Jeg er GRØN af misundelse og en DÅRLIG veninde

Isabella_mor skriver:

Øv... Jeg er nok heller ikke den bedste til at komme med forslag til hvordan man dater nu til dags. Har været i forhold i snart 8 år. Så alt det der datingliv ligger mig så fjernt. 

Men du skal NOK finde MANDEN  

hehe i hope

DidgeriDoo skriver:

Jeg har prøvet at være single i 3 år, så jeg kan følge mange af dine tanker. Det er ganske frustrerende. På et tidspunkt blev jeg bare træt af altid at skulle være den, som ikke havde en kæreste/mand med, uanset hvor man var (med veninder eller ej).

Jeg blev så træt af det, at jeg begyndte at date alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af. Net dating gjorde det faktisk en smule nemmere for mig, da man hurtigt kan filtrere dem fra, som måske allerede er et dårligt match. Det kan lyde lidt kynisk, men skulle man date dem alle, så bliver man aldrig færdig

Jeg datede mere end 50 mænd via dating.dk, og fandt blandt dem den mand, jeg er sammen med i dag. Han var ikke blandt de første, men heller ikke blandt de sidste. Det at jeg datede så mange gav mig også en viden om, at ham, jeg troede, der var min prins, faktisk ikke så ud og opførte sig, som jeg troede han gjorde...

Det krævede hårdt arbejde, og jeg skulle mange gange holde min følelser i hånden, da der er mange tiltrækkende, flinke og imponerende mænd derude.

Men, for at komme til pointen: Kom i gang med dating! Hvis dem du har datet førhen ikke har ført til noget, så prøv evt. at date en anden type, eller én som du normalt ikke ville date. Min mand er ikke den type, som jeg ville have spået, jeg ville ende op med

Du bestemmer selvfølgelig selv, om du kan bruge mine erfaringer til noget. Men, uanset hvad så skal du have held og lykke

Jeg ved din mand er derude et sted

mange tak for dine erfaringer.. men jeg har nu været på en del dates, og datet mange som normalt ikke er min type... min konklusion er at de er ligesom de andre som normalt er min type så har og er skam i dating helvede og har været det i 7 år.. men tak for erfaringen ... tror bare ikke rigtig den hjælper her da det er afprøvet

Jeg har været der i 7 år som dig, bare minus barn!

Mine veninder fik kærester, blev gift og fik børn og jeg kunne ikke engang finde en kæreste! Det var sgu ærlig talt ret meget op af bakke! Jeg var single fra jeg var 22 til jeg var 29 og havde derimellem kun et enkelt forhold på ca 3 måneder. Jeg var på utallige dates, blind dates, netdating og hvad har vi og jeg var ved at blive sindsyg! Jeg havde altid troet, at jeg skulle have mine børn inden jeg blev 30, og alle mine veninder fik både et og to børn før jeg nåede at finde manden! Så frusterende!

Jeg fik meget tit skudt i skoene at jeg måtte være kræsen, at jeg datede for lidt, ikke gav mine dates en chance fordi jeg nogle gange ikke synes jeg havde behov for at gå på en 2. date. Så jeg prøvede at gå på flere dates med nogle fyre, for at se, om alle virkelig havde ret, at jeg var for kræsen eller for hurtigt til at takke nej. Det hjalp ikke et hak! Før jeg mødte min nuværende kæreste... Da jeg mødte ham, var jeg ikke i tvivl om, at hvis han ville have mig, så ville jeg virkelig også gerne have ham! Jeg snakkede med min veninde om at jeg skulle se ham igen, og på det tidspunkt havde vi ikke engang kysset! Men hun sagde med det samme, at jeg lød helt anderledes end jeg plejede når jeg skulle på date!

Så ja hvis du er nået helt hertil, så kommer pointen her: du har ikke mødt den rigtige! Hvis det havde været en af dem, du havde været på date med tidligere havde du kunne mærke, at det var ham!

Jeg kan godt forstå du er misundelig og jeg kan vitterligt godt huske hvordan det er! Så jeg håber af hele mit hjerte, at det snart er din tur! Og som andre skriver, så ser du knald godt ud, så op med humøret og find selvtilliden frem, så skal det nok komme!

Og misundelsen over din søsters graviditet, kan jeg virkelig godt forstå! Det er da også virkelig dårlig stil af din familie, at de slet ikke blev glade, da du var gravid! Det har forhåbentlig ændret sig, så de er blevet glade for din søn! Men hvor er det træls at de ikke kan træde til og hjælpe! Har du ikke nogle venner der kan hjælpe, så du har mulighed for at komme ud?

