Er jeg smålig?

Sagen er den at vi er de første til at få barn i søskende flokkene. Det resulterer selfølgelig i at vi har haft alle udgifter til første barn, og derfor har der været ting at arve for min bror der har fået 2.barn i flokken. Det er jeg helt okay med. Vil hellere end gerne låne tøj, autostol, lift osv ud når vi ikke bruger det alligevel. 

Problemet er så at vi flere gange har måtte skifte indretning hjemme hos os  og derfor har haft møbler vi skulle af med. Disse møbler har jeg VIDST at min bror godt kunne bruge, og derfor  har jeg altid tilbudt ham først, før jeg ville sætte til salg på dba. Der er selvfølgelig blevet taget imod med åbne arme, men mit problem ligger lidt i at vi aldrig får noget betaling for de ting.  Kræver IKKE betaling for låneting som babyudstyr, men når de får et stort klædeskab fx, synes jeg faktisk det er lidt grimt ikke at tilbyde bare LIDT for det. Jeg fortalte trods alt at det ville ryge på dba hvis de ikke ville have det, så at de fik buddet var både for at hjælpe dem, men også for at hjælpe os af med det lidt hurtigere end hvis vi skulle vente på en køber. Ergo, min mening var jo at få lidt penge for det!

Ved ikke. Måske er det mig der skal melde mere klart ud. Synes bare det er lidt underligt at spørge "vil i have et skab, det koster 400". Samtidig synes jeg også bare vi har gjort rigtig mange ting meget nemme for dem, og det bliver bare taget lidt sådan "mange tak! Hej Hej". Ville bare selv tænke at var meget at tage imod igen og igen, uden at give bare LIDT den anden vej. Men er det bare mig der er smålig eller hvad? Har det virkelig ambivalent med det.

Jeg synes du er smålig, når du ikke direkte har bedt om betaling. Hvis nogen sagde til mig, som det fx er sket for nylig "Vil du have den gamle grill vi har stående?" så antager jeg, at jeg får den gratis, fordi de spørger om jeg vil have den. Så må du sige "Vil i købe det her klædeskab?" så han forstår, at der er en forventning om betaling bag. Så jeg synes nok lidt, at det er ris til egen røv, at du ikke får betaling for tingene  

Jeg synes du er smålig, når du ikke direkte har bedt om betaling. Hvis nogen sagde til mig, som det fx er sket for nylig "Vil du have den gamle grill vi har stående?" så antager jeg, at jeg får den gratis, fordi de spørger om jeg vil have den. Så må du sige "Vil i købe det her klædeskab?" så han forstår, at der er en forventning om betaling bag. Så jeg synes nok lidt, at det er ris til egen røv, at du ikke får betaling for tingene  

Det har du ret i der er også lidt forskellige udgangspunkter. Svært at få alt med på skrift. 

Fx, lige med skabet der. Der spurgte jeg om de kunne bruge det. Min bror svarer ja, men de har ikke de store penge til et nyt skab pt. Jeg siger så at det kostede 1800 fra nyt, er 1år gammelt og tænkte måske jeg kunne få 400 for det. Jeg får ikke rigtig et svar herpå. Dagen kommer hvor vi piller skabet ned og min kæreste vælger så at køre ud til dem med det, da vi jo ved de godt kunne bruge det. og de sætter det op. Ingen betaling, eller ord omkring det. Der KUNNE de jo have sagt "vi har altså ikke lige de 400 lige nu" eller noget. Men ja. Det er sgu lidt svært.

Vi vil jo  gerne hjælpe lige præcis DEM, når vi ved vi kan. Men samtidig føler jeg mig lidt sådan "hvorfor? Jeg får jo aldrig noget igen af nogen art". Min kæreste har ikke tålmodighed til køb/salg sider, så for ham er det ligegyldigt. Vi skal bare af med tingene, også derfor han bare kørte ud med det. Jeg synes bare det er ved at være mange penge vi bare læsser ud til dem. 

Anonym skriver:

Sagen er den at vi er de første til at få barn i søskende flokkene. Det resulterer selfølgelig i at vi har haft alle udgifter til første barn, og derfor har der været ting at arve for min bror der har fået 2.barn i flokken. Det er jeg helt okay med. Vil hellere end gerne låne tøj, autostol, lift osv ud når vi ikke bruger det alligevel. 

