Irriterende genboer..

Mama85 skriver:

De er 6 og 8, men rent mentalt er de yngre. Og ja, sætter folk i kasser- i denne sammenhæng, fuld bevidst, men det er ikke det tråden handler om. 

Nej det kan da godt være - men da det er et offentligt debatforum så må jeg jo kommentere på det jeg har lyst til. Og jeg havde lige lyst til at udvide din horisont ift. din typificering af mennesker 

Okay så er de jo ikke særlige gamle? Har de udvist voldelig adfærd på noget tidspunkt? Eller hvad præcis er du bange for?

mor:) skriver:

Nej det kan da godt være - men da det er et offentligt debatforum så må jeg jo kommentere på det jeg har lyst til. Og jeg havde lige lyst til at udvide din horisont ift. din typificering af mennesker 

Okay så er de jo ikke særlige gamle? Har de udvist voldelig adfærd på noget tidspunkt? Eller hvad præcis er du bange for?

Nej tak, har ikke brug for at du udvider min horisont- så hold dig til emnet. Ja, det har de- alene trusler tager jeg alvorligt når de kommer fra sådanne nogle børn. Jeg er ikke bange for noget- vil bare gerne have at de drenge ikke er nærheden af min datter- hvilket er svært når hun er ude og lege i vores forhave eller lignende, og de er over det hele når de er kommet hjem fra skole, de er her og der, alle vegne, og opsøger voksenkontakt og andet kontakt, inkl. De andre børn, over hele vores vej.

Mama85 skriver:

Nej tak, har ikke brug for at du udvider min horisont- så hold dig til emnet. Ja, det har de- alene trusler tager jeg alvorligt når de kommer fra sådanne nogle børn. Jeg er ikke bange for noget- vil bare gerne have at de drenge ikke er nærheden af min datter- hvilket er svært når hun er ude og lege i vores forhave eller lignende, og de er over det hele når de er kommet hjem fra skole, de er her og der, alle vegne, og opsøger voksenkontakt og andet kontakt, inkl. De andre børn, over hele vores vej.

Jeg tænker har du overvejet at kontakte kommunen, for at sige du er bekymret for drengens trivsel (deres mor gider dem ikke, og de er meget kontaktsøgende, hvilket jo kan indikere omsorgssvigt)?

Du skriver selv at de har været tvangsfjernet, så kommunen må være obs på dem, så det er vel bare at tage kontakt og sige at du er bekymret både fordi de truer din datter og for deres trivsel...

Mom skriver:

Jeg tænker har du overvejet at kontakte kommunen, for at sige du er bekymret for drengens trivsel (deres mor gider dem ikke, og de er meget kontaktsøgende, hvilket jo kan indikere omsorgssvigt)?

Du skriver selv at de har været tvangsfjernet, så kommunen må være obs på dem, så det er vel bare at tage kontakt og sige at du er bekymret både fordi de truer din datter og for deres trivsel...

Det er nemlig det jeg også er bekymret for. I weekenderne når faderen er hjemme, er drengene hjemme på deres egen matrikel, og hygger sig med far og hjælper ham med diverse ting i haven med mere, men når han er tagetafsted, så render de og passer sig selv, indtil et vis tidspunkt hvor de nok spiser, og så er de ude igen til ca. Kl 21. Uden at moderen viser sig på nogen tidspunkt. Men for mig er det rigtig svært at "melde" dem, da de jo er ret sårbare, men omvendt føler jeg også at jeg svigter ved ikke at gøre det. Moderen har fortalt mig at kommunen stadigvæk kommer ved dem- men der er børnene jo i skole, så de ser jo ikke deres "levevis" som sådan.. 

Synes måske det er lidt voldsomt at melde folk til kommunen for at have røvbelastende børn. Men jeg synes godt du kan sige til drengene at de skal gå. Jeg be'r ofte min datters kammerater om at gå hvis jeg synes de opføre sig upassende eller hvis jeg kan mærke de irritere min datter, opføre sig grimt/snakker grimt. Jeg er da muligvis en skrap kælling i nogens øjne, men i mit hjem og min have er det mine regler. Om jeg så skal sige det 30 gange om dagen. Og hvis det ikke siver ind, så ville jeg bare lige ta over til moren og sige smilende men bestemt, Hejsa, jeg er xxxs Mor, hun er lidt træt af at Y og Z kommer rendende hele tiden, hun vil gerne bare være i fred med sine veninder i haven, Du ved jo hvordan børn er. Vil du ikke være sød at forklare dem det? Tak, hej hej forsat god dag:-)

