Ville du blive gravid "før tid" efter en MOLA?

lotchen skriver:

Det var heller ikke for at være ude med riven, men kan godt se mit svar måske var sådan Ville egentlig bare sige at jeg forstår ventetiden og uvisheden må være ULIDELIG, men at der er en god grund til at følge deres procedurer. Rigtig meget held og lykke  

Undskyld - det kan også godt være mig der har læst det sådan!

Jeg er lidt følsom i øjeblikket, så det er ikke utænkeligt at jeg "slår ud" på ting som ikke er nødvendige 

Jupiter skriver:

Undskyld - det kan også godt være mig der har læst det sådan!

Jeg er lidt følsom i øjeblikket, så det er ikke utænkeligt at jeg "slår ud" på ting som ikke er nødvendige 

Jeg ville også være rundt på gulvet, hvor er det træls for dig at skulle igennem det her....

bøllen skriver:

Var lige inde og finde mine gamle papirer . 

Ved skanning findes ingen foster derimod mistanke om Mola hydatidosa. Fjernet karakteristisk Mola- væv og mikroskopien viser partiel Mola som kræver kontrol i et 1/2 år.

kontrol ugentligt - senere 14 dages . Ved 0 månedlige kontroller. 

Og der står vigtige kontrol.

hvornår ville du høre mere ??

dengang jeg fik fjernet fik jeg besked på sygehuset efter indgrebet. Og lægen brugte tid på at forklare hvad det var . Og kunne stille alle de spørgsmål vi havde

Jamen jeg fik sådan set også lov til at stille spørgsmål, men når jeg spurgte til Mola, svarede de at det kunne vi tale om hvis prøven viste det.

Jeg fik at vide at det var en underlig graviditet om mandagen (den aften jeg begyndte at bløde og blev skannet og indlagt).

Om tirsdagen blev jeg skannet igen og fik at vide at jeg skulle have en udskrabning fordi min krop ikke selv kunne udstøde det der var.

Efter udskrabningen fik jeg taget blodprøve, og lov til at tage hjem, med beskeden om at jeg ville blive indkaldt til en samtale efter 2-4 uger når vævsprøven havde været til dyrkning. Jeg skulle ringe til egen læge og få taget en blodprøve en uge efter udskrabningen for at se at tallet var faldet.

That's it!! Jeg føler virkelig ikke at jeg fik noget som helst at vide...

lotchen skriver:

Jeg ville også være rundt på gulvet, hvor er det træls for dig at skulle igennem det her....

Det er hamrende hårdt!

Omvendt føler jeg også at jeg flæber lidt - der er nogle med værre erfaringer/situationer end mig. Vi har i det mindste én guldklump allerede, og det her er første gang jeg oplever komplikationer. Vi har nemt ved at blive gravide.

Jah, og alligevel føles det som et stort hul og en kæmpe sorg der bare hænger FAST!

Jeg havde en partial Mola, sidste år i februar, altså den hvor der har været et foster.
Jeg gik til ugentlige kontroller i 3 måneder, før mit hcg var helt i nul, og derefter en gang om måneden i 6 måneder.
Jeg fik af vide at grunden til at jeg ikke måtte blive gravid under kontrollerne var, at hvis Mola'en bryder ud igen, vil det vise sig ved at hcg stiger igen, og man vil derfor reagere med det samme hvis hcg stiger, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at blive gravid, da man ikke med det samme vil kunne sige om det er Mola'en eller en graviditet,
Det var en SUPER hård periode, og den føltes uendelig lang! Men jeg er glad for at vi ikke gik igang inden, for ville ikke kunne klare at skulle være i tvivl om, om det nu var Mola'en der var brudt ud.
Samtidig gav ventetiden os, mulighed for at komme ordentlig igennem den sorg vi følte ved at have mistet, og da vi så gik igang igen i slut november, var vi bare SÅ klar!
Jeg er nu gravid igen, i uge 22, så det gik hurtigt efter vi blev sluppet løs. Jeg er blevet fulgt med 3 scanninger + blodprøver inden nf, og det har været så dejligt at blive fulgt, for at sikre at alt var ok denne gang.

Det blev lige lidt langt, men ville bare fortælle min historie.
Jeg håber at i kommer godt igennem denne tid

fresia skriver:

Jeg havde en partial Mola, sidste år i februar, altså den hvor der har været et foster.
Jeg gik til ugentlige kontroller i 3 måneder, før mit hcg var helt i nul, og derefter en gang om måneden i 6 måneder.
Jeg fik af vide at grunden til at jeg ikke måtte blive gravid under kontrollerne var, at hvis Mola'en bryder ud igen, vil det vise sig ved at hcg stiger igen, og man vil derfor reagere med det samme hvis hcg stiger, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at blive gravid, da man ikke med det samme vil kunne sige om det er Mola'en eller en graviditet,
Det var en SUPER hård periode, og den føltes uendelig lang! Men jeg er glad for at vi ikke gik igang inden, for ville ikke kunne klare at skulle være i tvivl om, om det nu var Mola'en der var brudt ud.
Samtidig gav ventetiden os, mulighed for at komme ordentlig igennem den sorg vi følte ved at have mistet, og da vi så gik igang igen i slut november, var vi bare SÅ klar!
Jeg er nu gravid igen, i uge 22, så det gik hurtigt efter vi blev sluppet løs. Jeg er blevet fulgt med 3 scanninger + blodprøver inden nf, og det har været så dejligt at blive fulgt, for at sikre at alt var ok denne gang.

