Er jeg smålig?

Anonym skriver:

Sagen er den at vi er de første til at få barn i søskende flokkene. Det resulterer selfølgelig i at vi har haft alle udgifter til første barn, og derfor har der været ting at arve for min bror der har fået 2.barn i flokken. Det er jeg helt okay med. Vil hellere end gerne låne tøj, autostol, lift osv ud når vi ikke bruger det alligevel. 

Problemet er så at vi flere gange har måtte skifte indretning hjemme hos os  og derfor har haft møbler vi skulle af med. Disse møbler har jeg VIDST at min bror godt kunne bruge, og derfor  har jeg altid tilbudt ham først, før jeg ville sætte til salg på dba. Der er selvfølgelig blevet taget imod med åbne arme, men mit problem ligger lidt i at vi aldrig får noget betaling for de ting.  Kræver IKKE betaling for låneting som babyudstyr, men når de får et stort klædeskab fx, synes jeg faktisk det er lidt grimt ikke at tilbyde bare LIDT for det. Jeg fortalte trods alt at det ville ryge på dba hvis de ikke ville have det, så at de fik buddet var både for at hjælpe dem, men også for at hjælpe os af med det lidt hurtigere end hvis vi skulle vente på en køber. Ergo, min mening var jo at få lidt penge for det!

Ved ikke. Måske er det mig der skal melde mere klart ud. Synes bare det er lidt underligt at spørge "vil i have et skab, det koster 400". Samtidig synes jeg også bare vi har gjort rigtig mange ting meget nemme for dem, og det bliver bare taget lidt sådan "mange tak! Hej Hej". Ville bare selv tænke at var meget at tage imod igen og igen, uden at give bare LIDT den anden vej. Men er det bare mig der er smålig eller hvad? Har det virkelig ambivalent med det.

Hvis ikke du har bedt om penge, kan du ikke forvente betaling. Jeg ville da aldrig tænke at jeg skulle betale for noget som var givet mig som gave.

Hvis nogen spørger mig om jeg vil have noget så ligger det mig naturligt at jeg selv spørger hvad de skal have for det. Så nej jeg synes ikke du er smålig. Jeg ville mene din bror af ren høflighed spurgte hvad du skulle have for det. Man kan ikke forvente atååååog alting gratis her i livet 

Signe-bine skriver:

Jeg er såmænd enig med alle de andre om at der skal meldes klart ud, ellers er det din egen skyld...

Men jeg synes det er en underlig form for "hjælp" du yder. Du har ondt af din bror over at de mangler penge og ting i forbindelse med baby og vil gerne hjælpe, men du fører stadig regnskab og vil have noget for det. Det lyder som om de ikke har noget at give, hvert fald ikke af penge eller materielle goder, så jeg tror du skal beslutte dig for om du vil hjælpe eller ej. Hvis du IKKE vil hjælpe, skal du sælge dine ting på dba og finde en løsning med din mand. Hvis du VIL hjælpe skal du holde op med at forvente at få noget igen, så er det ikke hjælp!

Måske får du først noget igen om mange år når de har overskud...

Det er dine ting, så gør med dem hvad du vil. Hvis du vil have penge må du sælge dem og hvis du vil hjælpe må du give væk, og stoppe med at forvente at de betaler for noget de tror de får gratis...

Der må jeg sige du har misforstået det helt  

jeg hjælper dem ikke fordi de ikke har penge. De har skam noget flere penge mellem hænderne end os men jeg har bare svært ved at sælge ud af noget som jeg ved de kunne bruge. Men samtidig bliver jeg lidt ærgerlig over at jeg kunne have fået lidt penge for det. Derfor er jeg også lidt ambivalent omkring det hele. Er hverken fornærmet, bitter eller sur Og nej, jeg går ikke og holder en masse regnskab. Slet ikke. 