Og hvis det så ikke hjalp.... Så er jeg lost, Det har altid virket her.

har vi. Moderen er ikke helt normal, og er hjemmegående. Faren i familien er langturschauffør og er kun hjemme i weekenderne, de har sammen 3 hjemmeboende sønner, hvoraf den ældste er over konfirmationsalderen. Men der er de 2 sønner her, som er et par år ældre end min datter. De har for nyligt været tvangsfjernede hjemmefra i et par måneder, og er kommet hjem igen. De er meget kontaktsøgende og er heller ikke helt normale (sådan nogle typer der bliver bragt til og fra skole i taxa), de kan stå og glo på os uden at sige noget i maaaaaange minutter, og jeg bryder mig egentlig ikke om at især den ene opsøger min datter og hendes veninde som også er en genbo til os. Han snakker utrolig dårligt, og er ikke den skarpeste kniv i skuffen, og kommanderer med min pige og hendes veninde, og har sågar truet dem flere gange. Kald mig sippet og kold, jeg vil bare ikke have den dreng/de drenge i nærheden af min pige og slet ikke på min grund, hvordan pokker får jeg forklaret en halv åndssvag mor, på en pæn måde, at hun skal sige til hendes børn at de skal holde sig langt væk fra min datter? Det skal lige siges at moderen binder sig utrolig hurtigt til fremmede, og forventer at vi alle skal sidde på skødet af hinanden, blot fordi at vi bor på samme gade. 

Jeg ville prøve at kontakte kommunen, og/eller evt. foreslå moren at melde sine børn til et koncept som Voksenvenner eller lign.

Jeg kan UDMÆRKET godt forstå at du ikke vil have dem i nærheden af din datter med den opførsel, men børnene er jo ikke selv skyld i hverken at (muligvis?) være født med en lavere intelligens ELLER den måde de er blevet opdraget på.

Taberne i det her er de drenge, hvis de gang på gang søger kontakt så godt som de nu kan, men bliver "smidt væk" hver gang. Hvis de er opdraget til at det er en okay opførsel (den de har) kender de jo ikke til andet.

Det er jo enormt tydeligt at de ikke får den omsorg de skal have fra deres forældre, når de sådan opsøger Gud og hvermand. Lad nu være med at se en anmeldelse til kommunen som værende ond mod dem. Tværtimod er det jo en hjælp da de evt. kunne give aflastning til kvinden, der øjensynligt ikke kan klare sine børn selv, men måske heller ikke kan/vil give udtryk for at hun har brug for mere hjælp end hvad kommunen tilbyder i forvejen.

Mama85 skriver:

har vi. Moderen er ikke helt normal, og er hjemmegående. Faren i familien er langturschauffør og er kun hjemme i weekenderne, de har sammen 3 hjemmeboende sønner, hvoraf den ældste er over konfirmationsalderen. Men der er de 2 sønner her, som er et par år ældre end min datter. De har for nyligt været tvangsfjernede hjemmefra i et par måneder, og er kommet hjem igen. De er meget kontaktsøgende og er heller ikke helt normale (sådan nogle typer der bliver bragt til og fra skole i taxa), de kan stå og glo på os uden at sige noget i maaaaaange minutter, og jeg bryder mig egentlig ikke om at især den ene opsøger min datter og hendes veninde som også er en genbo til os. Han snakker utrolig dårligt, og er ikke den skarpeste kniv i skuffen, og kommanderer med min pige og hendes veninde, og har sågar truet dem flere gange. Kald mig sippet og kold, jeg vil bare ikke have den dreng/de drenge i nærheden af min pige og slet ikke på min grund, hvordan pokker får jeg forklaret en halv åndssvag mor, på en pæn måde, at hun skal sige til hendes børn at de skal holde sig langt væk fra min datter? Det skal lige siges at moderen binder sig utrolig hurtigt til fremmede, og forventer at vi alle skal sidde på skødet af hinanden, blot fordi at vi bor på samme gade. 

Først, hvor har de oplevet meget de drenge i så tidlig en alder. Det er jo helt forståeligt at de har det svært og svært med kontakten til andre. Jeg bliver bekymret for de her drenge, og deres plads i familien . Ingen magter dem? Forældrene , naboerne. Dernæst, har du talt med deres mor om det? Været mere imødekommende? Hun har det måske også svært. Kan godt se at det er lidt problematisk for dig, og hvordan får man nu sagt fra på en pæn måde. Men tror i realiteten, at du ikke har noget at skulle frygte mht denne familie. Du kommer længst med ærlighed. Sig det som det er. Og husk, I er naboer. Så du vil ikke kunne undgå dem. Men der skal være grænser selvfølgelig for hvad man acceptere og ikke gør.

