gælder hans  eget kød og blod så det vigtigt  for ham. Men ja jeg skal  måske også prøve  at se fordele istedet  for begrænsninger. Jeg føler at efter den her debat og jeres gode argumenter har hjulpet  mig til også at se det fra min kæreste  side, hvilket jeg  måske ikke rigtig  kunne før.. Lige nu går det mig ikke rigtig  på at droppe svinekødet når vi får et barn, jeg håber så bare vi kan finde frem til en løsning  så snart barnet  måske når tennage  alderen, om barnet så selv skal  have  lov til  at bestemme .. hvilket  jeg ikke tror lige NU. Men der mange  år endnu,  og nogle ting  må man også tage  hen af vejen for som en anden skrev kan vi begge  nå at ændre mening  1000 gange..

Kan sagtens forstå dig, ville selv have svært ved at forklare mit barn det ikke måtte få spegepølse til en børnefødselsdag fx - men så må man jo bare tage det som hvis barnet havde glutenallergi, mælkeallergi eller... Så ville man jo bare gøre det. Det store problem for mig ville nok være at skulle forklare hvorfor, fordi jeg ikke ser svinet som et beskidt dyr, og jo de bliver behandlet ad h.... Til i DK, men købet man økologisk skal de jo være behandlet ordentligt... 

Men igen det er en lille ting, som jo egentlig bunder i noget dybere nemlig opdragelse, religion, kultur osv, og vil du din kæreste er det måske du skal bøje dig - jeg ville så dog have en lang snak om hvordan vi forklarede de ikke måtte spise svin, for kan ikke forlige kig med at jeg skulle fortælle svin er beskidt og hvad så med alle de (inklusiv mig selv) der spiser det?