Det blev lige lidt langt, men ville bare fortælle min historie.
Jeg håber at i kommer godt igennem denne tid

Tusind tak fordi du delte - det er det jeg søger:

Noget at forholde mig lidt til!

Jeg håber og håber at det er den type hvor det "går hurtigt" - altså hvor hcg tallet skulle falde hurtigere... 

Men jeg kender ikke det præcise tal - eller faldet. Jeg ved at lægen på sygehuset sagde over 200.000 den dag jeg fik udskrabningen (tirsdag i sidste uge), og den læge som tog blodprøve i tirsdags, sagde 8652 og at "det stadig er meget højt"....

Jeg kan huske at jeg rigtig meget manglede nogen at snakke med om det, da det ikke er ret mange der kender til det.

Jeg fik først taget blodprøve efter udskrabningen, og der var den på 63.000, den havde været på omkring 250.000 inden, viste blodprøven jeg fik taget i forbindelse med nf. Den faldt rimelig hurtigt til under 1000, tror det tog tre uger, men derefter gik det langsomt. Da den så var i 0 skulle jeg fortsat have taget en gang om ugen i tre uger, for at sikre at den blev i 0. Det var tiden med de ugentlige prøver der var den længste, da først jeg gik over til en gang om måneden gik det faktisk rimelig hurtigt, fordi jeg ikke blev mindet om det hele tiden.

Det er en rigtig hård tid, men efterfølgende er jeg super glad for at jeg blev "tvunget" til at vente, for så havde jeg god tid til at bearbejde tabet.

Da jeg blev gravid igen, lagde jeg mærke til at lægen der scannede mig første gang gik meget op i om jeg havde fulgt alle mine kontroller, for at være sikker på det ikke var mola'en.

fresia skriver:

Jeg kan huske at jeg rigtig meget manglede nogen at snakke med om det, da det ikke er ret mange der kender til det.

Jeg fik først taget blodprøve efter udskrabningen, og der var den på 63.000, den havde været på omkring 250.000 inden, viste blodprøven jeg fik taget i forbindelse med nf. Den faldt rimelig hurtigt til under 1000, tror det tog tre uger, men derefter gik det langsomt. Da den så var i 0 skulle jeg fortsat have taget en gang om ugen i tre uger, for at sikre at den blev i 0. Det var tiden med de ugentlige prøver der var den længste, da først jeg gik over til en gang om måneden gik det faktisk rimelig hurtigt, fordi jeg ikke blev mindet om det hele tiden.

Det er en rigtig hård tid, men efterfølgende er jeg super glad for at jeg blev "tvunget" til at vente, for så havde jeg god tid til at bearbejde tabet.

Da jeg blev gravid igen, lagde jeg mærke til at lægen der scannede mig første gang gik meget op i om jeg havde fulgt alle mine kontroller, for at være sikker på det ikke var mola'en.

Ja jeg tror også jeg skal have talt det igennem hvis det viser sig at være en mola!

Lige nu er jeg helt overbevist, men man håber håber håber til det sidste...

Jeg er sikker på at samme øjeblik man får en positiv g-test, så er ventetiden lykkeligt glemt. Men så længe den står på, er en ulidelig!

Jupiter skriver:

Ja - til dem af jer som ved hvad en mola er - ville I turde tage chancen og blive gravide igen før blodprøverne viser 0 efter mola?

Jeg hører så mange historier om dem der må vente halve og hele år før deres tal er 0, og de så må GÅ I GANG med at blive gravide igen....

Det virker så uoverskueligt for mig 

I morgen får jeg svar på den første blodprøve, og jeg aner hverken op eller ned. Aner ikke engang om det ER en mola endnu, men jeg forbereder mig på det værste..

Har I nogle solstråle historier at dele, så jeg måske får lidt søvn i nat??

Ps. Jeg har lagt tråden i denne kategori, fordi jeg ikke engang ved hvilken type abort det er jeg har fået 

Nej, jeg ville vente til mine tal viste 0...

Jupiter skriver:

Det er hamrende hårdt!

Omvendt føler jeg også at jeg flæber lidt - der er nogle med værre erfaringer/situationer end mig. Vi har i det mindste én guldklump allerede, og det her er første gang jeg oplever komplikationer. Vi har nemt ved at blive gravide.

Jah, og alligevel føles det som et stort hul og en kæmpe sorg der bare hænger FAST!

Ja, andre har oplevet noget slemt, men du har da også lov til at være ked af det i et stykke tid. Det skal du ikke have det skidt over, tværtimod tror jeg det er godt at tillade sig selv et stykke tid til at bearbejde følelserne.