har mistet min mor, og min far er dement (langt)

Omsorgsgiver skriver:

I kunne måske sige til ham at han skal på en lille ferie?? Det har tit hjulpet på de borgere vi har fået ind på mit arbejde. Jeg arbejder selv på et sted hvor man kan blive rehabiliteret og aflastet på den ene eller anden måde.

Jeg ville ha det rigtig skidt med at lyve overfor ham, når at flytte på plejehjem ikke rigtig er en ferie.... Det er jo permanent.. Og min far er ikke så dement, at man bare kan tage ham i hånden og fortælle at nu skal han lige på en lille ferie

christinak skriver:

Hej med dig

 

nu har jeg efterhånden arbejdet en del med demente og tænker i skal ændre jeres tilgang til hvordan i for ham på plejehjem, for han mangler uden tvivl nogle trygge faste rammer. Lige nu er det hus din far bor i, hans base hvor han føler sig tryg. Det handler om at i nu finder et andet sted hvor han kan føle det. Tænk på nogle interesser din far har haft eller har, nyder han at komme ud? Mange plejehjem har Idag daghjem hvor de køre ture og laver rigtig gode ting. Tá din far med ud på kig på ældre boliger, måske han har nævnt nogle områder han har besøgt inden han blev syg som måske ville vække hans interesse. Dette er tit med til at skabe gode rammer, hvis det er steder med positive oplevelser

Tak for råd..
Nej min far er ikke total vild med ture.. Han har da været med rundt forskellige steder med familien år tilbage osv. Men der er ikke noget han sådan selv har haft taget initiativ til.. Han har været en god gadin håndværker altid, som altid har haft krudt i røven, og lavet en masse på huset og sommerhuset.. Måske der findes et sted med værksteder...
Og ja som du skriver, han har virkelig brug for trygge faste rammer, som jo var det min mor gav ham, da hun levede..

Anonym skriver:

Jeg ville ha det rigtig skidt med at lyve overfor ham, når at flytte på plejehjem ikke rigtig er en ferie.... Det er jo permanent.. Og min far er ikke så dement, at man bare kan tage ham i hånden og fortælle at nu skal han lige på en lille ferie

Jeg tænker ikke i forhold til at flytte på plejehjem men i forhold til et aflastningsophold? Altså fortælle ham at han skal på en lille ferie. 

Omsorgsgiver skriver:

Jeg tænker ikke i forhold til at flytte på plejehjem men i forhold til et aflastningsophold? Altså fortælle ham at han skal på en lille ferie. 

Nååårh... Jo, jamen det prøvede vi, men det virker ikke! Han stejlede fuldstændig... Han kan slet ikke se hvorfor han skulle det.. Han ved ikke selv at han er dement sådan rigtig..

Anonym skriver:

Nååårh... Jo, jamen det prøvede vi, men det virker ikke! Han stejlede fuldstændig... Han kan slet ikke se hvorfor han skulle det.. Han ved ikke selv at han er dement sådan rigtig..

Ok. Nej, så er det ikke nemt 

Anonym skriver:

Jeg skriver som anonym, da det er et ret følsomt emne..
Jeg mistede desværre min elskede mor her sidst i maj - hun døde pludseligt, og meget uventet.. Vi kender endnu ikke årsagen.. Jeg er i dyb sorg, og tænker på hende hele tiden! Savner hende så meget - vi havde et utroligt godt og tæt forhold, og eftersom jeg kun er 27, synes jeg det er alt for tidligt, at jeg skal undvære min mor Hun blev kun 64 år gammel <3
Nu står jeg så her tilbage, skal klare min egen sorg, men samtidig også min fars, da han er dement og stadig bor alene i deres hus. Han er meget ulykkelig. Det er hårdt at vide, at han bare går rundt derhjemme og har det af H til.
Han er så dement, at han nogen gange ikke kan huske hvem vi er, eller hvorfor han er alene osv. Man kan ikke forklare ham noget, da det bliver glemt lige efter. Min far er snart 70, så han har fået sygdommen tidligt - allerede som 67årig blev han diagnoseret med alzheimers
Han kommer nogle uger hjem til mig hver dag, eller flere gange om dagen, med forskellige breve eller spørgsmål. Han er meget forvirret. Han mener, at mig og min familie på snart fire, skal flytte ned til ham i huset, så han ikke skal gå og være alene. Men det er udelukket, da jeg ikke vil kunne tage mig af ham plus mine egne børn og mand. Hjælper ham alt hvad jeg kan, men må også passe på mig selv. Han får hjemmehjælp 4 gange dagligt, og mad udefra, og derudover kommer han i dagcenter 3 gange om ugen. Han vil ikke på et demenshjem, selvom alle omkring ham mener, at det vil være det bedste. Hvilket det også ville være. Han kan ikke være alene. Vi har demenskoordinator inde kver også.
Jeg vil gerne høre, om andre i samme situation som mig? Hvis der er nogen. Har svært ved at tackle min far, og min egen sorg oveni samtidig. Det er så hårdt Min mor var familiens omdrejningspunkt, og nu er hun bare væk
Alle råd bliver taget imod med kyshånd...

