Dagpleje eller vuggestue ?

sandramor skriver:

Puuh altså kan godt se hvad det er du mener men tænker lidt... Er det ikke lidt at være sortseer? Altså selvfølglig er det sikkert sket... Men igen.. Jeg kan jo også undre mig over at der i vuggestuer hvor der er mest uddannet personale sker så mange forfærdelige ting/ulykker... Så jeg tænker lidt at jeg egentlig ikke tror at barnet har det bedre hos uddannet personale... Barnet ønsker jo bare kærlighed og omsorg... Udfordringer og stimuli... Det behøver man jo ikke være uddannet for at kunne give børnene.. 

Men det er jo godt der er forskellige meninger og holdninger til begge for ville jo være synd og skam hvis dp skulle uddø og omvendt 

Lige på det punkt er jeg nok totalt sortseer  

LilleChelle skriver:

Lige på det punkt er jeg nok totalt sortseer  

Hihi sådan er vi jo forskellige 

Det er jeg så på andre områder 

M&J87 skriver:

De kommer da også til skade i dp, de bliver bidt af hund 

Ja det er jeg klar over de gør

Det var nu også mere for at sige at det jo ikke er mere sikkert i en vuggestue "bare" fordi der er uddannet personale 

os2 skriver:

Hej 

hvad er i mest til dagplejemor eller vuggestue ? 

Og hvorfor ?

Hvis du kan finde en god dp, med kemi mellem hende og barnet, og som ikke har mange sygedage, så foretrækker jeg klart dp. Færre børn, mere hjemligt og roligt, fast voksen, osv. 

Men heller vs hvis ikke man kan finde en god dp - der kan nemlig være langt mellem dem. 

 

sandramor skriver:

Puuh altså kan godt se hvad det er du mener men tænker lidt... Er det ikke lidt at være sortseer? Altså selvfølglig er det sikkert sket... Men igen.. Jeg kan jo også undre mig over at der i vuggestuer hvor der er mest uddannet personale sker så mange forfærdelige ting/ulykker... Så jeg tænker lidt at jeg egentlig ikke tror at barnet har det bedre hos uddannet personale... Barnet ønsker jo bare kærlighed og omsorg... Udfordringer og stimuli... Det behøver man jo ikke være uddannet for at kunne give børnene.. 

Men det er jo godt der er forskellige meninger og holdninger til begge for ville jo være synd og skam hvis dp skulle uddø og omvendt 

Det er jo ikke kun at være sortseer - jo med slå er det sat på spidsen, men det er jo faren ved der kun er en voksen. Man har ikke muligheden for at trække sig i spidssituationen, man har ikke muligheden for at sige til en anden voksen: nu kan mit hoved ikke rumme mere, giv mig 5 minutter uden barnelyd så er jeg med 110% igen. Man har heller ikke muligheden for når dagen er færdig tage 5 minutter og vende med sin kollega; hvad var det lige der kørte situationen op i en spids med lille. Børge, var det mig der reagerede uhensigtsmæssigt. Jo man kan vende det med en udefra, men ikke med en der stod i situationen, det vil sige man kun kan vende det udfra ens egen oplevelse af situationen og man derfor ikke ser det for en selv er usynligt.
Man kan opleve man er hundrede procent professionel men en anden kan måske se det alligevel kommer til udtryk at man er "træt" af et barn.

Da Erik Sigsgaard for år tilbage lavede sit skældud projekt i en børnehave var netop den kollegiale supervision et kerneområde, det at man efter hver gang man havde skældt ud fik det vendt med en anden voksen som havde overværet situationen så man kunne finde udløseren til skælduden og næste gang vide hvor man skulle stoppe, bede om anden voksen hjælp, gå, ændre taktik osv.
For mig handler det ikke kun om uddannelse, har haft fantastiske medhjælpere i mine børns institution, men om muligheden for den kollegiale supervision og ikke mindst muligheden for at kunne trække sig.

Vil dog i samme åndedrag skrive, jeg kender en del der var super glade for dagpleje og hvor børnene havde det fantastisk. Men jeg valgte vuggestue med de overvejelser og har så også været heldige med de to sidste at de har været i den bedste vuggestue i verden

sandramor skriver:

Begge mine har været i dagpleje... Og den mindste er det stadig.... Jeg personlig kunne slet ikke se mig selv putte mine børn i vs.... Mest fordi jeg er mest til at der ikke er så mange børn og det er mere hjemligt.... For mig er det ikke ultra vigtigt at der er uddannet personale omkring mit barn... Det vigtigste for mig er at vedkommende der passer mit barn formår at stimulere hende, kan håndtere de situationer der end kan opstå og at min datter er tryg og glad for hende...

hende Melina har nu er idrætsdagplejer og går rigtig meget op i rytmik, dans, motorik.... Melina EEEELSKER sin dagpleje mor og hendes mand! Og deres søn også.... 

