for meget at bede om?

Ja som dem der følger med ved er jeg hypermobil i mit bækken (og andre led) hvilket har gjort at jeg første gang havde bækkenløsning som 11 årig, selvfølgelig uden at være gravid

Denne graviditet er gået bedre end Elnas, men der har selvfølgelig været dårlige dage... hvor jeg ikke kan ret meget... men i går og her vil morgen er de værste jeg endnu har oplevet... min smerte tærskel  er ret høj, og siger uden at blinke at jeg lige nu hellere vil føde end at prøve at komme ud af sengen... hver gang jeg bevæger mig gør det mere ondt end at føde

Har måtte vække min mand 3 gange i nat så han kunne hjælpe mig ud af sengen og på toilettet... og lige nu ligger jeg og venter på han vågner

Og så tænker jeg, ville det være for meget at bede om her 40+2 med næste jm tid 41+1 at få en akut tid til hindeløsning?

Vil helst ikke sættes igang med medicin, da jeg rent ud er pisse bange for det... så bare en hindeløsning i dag... og jeg er ligeglad med hvilken jm der gør det, det behøver ikke være min egen...

Ville det være for meget at ringe og bede om når deres telefoner åbner her kl 9?

jeg er lige som dig mobil i hele kroppen og skal derfor ha pk 

jeg mener bestemt at du godt kan bede om det nu hvor det er så stor gene for dig og din mand er der jo ikke altid 

fnuggi skriver:

jeg er lige som dig mobil i hele kroppen og skal derfor ha pk 

 

jeg mener bestemt at du godt kan bede om det nu hvor det er så stor gene for dig og din mand er der jo ikke altid 

 

 

Uheldigvis er han blevet fyret så for det meste er han her... men det er ikke holdbart at jeg har så ondt  slet ikke med en datter på 2 (som er på mini ferie hos bedste) og jeg er jo over tid 

Ved ikke om det er for meget at bede om, men tænker om det er det du vil? Siger det alene fordi jeg har prøvet hindeløsning to gange og det gav præcis ingen ting andet end ondt mens de gjorde det og plukveer.

Tænker om det du ikke vil er et forløb, altså hvor de måske kigger på om de kan prikke vandet og hvis ikke, om du skal have en slutdato - ved godt du ikke vil medicinsk, men nu har du været i alarmberedskab i laaaaang tid og er mentalt gået en del over termin og når så du er nået så langt så føles det måske som at ja så kan du også lige så godt gå til 42+ men med en dato så kan du bedre slappe af.

Jeg kan i hvert fald huske min sidste graviditet hvor jeg allerede fra uge 28 havde en tid til igangsættelse 41+ så kunne jeg nyde alle dagene fordi jeg vidste med sikkerhed at det ikke ville blive uendeligt, men netop den dag ville processen sættes i gang 

Kay skriver:

Ja som dem der følger med ved er jeg hypermobil i mit bækken (og andre led) hvilket har gjort at jeg første gang havde bækkenløsning som 11 årig, selvfølgelig uden at være gravid

Denne graviditet er gået bedre end Elnas, men der har selvfølgelig været dårlige dage... hvor jeg ikke kan ret meget... men i går og her vil morgen er de værste jeg endnu har oplevet... min smerte tærskel  er ret høj, og siger uden at blinke at jeg lige nu hellere vil føde end at prøve at komme ud af sengen... hver gang jeg bevæger mig gør det mere ondt end at føde

Har måtte vække min mand 3 gange i nat så han kunne hjælpe mig ud af sengen og på toilettet... og lige nu ligger jeg og venter på han vågner

Og så tænker jeg, ville det være for meget at bede om her 40+2 med næste jm tid 41+1 at få en akut tid til hindeløsning?

Vil helst ikke sættes igang med medicin, da jeg rent ud er pisse bange for det... så bare en hindeløsning i dag... og jeg er ligeglad med hvilken jm der gør det, det behøver ikke være min egen...

Ville det være for meget at ringe og bede om når deres telefoner åbner her kl 9?

Det skader ikke at ringe og spørge. Det er ikke for meget, du har jo en god grund til det. 

lineog4 skriver:

Ved ikke om det er for meget at bede om, men tænker om det er det du vil? Siger det alene fordi jeg har prøvet hindeløsning to gange og det gav præcis ingen ting andet end ondt mens de gjorde det og plukveer.

Tænker om det du ikke vil er et forløb, altså hvor de måske kigger på om de kan prikke vandet og hvis ikke, om du skal have en slutdato - ved godt du ikke vil medicinsk, men nu har du været i alarmberedskab i laaaaang tid og er mentalt gået en del over termin og når så du er nået så langt så føles det måske som at ja så kan du også lige så godt gå til 42+ men med en dato så kan du bedre slappe af.

