Dåb eller navngivning??

FrkT skriver:

Jeg er enig, det er et rigtig interessant emne at tage op!

Jeg er slet ikke i tvivl om at mine børn SKAL døbes, og så senere selv vælge via konfirmation eller ikke, om de stadig vil være en del af folkekirken og det den står for.

Selv vil jeg kalde mig "ikke praktiserende kristen". Jeg går ikke jævnligt i kirke (kun til højtider og bryllupper og sådan noget). Men jeg tror på en del af det den kristne tro siger, dog ikke alt. Men stadig nok til at jeg føler mig kristen. Nogle ting er jeg bare indeni mig selv helt sikker på er sande, andre ting har jeg min egen teori om.

Kan godt være det måske lyder lidt dumt, men jeg føler mig også lidt "beskyttet" af at være kristen, ligesom om jeg ved at Gud våger over mig, var jeg ikke blevet døbt og konfirmeret, så tror jeg at jeg ville føle mig lidt ræd. Og den beskyttende fornemmelse ønsker jeg også at give mine kommende børn.

Jeg mener der er mange grader af kristne mennesker, jeg er så bare en af de mindre grader - men hører stadig til i den tro.

Hilsen Thilde, som har tænkt rigtig meget over netop hvad der passer og hvad der ikke passer.

Tak der fik du lige sat ord på det hele for mig

FrkT skriver:

Jeg er enig, det er et rigtig interessant emne at tage op!

Jeg er slet ikke i tvivl om at mine børn SKAL døbes, og så senere selv vælge via konfirmation eller ikke, om de stadig vil være en del af folkekirken og det den står for.

Selv vil jeg kalde mig "ikke praktiserende kristen". Jeg går ikke jævnligt i kirke (kun til højtider og bryllupper og sådan noget). Men jeg tror på en del af det den kristne tro siger, dog ikke alt. Men stadig nok til at jeg føler mig kristen. Nogle ting er jeg bare indeni mig selv helt sikker på er sande, andre ting har jeg min egen teori om.

Kan godt være det måske lyder lidt dumt, men jeg føler mig også lidt "beskyttet" af at være kristen, ligesom om jeg ved at Gud våger over mig, var jeg ikke blevet døbt og konfirmeret, så tror jeg at jeg ville føle mig lidt ræd. Og den beskyttende fornemmelse ønsker jeg også at give mine kommende børn.

Jeg mener der er mange grader af kristne mennesker, jeg er så bare en af de mindre grader - men hører stadig til i den tro.

Hilsen Thilde, som har tænkt rigtig meget over netop hvad der passer og hvad der ikke passer.

synes også at det er fint du ikke tror på det hele, gør jeg heller ikke - langt fra.
Men det giver kristendommen så heldigvis også lov til.

Jeg synes også at der er gode historier i biblen som børn kan få glæde af. Var selv glad for at læse børnebiblen da jeg var lille.

Men går aldrig i kirke fordi jeg simpelhen synes at det er kedeligt. Så er heller ikke den som går aller mest op i kristendommen

mor_sabina skriver:



Tak der fik du lige sat ord på det hele for mig

Hehe, jamen det var da så lidt

Nogle gange får jeg mig formuleret som jeg rent faktisk ønsker at sige tingene, andre gange kludrer jeg bare rundt i ordene, hi hi

Mine børn er ikke døbt, da jeg ikke selv tror på Gud - og af samme årsag er jeg blevet borgerligt viet. Skulle mine børn senere hen vælge at blive døbt og konfirmeret - så er de mere end velkomne til det.

mor_sabina skriver:



Der kan jeg høre vi er uenige for vil da våge og påstå at det ikke er flertallet, lad mig sige det sådan, der tror på at ud har skabt verden. Man kan jo godt tro på at der er nget ud over vores forstand men med den videnskab vi kender til nu så er det jo bevist med menneskene, aberne osv osv.

