går snart fra ham fordi....

Hej piger

min mand er en skøn fyr ... til tider

han har forskellige personligheder og humøresvingniger ..

han har lige pt depression siger han ... men i følge mig har han altid været sådan ..

vi har e barn på 3 år og et på 9 mdr.... som kræver meget og plus alt det huslige pligter...

vi havde en diskussion forleden dag hvorvidt vi sku hjælpe hinanden med alt ...

Han mener jeg ikke skal blande mig i hans sager, om han rydder op efter sig, eller hjælper til med børnene

han vil bar sidde der og slappe af fordi han er sygmeldt af stress. Han vil ikke hjælpe med vores lille, da han mener det kan hans krop ikke klar til. Hans krop kan ik passe småbørn da det er alt for hårdt. Så hans ide er at jeg passer vores lille og alt huslige pligter til om 3 år , så vil det blive nemt for ham og passe den lille .... ?

Jeg er begyndt at stille hans rod i et hjørne for gider ik rydde op efter længere , er virkelig træt af det.

Men giv mig råd piger'

han siger hvis jeg ik acceptere hans personlighed hvor han vil gør præcis det han har lyst uden jeg må sige et ord og han vil passe børnene når han har lyst og tro mig det er nok 3 gange om året. Vi skal skilles hvis jeg ikke acceptere det, fordi jeg gør ham ulykkelig.

men når jeg siger ja til at blive skilt, græder han og siger du vil ik kæmpe for forholdet og hvad med vores børn

Han gør mig skør, jeg går endda på kompromis men manden kan knap nok ændre lidt på sig og være en god partner ... Han vil ikke engang samarbejde. Han vil ik ha et skema med pligter INGENTING!!!

hvad skal jeg gør med ham?

Har han været til lægen, som har vurderet han har en depression?

Benjamins'mor skriver:

Har han været til lægen, som har vurderet han har en depression?

Ja og han afventer psygolog hjælp men der er vist lang kø

Anonym skriver:

Ja og han afventer psygolog hjælp men der er vist lang kø

Okay.
Når nu han har en depression kan det tit være svært at overskue simple ting som at rydde op efter sig selv.
Dermed ikke sagt hans opførsel er okay, han burde godt kunne hjælpe med sine egne børn.

Benjamins'mor skriver:

Okay.
Når nu han har en depression kan det tit være svært at overskue simple ting som at rydde op efter sig selv.
Dermed ikke sagt hans opførsel er okay, han burde godt kunne hjælpe med sine egne børn.

Hva skal jeg så gør? Rydde op efter ham?

Han har været sådan i 7 år ,, men først nu har han depression .

Han har aldrig passet vores børn eller ryddet op efter sig

Anonym skriver:

Hej piger

min mand er en skøn fyr ... til tider

han har forskellige personligheder og humøresvingniger ..

han har lige pt depression siger han ... men i følge mig har han altid været sådan ..

vi har e barn på 3 år og et på 9 mdr.... som kræver meget og plus alt det huslige pligter...

vi havde en diskussion forleden dag hvorvidt vi sku hjælpe hinanden med alt ...

Han mener jeg ikke skal blande mig i hans sager, om han rydder op efter sig, eller hjælper til med børnene

han vil bar sidde der og slappe af fordi han er sygmeldt af stress. Han vil ikke hjælpe med vores lille, da han mener det kan hans krop ikke klar til. Hans krop kan ik passe småbørn da det er alt for hårdt. Så hans ide er at jeg passer vores lille og alt huslige pligter til om 3 år , så vil det blive nemt for ham og passe den lille .... ?

Jeg er begyndt at stille hans rod i et hjørne for gider ik rydde op efter længere , er virkelig træt af det.

Men giv mig råd piger'

han siger hvis jeg ik acceptere hans personlighed hvor han vil gør præcis det han har lyst uden jeg må sige et ord og han vil passe børnene når han har lyst og tro mig det er nok 3 gange om året. Vi skal skilles hvis jeg ikke acceptere det, fordi jeg gør ham ulykkelig.

men når jeg siger ja til at blive skilt, græder han og siger du vil ik kæmpe for forholdet og hvad med vores børn

Han gør mig skør, jeg går endda på kompromis men manden kan knap nok ændre lidt på sig og være en god partner ... Han vil ikke engang samarbejde. Han vil ik ha et skema med pligter INGENTING!!!

hvad skal jeg gør med ham?

Jeg havde ikke fundet mig i det. Det synd for dig og jeres børn. De har en far, men han gider dem ikke. Jeg havde pakket mine og børnenes mest nødvendige ting og boet hos noget familie/venner i en periode og håber på han så kom på bedre tanker eller bedt ham om at flytte hjem til noget familie/venner indtil han selv melder sig på banen som familie far der vil sin familie. Kommer han tilbage og er den samme så ville det være slut.

Anonym skriver:

Hej piger

min mand er en skøn fyr ... til tider

han har forskellige personligheder og humøresvingniger ..

han har lige pt depression siger han ... men i følge mig har han altid været sådan ..

vi har e barn på 3 år og et på 9 mdr.... som kræver meget og plus alt det huslige pligter...

vi havde en diskussion forleden dag hvorvidt vi sku hjælpe hinanden med alt ...

Han mener jeg ikke skal blande mig i hans sager, om han rydder op efter sig, eller hjælper til med børnene

han vil bar sidde der og slappe af fordi han er sygmeldt af stress. Han vil ikke hjælpe med vores lille, da han mener det kan hans krop ikke klar til. Hans krop kan ik passe småbørn da det er alt for hårdt. Så hans ide er at jeg passer vores lille og alt huslige pligter til om 3 år , så vil det blive nemt for ham og passe den lille .... ?