SandraXOXO skriver:

Synes måske det er lidt voldsomt at melde folk til kommunen for at have røvbelastende børn. Men jeg synes godt du kan sige til drengene at de skal gå. Jeg be'r ofte min datters kammerater om at gå hvis jeg synes de opføre sig upassende eller hvis jeg kan mærke de irritere min datter, opføre sig grimt/snakker grimt. Jeg er da muligvis en skrap kælling i nogens øjne, men i mit hjem og min have er det mine regler. Om jeg så skal sige det 30 gange om dagen. Og hvis det ikke siver ind, så ville jeg bare lige ta over til moren og sige smilende men bestemt, Hejsa, jeg er xxxs Mor, hun er lidt træt af at Y og Z kommer rendende hele tiden, hun vil gerne bare være i fred med sine veninder i haven, Du ved jo hvordan børn er. Vil du ikke være sød at forklare dem det? Tak, hej hej forsat god dag:-)

Og hvis det så ikke hjalp.... Så er jeg lost, Det har altid virket her.

Det vil jeg prøve, lyder i hvertfald bedre end det jeg selv havde i tankerne  Godt at man ikke er den eneste til at have firkantede regler mht. Hvor ens egne grænser går hvad der ang. Egen barn i eget hjem!

LilleSmølf skriver:

Jeg ville prøve at kontakte kommunen, og/eller evt. foreslå moren at melde sine børn til et koncept som Voksenvenner eller lign.

Jeg kan UDMÆRKET godt forstå at du ikke vil have dem i nærheden af din datter med den opførsel, men børnene er jo ikke selv skyld i hverken at (muligvis?) være født med en lavere intelligens ELLER den måde de er blevet opdraget på.

Taberne i det her er de drenge, hvis de gang på gang søger kontakt så godt som de nu kan, men bliver "smidt væk" hver gang. Hvis de er opdraget til at det er en okay opførsel (den de har) kender de jo ikke til andet.

Det er jo enormt tydeligt at de ikke får den omsorg de skal have fra deres forældre, når de sådan opsøger Gud og hvermand. Lad nu være med at se en anmeldelse til kommunen som værende ond mod dem. Tværtimod er det jo en hjælp da de evt. kunne give aflastning til kvinden, der øjensynligt ikke kan klare sine børn selv, men måske heller ikke kan/vil give udtryk for at hun har brug for mere hjælp end hvad kommunen tilbyder i forvejen.

Præcis- klantrer overhovedet ikke drengene for deres væremåde, der ved jeg bedre. Men det er jo dem irritationen går ud over- netop fordi at det er dem der påfører min datter noget hun godt kan have været foruden. Voksenvenner er da en skide god idé, det skal jeg have flettet ind i den "tale" jeg vil holde for moren..

SandraXOXO skriver:

Synes måske det er lidt voldsomt at melde folk til kommunen for at have røvbelastende børn. Men jeg synes godt du kan sige til drengene at de skal gå. Jeg be'r ofte min datters kammerater om at gå hvis jeg synes de opføre sig upassende eller hvis jeg kan mærke de irritere min datter, opføre sig grimt/snakker grimt. Jeg er da muligvis en skrap kælling i nogens øjne, men i mit hjem og min have er det mine regler. Om jeg så skal sige det 30 gange om dagen. Og hvis det ikke siver ind, så ville jeg bare lige ta over til moren og sige smilende men bestemt, Hejsa, jeg er xxxs Mor, hun er lidt træt af at Y og Z kommer rendende hele tiden, hun vil gerne bare være i fred med sine veninder i haven, Du ved jo hvordan børn er. Vil du ikke være sød at forklare dem det? Tak, hej hej forsat god dag:-)

Og hvis det så ikke hjalp.... Så er jeg lost, Det har altid virket her.

Hvordan kan det være voldsomt at ringe til kommunen med en bekymring for 2 drenge som går rundt på må og få, truer naboens datter og som har en mor som ikke magter dem, og hvor de iøvrigt har været tvangsfjernet fra hjemmet??

Det er da omsorg set fra mine briller, for som jeg ser det, er de ikke "røvbelastende" for at bruge dit eget ord, de er nogle knægte som higer efter opmærksomhed, og kontakt uanset hvor dårlig den så måtte være.