Meget interessant emne!

Vores søn Sigurd er 8 uger - han skal ikke døbes! Hans far er hverken selv døbt eller konfirmeret - mor her er begge dele! Det har været mig, der har skulle finde ud af hvor jeg stod i alt det med dåben! Min kæreste har på ingen måde presset mig til noget - han har sagt fra starten at hvis jeg valgte dåben ville han bakke mig op i det!
Men jeg har det sådan, at det KUN er traditionen i sig selv! Ingen af os er kristne - det vi ville love i kirken ville vi ALDRIG holde! Sigurd skal ikke opdrages i den kristne tro! Når han blir ældre og moden nok til at forstå hvad det handler om, så kan han selv træffe en beslutning! Og vi vil bakke ham op i hvad han nu engang vælger til den tid!
Det der har været MEGET svært for mig er det med min families forventninger til dåben - jeg kan mærke at de går med en skuffelse ift. ikke at opleve hans dåb! de er ikke spor kristne selv, men igen...DET SKAL MAN DA!!!!! Så det har været en udfordring for mig at bryde med traditionerne og forventningerne!
Hvad angår bryllup...Hmmm....

Vi ønsker begge kirkebryllup - Vi ser ikke det at blive viet i en kirke som et løfte til Gud - vi siger ja til hinanden og siger ja til at leve med hinanden i medgang og modgang! Det er dobbeltmoralsk - men sådan har vi det!
Det er svært det med dåben og dens betydning - jeg synes ikke det at navngive et barn er spor moderne! Jeg tror bare at de er flere og flere der bryder med traditionerne og mærker efter hvad det egentlig er vigtigt for dem! Og mærker at de ikke vil stå og love en hel masse der ikke bliver holdt alligevel! For ville det ikke være respektløst mod kirken?!?!?!?!?
Anmeld