Jeg er begyndt at stille hans rod i et hjørne for gider ik rydde op efter længere , er virkelig træt af det.

Men giv mig råd piger'

han siger hvis jeg ik acceptere hans personlighed hvor han vil gør præcis det han har lyst uden jeg må sige et ord og han vil passe børnene når han har lyst og tro mig det er nok 3 gange om året. Vi skal skilles hvis jeg ikke acceptere det, fordi jeg gør ham ulykkelig.

men når jeg siger ja til at blive skilt, græder han og siger du vil ik kæmpe for forholdet og hvad med vores børn

Han gør mig skør, jeg går endda på kompromis men manden kan knap nok ændre lidt på sig og være en god partner ... Han vil ikke engang samarbejde. Han vil ik ha et skema med pligter INGENTING!!!

hvad skal jeg gør med ham?

Hvis jeg var dig ville jeg få lægen eller til den tid hans psykolog til at hjælpe dig med hvordan du skal tackle situationen.
Det ér svært at hårdt sammen med en med en depression og jeg håber i finder ud af hvad der er bedst for jer allesammen

Ikke for at sige noget til hans forsvar fortæller bare lige lidt om hvordan jeg selv havde det:
Da jeg havde min depression kunne jeg heller ikke meget, havde dårligt nok overskud til at smøre mig et stykke rugbrød... humørsvigninger havde jeg mange af og kunne ikke selv styre det.... min eks havde natarbejde så stod med bassen hver nat, og jeg elsker ham overalt på jorden men jeg havde så svært ved at være sammen med ham... jeg var så bange for mig selv at jeg ikke turde være alene med min søn... jeg var så bange for at jeg kunne finde på at gøre ham noget...
Overskuddet til at lege med ham havde jeg heller ikke, få min af gangen også var min energi opbrugt...
At jeg var tvunget til at gøre alle tingene plus rengøring fordi min eks sov hele dagen og ikke havde noget forståelse for min situation er en helt andet snak ;-)

Mettefpigen skriver:

Ikke for at sige noget til hans forsvar fortæller bare lige lidt om hvordan jeg selv havde det:
Da jeg havde min depression kunne jeg heller ikke meget, havde dårligt nok overskud til at smøre mig et stykke rugbrød... humørsvigninger havde jeg mange af og kunne ikke selv styre det.... min eks havde natarbejde så stod med bassen hver nat, og jeg elsker ham overalt på jorden men jeg havde så svært ved at være sammen med ham... jeg var så bange for mig selv at jeg ikke turde være alene med min søn... jeg var så bange for at jeg kunne finde på at gøre ham noget...
Overskuddet til at lege med ham havde jeg heller ikke, få min af gangen også var min energi opbrugt...
At jeg var tvunget til at gøre alle tingene plus rengøring fordi min eks sov hele dagen og ikke havde noget forståelse for min situation er en helt andet snak ;-)

Men mener du jeg skal finde mig i det ? Og rydde op efter ham ?

Anonym skriver:

Hej piger

min mand er en skøn fyr ... til tider

han har forskellige personligheder og humøresvingniger ..

han har lige pt depression siger han ... men i følge mig har han altid været sådan ..

vi har e barn på 3 år og et på 9 mdr.... som kræver meget og plus alt det huslige pligter...

vi havde en diskussion forleden dag hvorvidt vi sku hjælpe hinanden med alt ...

Han mener jeg ikke skal blande mig i hans sager, om han rydder op efter sig, eller hjælper til med børnene

han vil bar sidde der og slappe af fordi han er sygmeldt af stress. Han vil ikke hjælpe med vores lille, da han mener det kan hans krop ikke klar til. Hans krop kan ik passe småbørn da det er alt for hårdt. Så hans ide er at jeg passer vores lille og alt huslige pligter til om 3 år , så vil det blive nemt for ham og passe den lille .... ?

Jeg er begyndt at stille hans rod i et hjørne for gider ik rydde op efter længere , er virkelig træt af det.

Men giv mig råd piger'

han siger hvis jeg ik acceptere hans personlighed hvor han vil gør præcis det han har lyst uden jeg må sige et ord og han vil passe børnene når han har lyst og tro mig det er nok 3 gange om året. Vi skal skilles hvis jeg ikke acceptere det, fordi jeg gør ham ulykkelig.

men når jeg siger ja til at blive skilt, græder han og siger du vil ik kæmpe for forholdet og hvad med vores børn

Han gør mig skør, jeg går endda på kompromis men manden kan knap nok ændre lidt på sig og være en god partner ... Han vil ikke engang samarbejde. Han vil ik ha et skema med pligter INGENTING!!!

hvad skal jeg gør med ham?

Det er ikke for at forsvare ham på nogen måde, men man kan godt have haft en depression i længere tid også uden at man har vidst det. Taler af erfaring. 

Når det så er sagt, forstår jeg udmærket din frustration! 

Man skal også selv have lyst og udholdenhed til at kæmpe sig ud af depressionen selvom det kan være svært. 

Jeg vil opfordrer til at han eller I i samråd finder en psykolog/psykoterapeut el.lign. hvis der går for lang tid før han kan komme hos den psykolog som lægen evt. har henvist til. For udfra det jeg læser, er det jo også en hård kamp for dig som pårørende.

Jeg håber det bedste for jer.