har mistet min mor, og min far er dement (langt)

Jeg skriver som anonym, da det er et ret følsomt emne..
Jeg mistede desværre min elskede mor her sidst i maj - hun døde pludseligt, og meget uventet.. Vi kender endnu ikke årsagen.. Jeg er i dyb sorg, og tænker på hende hele tiden! Savner hende så meget - vi havde et utroligt godt og tæt forhold, og eftersom jeg kun er 27, synes jeg det er alt for tidligt, at jeg skal undvære min mor Hun blev kun 64 år gammel <3
Nu står jeg så her tilbage, skal klare min egen sorg, men samtidig også min fars, da han er dement og stadig bor alene i deres hus. Han er meget ulykkelig. Det er hårdt at vide, at han bare går rundt derhjemme og har det af H til.
Han er så dement, at han nogen gange ikke kan huske hvem vi er, eller hvorfor han er alene osv. Man kan ikke forklare ham noget, da det bliver glemt lige efter. Min far er snart 70, så han har fået sygdommen tidligt - allerede som 67årig blev han diagnoseret med alzheimers
Han kommer nogle uger hjem til mig hver dag, eller flere gange om dagen, med forskellige breve eller spørgsmål. Han er meget forvirret. Han mener, at mig og min familie på snart fire, skal flytte ned til ham i huset, så han ikke skal gå og være alene. Men det er udelukket, da jeg ikke vil kunne tage mig af ham plus mine egne børn og mand. Hjælper ham alt hvad jeg kan, men må også passe på mig selv. Han får hjemmehjælp 4 gange dagligt, og mad udefra, og derudover kommer han i dagcenter 3 gange om ugen. Han vil ikke på et demenshjem, selvom alle omkring ham mener, at det vil være det bedste. Hvilket det også ville være. Han kan ikke være alene. Vi har demenskoordinator inde kver også.
Jeg vil gerne høre, om andre i samme situation som mig? Hvis der er nogen. Har svært ved at tackle min far, og min egen sorg oveni samtidig. Det er så hårdt Min mor var familiens omdrejningspunkt, og nu er hun bare væk
Alle råd bliver taget imod med kyshånd...

KÆMPE kram herfra...

 

her står jeg i samme situation(sådan da)

mine forældre var skilt... min mor døde sidste år, og min far er pt endelig på plejehjem men har stadig sit hus til det bliver solgt...

 

at stå med en dement er... ET HELVED.... fordi nogle dage er de som et barn og andre gange "bare" lidt glemsomme...

her vælger min far så også at kaste ansvaret fra sig og spille mere syg end han er fordi han ikke vil hjælpe til med hans hus, han ELENDIGE økonomi...

 

Jeg synes at du skal ringe til kommunen, og ansøge om at din far skal ha en værge... fordi du kan ikke klare alle hans sager, lige meget hvor meget du end gerne vil.. du køre dig selv helt ned på det.... 

Men det er rigtig svært når din far ikke vil på plejehjem....

Jeg vil også sige at det bedste vil være et plejebolig til ham. Der er mange der er i samme båd som ham og han vil altid have hjælp omkring sig.

Jeg sidder på den anden side - som hende der vil komme i din fars hjem. Stort knus herfra, for det er drøn svært at være pårørende til en dement 

 Hvad siger demenskoordinatoren til situationen? Er der mulighed for at få ham visiteret til en plejehjemsplads? Det er en stor beslutning for dig at tage, men du skal huske at passe på dig selv. Ellers kører du dig selv så langt ud at du ikke er til nytte for hverken din far eller egen familie. 

Eller kan du få visiteret mere tid af hjemmeplejen? Så de kommer til mad, handler og måske psykisk støtte til ham? Måske fast hjælper kan tale med ham og forsøge at motivere ham til at flytte. 

Hvirdan fungerer han på daghjemmet? Er der mulighed for at han kan kommer der alle hverdage? 

Jeg ville finde ud af med demenskoordinator hvor det ville være ideelt at han fik en evt. plejebolig. Så ville jeg aftale med stedet at komme på et kik. Tit er det ikke så "farligt" at flytte, når man har noget at forholde sig til. Det lyder ikke til at din far selv kan vurdere hvad der er bedst for ham, så nogen gange må pårørende træffe den svære beslutning. 