Jeg kan i hvert fald huske min sidste graviditet hvor jeg allerede fra uge 28 havde en tid til igangsættelse 41+ så kunne jeg nyde alle dagene fordi jeg vidste med sikkerhed at det ikke ville blive uendeligt, men netop den dag ville processen sættes i gang 

Ville gerne bare havde det overstået men tænker ud fra mindste middel princippet at hvis jeg først får en hindeløsning kan det jo være de gerne vil tage vandet hvis hindeløsning ikke er nok  Tænker jeg

Kay skriver:

Ja som dem der følger med ved er jeg hypermobil i mit bækken (og andre led) hvilket har gjort at jeg første gang havde bækkenløsning som 11 årig, selvfølgelig uden at være gravid

Denne graviditet er gået bedre end Elnas, men der har selvfølgelig været dårlige dage... hvor jeg ikke kan ret meget... men i går og her vil morgen er de værste jeg endnu har oplevet... min smerte tærskel  er ret høj, og siger uden at blinke at jeg lige nu hellere vil føde end at prøve at komme ud af sengen... hver gang jeg bevæger mig gør det mere ondt end at føde

Har måtte vække min mand 3 gange i nat så han kunne hjælpe mig ud af sengen og på toilettet... og lige nu ligger jeg og venter på han vågner

Og så tænker jeg, ville det være for meget at bede om her 40+2 med næste jm tid 41+1 at få en akut tid til hindeløsning?

Vil helst ikke sættes igang med medicin, da jeg rent ud er pisse bange for det... så bare en hindeløsning i dag... og jeg er ligeglad med hvilken jm der gør det, det behøver ikke være min egen...

Ville det være for meget at ringe og bede om når deres telefoner åbner her kl 9?

Hvis di har så ondt at det gør at du ikke kan fungere, så synes jeg du skal kontakte der hvor du går til jordemoder konsultation for at høre hvad i kan gøre... Du skal jo også kunne holde ud at være i din egen krop

Jeg er godt nok hypermobil i mange led men dog ikke i bækkenet! 

Men da jeg var gravid med min datter havde jeg en søn på 1.år. Jeg var til kontrol hos min jm som kunne se jeg havde mange komplikationer tilsidst i min graviditet! Jeg var sat til 10-7-11. Min søn er fra 24-06-10 min jm  prøvede at lave en hindeløsning da jeg var 38+0 men denne hjalp ikke, hun fik mig ind på svangre og talte med lægerne om at sætte mig igang før tid, grundet smerter. 

Jeg blev sat igang med pillen, førte pille den 3-7-11 kl 17.00 den hjalp ikke. 2.pille 4-7-11 kl 9.00 blev sendt hjem og skulle komme igen kl 15.30 hvis vandet ikke gik! Vi kom 15.30 var begyndt at få veer, men vandet gik ikke! Kl 17.30 ca tog de vandet og 21:29 kom min prinsesse til verden! 

Min pointe er! Sig du har de smerter og da du alligevel er over tid, burde de bare gå igang med hindeløsning, eller at tage dit vand hvis du er klar!

Update... 

Jeg ringede til jm kontoret og blev bedt om at ringe til fG i stedet

Der ville de gerne se mig med det samme...

Jeg har 1 cm livmoderhals og er 2 cm åben, hun kunne jo se hvor mange smerter jeg havde... kan ikke engang tage bukser af eller på jo og går så langsomt at ja det ligner jo nærmest jeg står stille

Nå men jeg fik løsnet hinder, og hvis der om 1 1/2 døgns tid intet er sket skal jeg ringe igen og så skal jeg ind og snakke med en læge... om at sætte fødslen igang, ved at de tager vandet 

Men som hun sagde var hun hård ved mig da hun skulle løsne, for at gøre mest muligt, men det gjorde ikke mig noget for det gjorde slet ikke lige så ondt som de smerter jeg allerede havde

Så nu er det hjem og hvile lidt og spise og hygge i regnen og afvente om vi skal hente Elna i dag... som stadig hygger hos bedste og muf

Kay skriver:

Update... 

Jeg ringede til jm kontoret og blev bedt om at ringe til fG i stedet

Der ville de gerne se mig med det samme...

Jeg har 1 cm livmoderhals og er 2 cm åben, hun kunne jo se hvor mange smerter jeg havde... kan ikke engang tage bukser af eller på jo og går så langsomt at ja det ligner jo nærmest jeg står stille

Nå men jeg fik løsnet hinder, og hvis der om 1 1/2 døgns tid intet er sket skal jeg ringe igen og så skal jeg ind og snakke med en læge... om at sætte fødslen igang, ved at de tager vandet 

Men som hun sagde var hun hård ved mig da hun skulle løsne, for at gøre mest muligt, men det gjorde ikke mig noget for det gjorde slet ikke lige så ondt som de smerter jeg allerede havde

Så nu er det hjem og hvile lidt og spise og hygge i regnen og afvente om vi skal hente Elna i dag... som stadig hygger hos bedste og muf

Jeg håber at du snart får veer og vandet går!!! Sender ve støv i din retning!!