helt sikkert..der flere måder a være kristen på... Syntes dog at alt for mange kalder sig kristne uden virkelig a have sat sig ind i tingene...og bare siger de kristne fordi danmark er et kristen land... Har selv gået på en kristen skole med morgen bøn hverdag, samt samler om jesus og gud.... Og det a tror på gud høre altså med til kristendommen om i vil det eller ej. Men sådan er det jo...vi enige i a være uenige...smiler... forsat god aften til jer alle

mor_sabina skriver:



Ja i sådan en moderne tid vil man kunne se tingene fra den ene o den anden side. Men for mig er det at opdrage mit barn til ikke at lyve, stjæle osv min måde at tolke kristendommen på. Jeg synes moralerne i biblen giver mining i min måde at leve livet på men jeg går ikke i kirke hver søndag og jeg kan også både drikke alkohol og komme til at sige sgu. Så er jeg kristen nok? Men jeg har valgt at lægge vægt på budskaberne istedet for spørgsmålet og gud tilstædeværelse eller ej.
Det er i mine øre dobbeltmoralsk men jeres valg. Kan bare ikke forstå hvorfor i så skal bruge kirkens rum og guds velsignelse (som jo er årsagen til at blive viet i kirken) når i ligeså godt kunne tage på rådhuset og holde stor fest bagefter!? (det skal ikke lyde fordømmende men undrende)

Jeg har det osse sådan lidt selv: Okay - hvad sker der så lige med bryllup i KIRKE!? Men der handler det om os som par - der træffes ingen beslutninger på vores barns vegne og DER ligger forskellen for os! 
ja, det er meget muligt at vi "misbruger" kirken ift. bryllup - men for os er det bare drømmen og der ligger INTET kristent i det! Vi tar´det ikke SÅ bogstaveligt i den forstand med kirke er lig med at tro på Gud! Som nævnt tidligere vil vi bare ikke træffe en beslutning på vores søns vegne...

mor_sabina skriver:



Sikke en sej søn der tør tage den beslutning på trods af "familietraditionen". godt gået. Men forstår udemærket dit valg.

ja det syntes jeg også... han er super sej - men jeg har også altid sagt at de selv kunne vælge, og jeg/vi selvfølgelig ville støtte dem i deres valg og nu her hvor han er blevet ældre har han sagt at han gerne vil, så det er dejligt....

knus Pia

Mine børn er døbt... fordi jeg synes det er en dejlig tradition, men også fordi jeg tror på gud. Jeg er ikke sådan en der går i kirke hver søndag, men kan godt lide at komme i kirke til højtider og sådan. Har også været der med børnene nogle almindelige søndage, da de gerne ville derhen (de blev dog lidt skuffede første gang da de havde troet de fik æbleskiver bagefter, ligesom de gjorde da de var afsted i julen med børnehaven og vuggestuen)

Og så tænker jeg at hvis mine børn vokser op og ikke tror på gud, så må de lade være med at blive konfirmeret, og det vil jeg pogså acceptere. Men ville egentlig synes det ville være lidt synd hvis de skulle stå der som 13 årig og blive døbt, kunne godt forestille mig det ville være temmelig ydmygende Der var i hvert fald en jeg gik i klasse med dengang som ikke var døbt men gerne ville konfirmeres, og han syntes bestemt ikke de var særlig spændende.
Derfor har jeg valgt som jeg har

her er et link til den debat jeg havde i sin tid..

https://www.baby.dk/debat/20733pi1/ordet-er-frit/hvorfor-en-daab.aspx

jeg kunne aldrig drømme om at lade mine børn døbe. det er ikke fordi jeg syntes de selv skal vælge - jeg ville blive meget skuffet hvis mine børn vælger at blive døbt og konfirmeret senere hen - det er fordi vi slet ikke er troende.
vi har for længe siden besluttet, at vores børn skal navngives og når de når til "valgalderen", så får de at vide, at hvis de vælger religionen fra, så får de en stor fest, hvorimod hvis de vælger dåb/konfirmation, så er det det. så står de i kirken og bekender sig til gud og det vil vi ikke fejre.
det hænger naturligvis sammen med hvordan vi lever som mennesker