Knus herfra 

Anonym skriver:

Jeg skriver som anonym, da det er et ret følsomt emne..
Jeg mistede desværre min elskede mor her sidst i maj - hun døde pludseligt, og meget uventet.. Vi kender endnu ikke årsagen.. Jeg er i dyb sorg, og tænker på hende hele tiden! Savner hende så meget - vi havde et utroligt godt og tæt forhold, og eftersom jeg kun er 27, synes jeg det er alt for tidligt, at jeg skal undvære min mor Hun blev kun 64 år gammel <3
Nu står jeg så her tilbage, skal klare min egen sorg, men samtidig også min fars, da han er dement og stadig bor alene i deres hus. Han er meget ulykkelig. Det er hårdt at vide, at han bare går rundt derhjemme og har det af H til.
Han er så dement, at han nogen gange ikke kan huske hvem vi er, eller hvorfor han er alene osv. Man kan ikke forklare ham noget, da det bliver glemt lige efter. Min far er snart 70, så han har fået sygdommen tidligt - allerede som 67årig blev han diagnoseret med alzheimers
Han kommer nogle uger hjem til mig hver dag, eller flere gange om dagen, med forskellige breve eller spørgsmål. Han er meget forvirret. Han mener, at mig og min familie på snart fire, skal flytte ned til ham i huset, så han ikke skal gå og være alene. Men det er udelukket, da jeg ikke vil kunne tage mig af ham plus mine egne børn og mand. Hjælper ham alt hvad jeg kan, men må også passe på mig selv. Han får hjemmehjælp 4 gange dagligt, og mad udefra, og derudover kommer han i dagcenter 3 gange om ugen. Han vil ikke på et demenshjem, selvom alle omkring ham mener, at det vil være det bedste. Hvilket det også ville være. Han kan ikke være alene. Vi har demenskoordinator inde kver også.
Jeg vil gerne høre, om andre i samme situation som mig? Hvis der er nogen. Har svært ved at tackle min far, og min egen sorg oveni samtidig. Det er så hårdt Min mor var familiens omdrejningspunkt, og nu er hun bare væk
Alle råd bliver taget imod med kyshånd...

Jeg vil mene din far hører til et sted hvor man kan passe bedre på ham, og hvor ansvaret bliver fjernet fra dine skuldre, det må være så svært at være dig, men husk, pas på dig selv, håber din fremtid må blive nemmere



Monica

Ååårh hvor jeg føler med dig 

Jeg mistede min mor i juli sidste år.... 3 uger fra hun fik sin diagnose til hun sov ind.....  Så jeg ved hvor hårdt det er at miste sin mor i en forholdsvis tidlig alder( jeg var 33) 

At du så oveni skal forholde dig og til dels tage dig af din far som er dement må næsten være umenneskelig hårdt  Du får slet ikke som du også selv siger tid og ro til at sørge over tabet af din mor...... 

Det lyder på mig også meget som om din far hører til et Sted hvor de kan passe på ham døgnet rundt..... Og det vil samtidig tage et stort stress af dine skuldre ikke hele tiden at skulle være hos din far 

 

 

Jeg tænker lidt om I har overvejet en aflastningsplads til ham?? Også ligeså meget for at aflaste dig. 

Og så gør det mig frygtelig ondt med din mor 

tusind tak for alle jeres svar.. Jeg skriver og svarer jer alle imorgen

stjernehimmel skriver:

KÆMPE kram herfra...

 

her står jeg i samme situation(sådan da)

mine forældre var skilt... min mor døde sidste år, og min far er pt endelig på plejehjem men har stadig sit hus til det bliver solgt...

 

at stå med en dement er... ET HELVED.... fordi nogle dage er de som et barn og andre gange "bare" lidt glemsomme...

her vælger min far så også at kaste ansvaret fra sig og spille mere syg end han er fordi han ikke vil hjælpe til med hans hus, han ELENDIGE økonomi...

 

Jeg synes at du skal ringe til kommunen, og ansøge om at din far skal ha en værge... fordi du kan ikke klare alle hans sager, lige meget hvor meget du end gerne vil.. du køre dig selv helt ned på det.... 

Men det er rigtig svært når din far ikke vil på plejehjem....

Tak....
Ja det er ikke nemt...
Jeg tænker at en værge måske er en god idé, men hvordan vil det gøre min hverdag lettere? Min far vil jo stadig kun kontakte og besøge mig hver dag, og det er egentlig det, der belaster mest. Jeg vil ikke kunne forklare ham, at han ikke skal ringe til mig omkring hans breve el. lign. Men ringe til værgen. Det vil han slet ikke kunne finde ud af.