har mistet min mor, og min far er dement (langt)

Tildemor skriver:

Som folk skriver det er svært at håndtere en dement, men hvor meget man end gerne vil tro de har det godt på et demenssaftnit, er det ikk hele sandheden. jeg har arbejdet med demente mennesker, og de søger alle hjem, spørger hvornår de skal hjem. de er tit kede af det og er helt uvidende om hvor de er. jeg forstår folk tager den udvej, det er slet ikk det, men lige så lettede man er når byrden ikk er på en mere lige så forvirrede er de. 

 

Det er bestemt ikk for at give dårlig samvittighed over at du tænker over det, men bare så du har det i tankerne inden du vælger. 

Men lige meget hvor angst mm de er på en demensafsnit er de stadig i sikre hænder og der er de lige meget hvor meget hjælp de nærmest får ikke hjemme....

Jeg har også arbejde på en demens afsnit i flere år, en ting er hvad man ser når de er på plejehjem, men oftes vil det være endnu værre hjemme...

Med demens har man 2 valg muligheder..

Pest eller kolera 

Anonym skriver:

Jeg skriver som anonym, da det er et ret følsomt emne..
Jeg mistede desværre min elskede mor her sidst i maj - hun døde pludseligt, og meget uventet.. Vi kender endnu ikke årsagen.. Jeg er i dyb sorg, og tænker på hende hele tiden! Savner hende så meget - vi havde et utroligt godt og tæt forhold, og eftersom jeg kun er 27, synes jeg det er alt for tidligt, at jeg skal undvære min mor Hun blev kun 64 år gammel <3
Nu står jeg så her tilbage, skal klare min egen sorg, men samtidig også min fars, da han er dement og stadig bor alene i deres hus. Han er meget ulykkelig. Det er hårdt at vide, at han bare går rundt derhjemme og har det af H til.
Han er så dement, at han nogen gange ikke kan huske hvem vi er, eller hvorfor han er alene osv. Man kan ikke forklare ham noget, da det bliver glemt lige efter. Min far er snart 70, så han har fået sygdommen tidligt - allerede som 67årig blev han diagnoseret med alzheimers
Han kommer nogle uger hjem til mig hver dag, eller flere gange om dagen, med forskellige breve eller spørgsmål. Han er meget forvirret. Han mener, at mig og min familie på snart fire, skal flytte ned til ham i huset, så han ikke skal gå og være alene. Men det er udelukket, da jeg ikke vil kunne tage mig af ham plus mine egne børn og mand. Hjælper ham alt hvad jeg kan, men må også passe på mig selv. Han får hjemmehjælp 4 gange dagligt, og mad udefra, og derudover kommer han i dagcenter 3 gange om ugen. Han vil ikke på et demenshjem, selvom alle omkring ham mener, at det vil være det bedste. Hvilket det også ville være. Han kan ikke være alene. Vi har demenskoordinator inde kver også.
Jeg vil gerne høre, om andre i samme situation som mig? Hvis der er nogen. Har svært ved at tackle min far, og min egen sorg oveni samtidig. Det er så hårdt Min mor var familiens omdrejningspunkt, og nu er hun bare væk
Alle råd bliver taget imod med kyshånd...

MorTilMalucca skriver:

Hvor gør det ondt at læse!
Det gør mig frygteligt ondt med din mor - har ingen gode råd, men ville simpelthen ikke gå forbi dit opslag uden at sende dig et kram! Det må være sindsygt hårdt at stå med sorgen og tabet af sin mor og samtidig stå med en syg far der har brug for hjælp