Jeg har desværre ikke så mange gode råd.. Vil bare give dig en 

Som folk skriver det er svært at håndtere en dement, men hvor meget man end gerne vil tro de har det godt på et demenssaftnit, er det ikk hele sandheden. jeg har arbejdet med demente mennesker, og de søger alle hjem, spørger hvornår de skal hjem. de er tit kede af det og er helt uvidende om hvor de er. jeg forstår folk tager den udvej, det er slet ikk det, men lige så lettede man er når byrden ikk er på en mere lige så forvirrede er de. 

 

Det er bestemt ikk for at give dårlig samvittighed over at du tænker over det, men bare så du har det i tankerne inden du vælger. 

Tildemor skriver:

Som folk skriver det er svært at håndtere en dement, men hvor meget man end gerne vil tro de har det godt på et demenssaftnit, er det ikk hele sandheden. jeg har arbejdet med demente mennesker, og de søger alle hjem, spørger hvornår de skal hjem. de er tit kede af det og er helt uvidende om hvor de er. jeg forstår folk tager den udvej, det er slet ikk det, men lige så lettede man er når byrden ikk er på en mere lige så forvirrede er de. 

 

Det er bestemt ikk for at give dårlig samvittighed over at du tænker over det, men bare så du har det i tankerne inden du vælger. 

Helt sikkert. Det er jeg også godt klar over. Men min far er bare lige så forvirret, når han er hjemme i sit hus, tror jeg. Nogle gange ved han ikke hvor han er, eller om det er hans hus, eller hvem der bor der. Forskellen er bare, at på et hjem er der altid nogen til at svare på hans tvivl eller hjælpe ham videre i hans tanker/følelser. Derhjemme er han helt alene, og kan blive fuldstændig angst af, at rende alene, fordi han er så forvirret, og der ikke er nogen, der kan forklare ham noget, eller berolige ham... Men ja, har også altid hørt, at de demente altid søger hjem, og ikke ved hvorfor de pludselig bor et andet sted osv. Det er sgu en svær sygdom

Lisbeth1985 skriver:

Jeg har desværre ikke så mange gode råd.. Vil bare give dig en 

Tak, det er jo også rart

Anonym skriver:

Helt sikkert. Det er jeg også godt klar over. Men min far er bare lige så forvirret, når han er hjemme i sit hus, tror jeg. Nogle gange ved han ikke hvor han er, eller om det er hans hus, eller hvem der bor der. Forskellen er bare, at på et hjem er der altid nogen til at svare på hans tvivl eller hjælpe ham videre i hans tanker/følelser. Derhjemme er han helt alene, og kan blive fuldstændig angst af, at rende alene, fordi han er så forvirret, og der ikke er nogen, der kan forklare ham noget, eller berolige ham... Men ja, har også altid hørt, at de demente altid søger hjem, og ikke ved hvorfor de pludselig bor et andet sted osv. Det er sgu en svær sygdom

Okay, ja det er hårdt for dem. men hvis han os er forvirret derhjemme kan jeg godt forstå dig i dine frustrationer.