Kæmpe

Åh, jeg kan godt huske, hvordan det var, da alle i vores vennekreds fik barn nr to - og jeg var enlig mor! Ikke fedt! Slet ikke når barnet spørger til små søskende. 

Men pludselig en dag er han der, og så vil du være glad for, at du ventede på den rigtige og ikke bare sprang på en eller anden i desperation.

Der er ti år mellem mine børn, og det var da ikke lige sådan, jeg havde regnet med, at det skulle være - men alligevel bare helt fantastisk! 

Det skal nok ske for dig - især hvis du kan fokusere på noget andet og ikke lede alt for meget! 

 

tarkoflen skriver:

Jeg har været der i 7 år som dig, bare minus barn!

Mine veninder fik kærester, blev gift og fik børn og jeg kunne ikke engang finde en kæreste! Det var sgu ærlig talt ret meget op af bakke! Jeg var single fra jeg var 22 til jeg var 29 og havde derimellem kun et enkelt forhold på ca 3 måneder. Jeg var på utallige dates, blind dates, netdating og hvad har vi og jeg var ved at blive sindsyg! Jeg havde altid troet, at jeg skulle have mine børn inden jeg blev 30, og alle mine veninder fik både et og to børn før jeg nåede at finde manden! Så frusterende!

Jeg fik meget tit skudt i skoene at jeg måtte være kræsen, at jeg datede for lidt, ikke gav mine dates en chance fordi jeg nogle gange ikke synes jeg havde behov for at gå på en 2. date. Så jeg prøvede at gå på flere dates med nogle fyre, for at se, om alle virkelig havde ret, at jeg var for kræsen eller for hurtigt til at takke nej. Det hjalp ikke et hak! Før jeg mødte min nuværende kæreste... Da jeg mødte ham, var jeg ikke i tvivl om, at hvis han ville have mig, så ville jeg virkelig også gerne have ham! Jeg snakkede med min veninde om at jeg skulle se ham igen, og på det tidspunkt havde vi ikke engang kysset! Men hun sagde med det samme, at jeg lød helt anderledes end jeg plejede når jeg skulle på date!

Så ja hvis du er nået helt hertil, så kommer pointen her: du har ikke mødt den rigtige! Hvis det havde været en af dem, du havde været på date med tidligere havde du kunne mærke, at det var ham!

Jeg kan godt forstå du er misundelig og jeg kan vitterligt godt huske hvordan det er! Så jeg håber af hele mit hjerte, at det snart er din tur! Og som andre skriver, så ser du knald godt ud, så op med humøret og find selvtilliden frem, så skal det nok komme!

Og misundelsen over din søsters graviditet, kan jeg virkelig godt forstå! Det er da også virkelig dårlig stil af din familie, at de slet ikke blev glade, da du var gravid! Det har forhåbentlig ændret sig, så de er blevet glade for din søn! Men hvor er det træls at de ikke kan træde til og hjælpe! Har du ikke nogle venner der kan hjælpe, så du har mulighed for at komme ud?

Kæmpe

glad for at høre fra en evighedssingle ... og glad for der er lys for enden af tunellen.. og ja det er præcis som du siger.. selvom jeg nogle gange er faldet pladask som jeg var for ham den sidste... men min mave vidste jo godt han ikke var den rigtige da jeg jo kunne mærke han nok ikke følte det samme som mig.. desværre..

 

men tak for det... jo mine veninder vil gerne hjælpe.. som de nu kan.. men nu er mine tætteste de 2 som er beskrevet her... såå.. men håber da de vil og de har sagt jeg bare skulle sige til.. hvis de kunne så vil de gerne.. men de har jo for pokker selv så mange planer og er uden børn i ny og næ hvilket jeg jo ikke er... og jo.. min mor osv er jo glade for ham.. men kan mærke på min ældste søster at glæden ved min søn er forsvundet.. var til fødselsdag igår og hun startede bare ud med at komme med spydige kommentarer og bedervidende kommentarer konstant til mig.. og blev ked af det for snakker og ser hende sjældent.. så det skal være sådan gør ondt.. og så er hun så On på min anden søsters graviditet (hun hader det så) at mødet med min søn er du ved.. ikke vigtig mere som sådan.. tit gider hun ham slet ikke.. jeg ved ikke hvad jeg gør ved hende hvis hun laver tydlig forskelsbehandling og skubber min søn væk fordi der kommer en nuttet lille baby, så skal hun ikke forvente at se os igen.. for det hverken vil eller kan jeg accepterer 

FruK skriver:

Åh, jeg kan godt huske, hvordan det var, da alle i vores vennekreds fik barn nr to - og jeg var enlig mor! Ikke fedt! Slet ikke når barnet spørger til små søskende. 