Problemet er så at vi flere gange har måtte skifte indretning hjemme hos os  og derfor har haft møbler vi skulle af med. Disse møbler har jeg VIDST at min bror godt kunne bruge, og derfor  har jeg altid tilbudt ham først, før jeg ville sætte til salg på dba. Der er selvfølgelig blevet taget imod med åbne arme, men mit problem ligger lidt i at vi aldrig får noget betaling for de ting.  Kræver IKKE betaling for låneting som babyudstyr, men når de får et stort klædeskab fx, synes jeg faktisk det er lidt grimt ikke at tilbyde bare LIDT for det. Jeg fortalte trods alt at det ville ryge på dba hvis de ikke ville have det, så at de fik buddet var både for at hjælpe dem, men også for at hjælpe os af med det lidt hurtigere end hvis vi skulle vente på en køber. Ergo, min mening var jo at få lidt penge for det!

Ved ikke. Måske er det mig der skal melde mere klart ud. Synes bare det er lidt underligt at spørge "vil i have et skab, det koster 400". Samtidig synes jeg også bare vi har gjort rigtig mange ting meget nemme for dem, og det bliver bare taget lidt sådan "mange tak! Hej Hej". Ville bare selv tænke at var meget at tage imod igen og igen, uden at give bare LIDT den anden vej. Men er det bare mig der er smålig eller hvad? Har det virkelig ambivalent med det.

Jeg synes at du selv er uden om det. 

Man kan ikke spørge om ens bor VIL HAVE et klædeskab og så forvente penge for det. Hvis du vil have penge for det,  må du jo spørge om han vil købe det.... 

Vil have = gratis

Vil købe = penge

Sådan er det i hvert fald i min verden 

FruStolpe skriver:

Jeg synes at du selv er uden om det. 

Man kan ikke spørge om ens bor VIL HAVE et klædeskab og så forvente penge for det. Hvis du vil have penge for det,  må du jo spørge om han vil købe det.... 

Vil have = gratis

Vil købe = penge

Sådan er det i hvert fald i min verden 

Ja, du har helt ret. Ville nok bare selv tænke over det hvis de samme mennesker tilbød mig ting igen og igen.  

Har lige læst dit andet svar.

Og igen,  i burde jo have spurgt om i skulle komme med det. Det kunne jo være at de ikke reagerede fordi de ikke ville betale penge for det. 

Og når i så bare levere det på adressen, ville jeg da også tænke at det var en foræring. .. 

FruStolpe skriver:

Har lige læst dit andet svar.

Og igen,  i burde jo have spurgt om i skulle komme med det. Det kunne jo være at de ikke reagerede fordi de ikke ville betale penge for det. 

Og når i så bare levere det på adressen, ville jeg da også tænke at det var en foræring. .. 

Helt sikkert! Det var også min kæreste (som er ligeglad, han var kørt på lossepladsen hvis de ikke ville have det) der tog en hurtig beslutning om bare at køre derud.  

det er måske også bare fordi jeg ville føle mig som et røvhul hvis jeg fx fortalte dem at vi lige havde solgt klædeskabet, velvidende at de virkelig godt kunne bruge det.  

For ikke så længe siden var der nogen i familien der satte er legestativ til salg på fb, og det var hurtigt solgt. Her blev de lidt skuffede over at de ikke havde spurgt dem, da de næsten lige havde snakket om at de godt kunne tænke sig sådan et.  

Du skal enten droppe at spørge din bror, og så sætte det til salg. 

Eller os skal du spørge din bror, "mangler i  et klædeskab, så har jeg et  i kan købe" 

Når du bare spørg, "vil i have et klædeskab" Så kan du ikke forvente at få noget for det. 

Så meld klart ud fra starten af

Jeg synes ligesom de andre at så må du melde klart ud.. Det koster sådan og sådan. Det er der da ikke noget galt i...

selv kunne jeg aldrig forlange penge for noget fra min familie.. Men er fordi jeg synes jeg får igen på så mange andre områder... Så inviterer de ofte på mad eller hjælper med forskellige ting inkl. Børnepasning, renovering m.'m 

Jeg er såmænd enig med alle de andre om at der skal meldes klart ud, ellers er det din egen skyld...

Men jeg synes det er en underlig form for "hjælp" du yder. Du har ondt af din bror over at de mangler penge og ting i forbindelse med baby og vil gerne hjælpe, men du fører stadig regnskab og vil have noget for det. Det lyder som om de ikke har noget at give, hvert fald ikke af penge eller materielle goder, så jeg tror du skal beslutte dig for om du vil hjælpe eller ej. Hvis du IKKE vil hjælpe, skal du sælge dine ting på dba og finde en løsning med din mand. Hvis du VIL hjælpe skal du holde op med at forvente at få noget igen, så er det ikke hjælp!

Måske får du først noget igen om mange år når de har overskud...

Det er dine ting, så gør med dem hvad du vil. Hvis du vil have penge må du sælge dem og hvis du vil hjælpe må du give væk, og stoppe med at forvente at de betaler for noget de tror de får gratis...