Når hun skal ha fri.. Hun har endnu aldrig været syg på de 15 mdr Melina har gået hos hende så kommer hun altid til den samme dagplejer.... Og de har legestue hver torsdag 

Så nej jeg ku ikke være mere tilfreds 

Jeg ku godt tænke mig at høre hvorfor en uddannet er bedre end en dagplejer med måske 20 års erfaring og utallige kurser?? Ren nysgerrighed.... 

Man kan da lære en helt masse ud fra erfaring men det vil jo ofte være praktisk erfaring og menneskelig erfaring. Alt det faglige, det får man jo ikke der igennem og de kurser de er på er jo så korte at de højest lige er inde og snuse til noget der ku minde om pædagogik.

For mig er det os vigtigt der er flere øjne på mit barn. En dagplejer kan hurtigt se sig blind på en problemstilling da hun som sådan ikke har nogle at spare med.

Nu har jeg læst de fleste indlæg på tråden og tænker: 

Hvad er det for en verden vi lader vores børn vokse op i? 

Vi stoler ikke på hinanden længere, vi tror det værste om vores medmennesker, forventer/frygter det værste og kræver total overvågning og uddannelse blot for at være omsorgspersonaler for et lille barn.

Et barn der er 9 mdr til 2 år og 10 mdr har vel egentlig bare brug for omsorg, forståelse, tryghed og opmærksomhed.

Uddannelse eller ej. 

Jeg er selv musikuddannet pædagog og er medejer af en privat dagpleje/vuggestue med 10 børn, to voksne og en fasttilknyttet vikar. 

Vi har det hjemlige fra dagplejen da vi er i et alm hus i et alm villakvarter. Vi er det samme " personale " hver dag og kun en tilknyttet udefra. 

Samtidig har vi som vuggestuen flere børn at spejle sig i, bedre muligheder for at finde en med samme kemi, mulighed for at dele os både efter alder og behov for udfordringer.

Jeg er den eneste uddannede og ser på INGEN måde mig selv som værende mere kompetent til mig arbejde end min kollega eller vores vikar. Til tider måske nærmere modsat. Jeg tænker ofte læring ind i mit samvær - selvhjulpenhed osv, hvorimod min kollega blot ser og føler..

Til jer der skal vælge hvad der er bedst for jeres familie:

 

Se, hør og mærk jeres barn..

 

Et stille barn med brug for ro og tryghed er måske bedst egnet til at starte i dagpleje, et udfarende barn med mod på livet ville formentlig elske en vuggestue.

God weekend, mvh Fru Ebied

Fru Ebied skriver:

Nu har jeg læst de fleste indlæg på tråden og tænker: 

Hvad er det for en verden vi lader vores børn vokse op i? 

Vi stoler ikke på hinanden længere, vi tror det værste om vores medmennesker, forventer/frygter det værste og kræver total overvågning og uddannelse blot for at være omsorgspersonaler for et lille barn.

Et barn der er 9 mdr til 2 år og 10 mdr har vel egentlig bare brug for omsorg, forståelse, tryghed og opmærksomhed.

Uddannelse eller ej. 

Jeg er selv musikuddannet pædagog og er medejer af en privat dagpleje/vuggestue med 10 børn, to voksne og en fasttilknyttet vikar. 

Vi har det hjemlige fra dagplejen da vi er i et alm hus i et alm villakvarter. Vi er det samme " personale " hver dag og kun en tilknyttet udefra. 

Samtidig har vi som vuggestuen flere børn at spejle sig i, bedre muligheder for at finde en med samme kemi, mulighed for at dele os både efter alder og behov for udfordringer.

Jeg er den eneste uddannede og ser på INGEN måde mig selv som værende mere kompetent til mig arbejde end min kollega eller vores vikar. Til tider måske nærmere modsat. Jeg tænker ofte læring ind i mit samvær - selvhjulpenhed osv, hvorimod min kollega blot ser og føler..