Jeg ville nok bare selv tænke at det var meget at få forærende uden at tilbyde lidt igen, hvis det var mig selv. Men ja, må nok bare være bedre til at melde ud hvis der er noget jeg gerne vil have lidt penge for, for der tænker vi så bare ikke lige ens  

Mor1986 skriver:

Hvis nogen spørger mig om jeg vil have noget så ligger det mig naturligt at jeg selv spørger hvad de skal have for det. Så nej jeg synes ikke du er smålig. Jeg ville mene din bror af ren høflighed spurgte hvad du skulle have for det. Man kan ikke forvente atååååog alting gratis her i livet 

Så ER det alligevel ikke kun mig der tænker sådan  

Anonym skriver:

Helt sikkert! Det var også min kæreste (som er ligeglad, han var kørt på lossepladsen hvis de ikke ville have det) der tog en hurtig beslutning om bare at køre derud.  

det er måske også bare fordi jeg ville føle mig som et røvhul hvis jeg fx fortalte dem at vi lige havde solgt klædeskabet, velvidende at de virkelig godt kunne bruge det.  

For ikke så længe siden var der nogen i familien der satte er legestativ til salg på fb, og det var hurtigt solgt. Her blev de lidt skuffede over at de ikke havde spurgt dem, da de næsten lige havde snakket om at de godt kunne tænke sig sådan et.  

Du var der ikke da han kørte ud med det? For det lyder da i høj grad som om din kæreste har givet dem det free of charge, for " han var kørt på lossepladsen, hvis de ikke ville have det" ...

Pikku Myy skriver:

Du var der ikke da han kørte ud med det? For det lyder da i høj grad som om din kæreste har givet dem det free of charge, for " han var kørt på lossepladsen, hvis de ikke ville have det" ...

Ja, det er også det jeg skriver. Han er ligeglad, så han har ikkr nævnt noget om pris. Han vidste så faktisk heller ikke at jeg havde givet en pris på det. Det var en samtale mellem mig og min bror det er også ligemeget nu, det er ude af verden for længst.

 Indlægget her startede jeg faktisk fordi vi igen nu står med noget som de mangler og vi skal af med og jeg føler mig lidt smålig hvis jeg sådan tager penge for noget min bror skal have, men omvendt har vi ret store udgifter til det nye vi skal have ind, (og ret små indtægter pt) så det kunne være dejligt med lidt tilskud i form af penge for den gamle genstand men må nok bare bide det i mig og sætte en pris. 

Ja jeg synes du er smålig 

Hvordan pokker skulle han vide at du forventede betaling, når han plejer at få/låne tinngene uden at skulle betale? Du må sgu da åbne munden og sige "hey jeg havde altså forventet at du betalte lidt for den der", i stedet for bare at stejle, og blive tøsefornærmet over at han ikke selv tænker så langt 

Hold op med at forære ting væk når du hellere vil sælge. Du skulle klart have sagt; " er I interesseret i at KØBE det her klædeskab?" 

Så ja jeg synes du er smålig. 

Har selv fået barn nr 7 og 8 i søskenflokken. Der var meget lidt at arve. Men det har i mine øjne intet med møbler mm at gøre.

Hvis du gerne vil have penge for tingene, så meld ud at f eks "Jeg har et skab, jeg skal sælge billig. Er du interesseret i det? Ellers lægger jeg det ud på net." Så er der rene linjer og ingen misforståelser. Hvis min søster kom og spurgte om jeg ville overtage hendes gamle skab og ikke nævnte noget om penge, ville jeg gå ud fra, at det var en gave, og at hun egentlig bare var glad for at komme af med det uden at skulle have alt besværet med at sælge det over nettet.

At gå og ærgre sig bagefter, fordi du ikke fik penge for noget, du ikke bad om penge for er ikke hensigtsmæssig og ikke hans fejl heller. Spil med åbne kort, så bliver der færre ting at ærgre sig over.

Det eneste, som kan virke lidt småligt er, at det ud fra det, du skriver, virker som om du har god råd (skifter møblerne ud osv), mens din bror åbenbart ikke har god råd i det hele taget, men alligevel gnaver det åbenbart, at han har fået lov til at låne babyting hos dig.

LouiseEm skriver:

Ja jeg synes du er smålig 

 

 

Hvordan pokker skulle han vide at du forventede betaling, når han plejer at få/låne tinngene uden at skulle betale? Du må sgu da åbne munden og sige "hey jeg havde altså forventet at du betalte lidt for den der", i stedet for bare at stejle, og blive tøsefornærmet over at han ikke selv tænker så langt 

Æh, ro på. Hverken stejler eller er tøsefornærmet det er bare et spørgsmål.