Men pludselig en dag er han der, og så vil du være glad for, at du ventede på den rigtige og ikke bare sprang på en eller anden i desperation.

Der er ti år mellem mine børn, og det var da ikke lige sådan, jeg havde regnet med, at det skulle være - men alligevel bare helt fantastisk! 

Det skal nok ske for dig - især hvis du kan fokusere på noget andet og ikke lede alt for meget! 

 

har prøvet at være travlt optaget af andet end at skulle finde kærligheden.. det hjalp heller ikke.. jeg har kigget i køleskabet tit og der dukker ikke en mand op... haha.. men er glad for at høre fra en hvor der er lang tid mellem børnene... hvordan klarer de aldersforskellen???? for det er klart en stor brist for mig ikke kunne give ham de søskende han huger efter pt og har gjort i 2 år, og som ejg self også selv huger efter

Kamulla skriver:

mange tak hvor er du sød ... hmmm har aldrig fået andet af vide end jeg er sød og en smule skør.. hehe.... 

Hihihi det er vist meget alm lige som os andre 

Kamulla skriver:

har prøvet at være travlt optaget af andet end at skulle finde kærligheden.. det hjalp heller ikke.. jeg har kigget i køleskabet tit og der dukker ikke en mand op... haha.. men er glad for at høre fra en hvor der er lang tid mellem børnene... hvordan klarer de aldersforskellen???? for det er klart en stor brist for mig ikke kunne give ham de søskende han huger efter pt og har gjort i 2 år, og som ejg self også selv huger efter

Overraskende godt. Han er 11 og hun er 1 1/2, og de ELSKER hinanden. De bliver selvfølgelig aldrig "legekammerater", som hvis de var tættere på hinanden. Men jeg tror deres forhold bliver helt specielt på en anden måde. 

Jeg synes fordelen har været, at jeg har kunnet give storebror 100% opmærksomhed, indtil han var nærmest selvkørende. Og han har kunnet forstå det at blive storebror på en anden måde, og har på intet tidspunkt været jaloux. Der kommer nok en tid, hvor hun bliver en mega-irriterende lillesøster, der kommer rendende ind på værelset når han har gæster osv. Men sådan er det jo. 

Du er så mega pæn... Kender min. 3 søde flotte fyre fra Kbh som du burde møde:-) Bare sig til, så fixer jeg det:-)))))

Det er en skandale du er single, det er spild af skønhed og sødhed lad os stoppe det snarest.... Hehe...

Jeg mener det helt seriøst...

Kamulla skriver:

JA... det er jeg sku med de følelser jeg sidder med.. 

har 2 dejlige veninder der sidste år blev skilt fra deres mænd... Jeg har været single i 7 år, og før det egentlig aldrig haft et rigtigt forhold... så ved ikke hvad det vil sige..

Nå... men den ene har levet det vilde singleliv når ex´en har haft ungerne, datet en del og brokket sig over singlelivet og hun syntes det var hårdt, alle var dumme og hun gav op på mænd (før hun havde været single i 1 år) nu svæver hun på en lysserød sky og helt ærligt... jeg er bare grøn af misundelse... det er MIN tur... syntes ikke det er fair..

den anden veninde er også begyndt at date en som hun nu har set flere gange og er blevet lidt glad for.. hun har endnu ikke rundet det år som single... 

 

ja... når de skriver de her ting til mig har jeg bare lyst til at skrige at de skal lade mig være og fise om bag køen så de kan prøve at være i mine sko i lidt mere end 1 år.. eih... 

tror jeg har opgivet håbet om det nogensinde er noget jeg skal opleve... er nede i et sort hul pt. og kan virkelig ikke finde noget positivt.. jeg føler måske jeg har mistet mig selv.. og være sådan er slet ikke mig.. heller ej føle de ting..

min søster er også gravid.. og jeg er også grøn af misundelse på deres barn er planlagt, familien sad og græd af glæde da hun annoncerede graviditeten til juleaften og at min ældste søster er så hooked på hendes graviditet... min var jo en skænsel.. min ældste søster græd.. men ikke af glæde men af sorg.. hun kørte på mig psykisk så jeg blev indlagt med for tidlige veer ... ja kunne blive ved... 

 

undskyld... skulle bare ud med det... 

 

ps. for det ikke skulle være løgn så er sønnen på 6 mega skruk og forstår ikke hvorfor jeg ikke bare vil give ham en lillesøster når alle andre får en lillesøster eller bror... øv det er hårdt..