Til jer der skal vælge hvad der er bedst for jeres familie:

 

Se, hør og mærk jeres barn..

 

Et stille barn med brug for ro og tryghed er måske bedst egnet til at starte i dagpleje, et udfarende barn med mod på livet ville formentlig elske en vuggestue.

God weekend, mvh Fru Ebied

Jeg synes ikke det handler om mistro. Jeg mistror ikke nogen voksen menneske for at ville mine børn det ondt, men jeg ved fra mig selv både som mor og som lærer, at man kan have brug for en pause midt i det hele. Jeg ved man kan sidde fast i en problematik og hvor skønt det er når manden min siger: jamen Line sådan ser jeg det slet ikke, hun blev bare frustreret over hendes leg skulle slutte... Jeg nyder min mands ode råd, og mine kollegaers og ville ikke være dem foruden for netop i dem bryder jeg min egen Comfortzone og udvikler mig i forhold til mig selv og børnene der er omkring mig.

Så nej ikke mistro, men blot en tyrkertro på det er godt at være mere end en på en lang dag med børn. Tror såmænd heller ikke uddannelses er den essentielle, men håber da de år på seminariet alligevel gør en forskel for ellers kunne vi jo lige så godt spare de penge

lineog4 skriver:

Jeg synes ikke det handler om mistro. Jeg mistror ikke nogen voksen menneske for at ville mine børn det ondt, men jeg ved fra mig selv både som mor og som lærer, at man kan have brug for en pause midt i det hele. Jeg ved man kan sidde fast i en problematik og hvor skønt det er når manden min siger: jamen Line sådan ser jeg det slet ikke, hun blev bare frustreret over hendes leg skulle slutte... Jeg nyder min mands ode råd, og mine kollegaers og ville ikke være dem foruden for netop i dem bryder jeg min egen Comfortzone og udvikler mig i forhold til mig selv og børnene der er omkring mig.

Så nej ikke mistro, men blot en tyrkertro på det er godt at være mere end en på en lang dag med børn. Tror såmænd heller ikke uddannelses er den essentielle, men håber da de år på seminariet alligevel gør en forskel for ellers kunne vi jo lige så godt spare de penge

Man har pause. Børnene sover som oftest 2 timer over middag. 

Derudover hvis man er dagplejer alene, så har man blot 4 børn. 

Det må du ikke sammenligne med det at være lærer eller i en større institution.

Dagplejemødrene mødes som regel minimum en gang om ugen og taler med hinanden, der kan de få talt om de ting der måtte frustrere, bekymre eller genere dem. De fleste af dem har heldigvis også fundet en nær kollega de ligeledes kan bruge i deres fritid.

PS: Jeg så ikke dit indlæg som værende kritisk, blot en tilkendegivelse af mening og personlig reference

Man har pause. Børnene sover som oftest 2 timer over middag. 

Derudover hvis man er dagplejer alene, så har man blot 4 børn. 

Det må du ikke sammenligne med det at være lærer eller i en større institution.

Dagplejemødrene mødes som regel minimum en gang om ugen og taler med hinanden, der kan de få talt om de ting der måtte frustrere, bekymre eller genere dem. De fleste af dem har heldigvis også fundet en nær kollega de ligeledes kan bruge i deres fritid.

PS: Jeg så ikke dit indlæg som værende kritisk, blot en tilkendegivelse af mening og personlig reference

Jeg har 3 børn, har dem hjemme alle ferier og tro mig jeg er nogen dage så glad når min mand kommer hjem fra arbejde

Jeg synes nu stadig arbejdsforholdene for dagplejere er hårde, det er lange dage alene (ved godt de kan mødes med andre) og måske har de et barn som bare ikke vil sove, vågner hver kvarter eller hvad ved jeg...

Og ja så er jeg som du nok kan læse fan af kollegial supervision fordi jeg tror det hvis man er åben og kan bruge det konstruktivt kan føre til færre konflikter, en del mindre skældud og at man som voksen får set nogen af sine handlemønstre med andre øjne. Den supervision kan ikke foregå hvis det alene er et besøg hver 6. Uge (tror jeg) for det er i hverdagen, der hvor man glemmer andre kigger at det rykker. Jeg kunne skrive side op og side ned om det - argumenterer ofte for det i skolen også hvor ressourcerne desværre ikke afsættes til det Og vil sige det kan sagtens være blandt uuddannet personale, for ofte handler det jo alene om at stille de forløsende spørgsmål så man selv begynder at reflektere...