Opdragelse ang. aftensmad?

MilleMus1988 skriver:

i mine øre lyder det præcis som vi ville gøre herhjemme

så intet der syntes jeg er forkert


vi har endda sidet med frikadeller som jeg ved han elsker, men da manden havde skåret dem ud uden knægten havde set det, så mente han bestemt ikke det var frikadeller. så knægten NÆGTEDE at spise dem, efter en del tid, måtte jeg simpelthen lige spidse munden på drenge og få stoppet et stykke frikadelle i munden på ham, han gik i skrig , fik tygget engang, og mmm jamen det var jo fridaller JA!!!! ogs å åd drengen 4 stk . såå ja nogen gange må man bare lige være lidt mere kontant hehe ..

Men det kunne jo være løst på en simpel mådr som at du gav ham dine uskåret (formoder jeg) frikadeller og du tog hans i stedet for direkte at proppe det i munden på ham? 

Jeg synes du har overreageret.

Ville du selv smage på noget du ikke har lyst til?

Jeg har aldrig smagt snegle-

Simpelthen fordi jeg synes det er ulækkert.

Og udfra det har jeg besluttet at det vil jeg ikke smage.

Din son har ret til sin egen mening,også selv om han er et barn-

Og ja jeg synes du har brugt din position som voksen forkert. 

Her må man gerne sige nej tak til at smage,og laver jeg noget mine born ikke har lyst til får de naturligvis noget andet,da jeg selv ikke vil smage/spise noget jeg ikke har lyst til.

MilleMus1988 skriver:

i mine øre lyder det præcis som vi ville gøre herhjemme

så intet der syntes jeg er forkert


vi har endda sidet med frikadeller som jeg ved han elsker, men da manden havde skåret dem ud uden knægten havde set det, så mente han bestemt ikke det var frikadeller. så knægten NÆGTEDE at spise dem, efter en del tid, måtte jeg simpelthen lige spidse munden på drenge og få stoppet et stykke frikadelle i munden på ham, han gik i skrig , fik tygget engang, og mmm jamen det var jo fridaller JA!!!! ogs å åd drengen 4 stk . såå ja nogen gange må man bare lige være lidt mere kontant hehe ..

Ej undskyld en ting er at sidde halvanden time - som jeg egentlig bare synes er spild af tid. Men at proppe mad ind i munden på barnet uden der er en egentlig grund det er for mig magtanvendelse. Jo jeg har brugt magt (og hadet det) når min unger skulle have medicin, men for en sølle frikadelle...

Nu havde det heldigvis en lykkelig slutning og han spiste gladeligt. Men forestil dig en kommer og åbner munden på dig og tvangsfodrer dig også selvom det smager godt.

Nu har jeg ikke selv børn, men er pædagog studerende og ved en smule om emnet alligevel.

Men det er da ganske almindelig fornuft at man ikke tvinger mad i munden på et barn, som en person skrev eller 'straffer' barnet ved at sidde i timer og insistere på at det skal smage.

Barnet kan ikke se sammenhængen mellem hans handling (ikke at smage) og straf (så sidder vi her og venter). Tværtimod skaber det blot endnu mere negativitet og barnet kan forbinde spisesituationen med noget negativt.

Det er vigtigt at LYTTE og hvis barnet siger at de ikke vil smage, så spørg ind til det - spørg hvorfor ikke og lad dem selv fortælle hvorfor og prøv måske at lok lidt, men når barnet konsekvent har sagt nej, så er det vigtigt at man respektere det nej, så barnet føler sig hørt.

Uanset hvordan man vender og drejer den, skal mad nydes og spisesituationer skal være noget barnet forbinder med noget positivt, ikke noget med tvang eller straffe, fordi den lille ikke lige vil smage på grønsagerne netop den dag - det kan være at h*n vil i morgen.

Hos os laver vi ikke en masse alternativer. Hvis man ikke kan li eller har lyst til det der bliver serveret så er det eneste alternativ rugbrød. Ville aldrig kræve at mine børn skulle smage på noget de ikke har lyst til at smage på. Sådan er jeg heller ikke selv opdraget.

Yurie skriver:

Hvis hun ved han kan li det, men han ikke har lyst til det den aften, hvorfor SKAL han så smage? hvis du ikke har lyst til ris, spiser du det så?

Ja det gør jeg. 

lineog4 skriver:

Vi er nok bare kedelige her hjemme for der er en del gengangere i vores mad, og jeg ved feks. Min søn ikke kan lide kartofler og hvis vi så på en uge får kartofler 2 gange fordi vi andre kan lide det så skal han da død og pine ikke smage på dem for de har jo nok ikke skiftet smag fra tirsdag til torsdag
Når vi er på teltferie i italien laver mi mand hver dag tomatsalat, så håber jeg da ikke han hver dag i 3 uger vil kræve jeg smager på tomater da de jo nok heller ikke skifter smag fra dag til dag.

Men igen vi laver nok aftensmad på en anden måde for der er altid en del at vælge mellem, da vi har meget forskellige smagsløg her hjemme og der derfor skal være både noget alle kan lide men sørme også så os der kan lide en ting ikke skal undvære, men så sandelig da heller ikke presse de andre til at spise.

Måske er det også fordi jeg selv husker hvordan jeg kastede op ned i yoghurten med klumper fordi det blev krævet jeg smagte med en ordentlig skefuld til trods for jeg jo heller ikke kunne lide det sidste uge...

Og ja så forbeholder jeg mig retten til at takke nej til mad ikke kun pga smag men også pga lyst for man skal da aldrig spise når man ikke har lyst. Jeg skal da ikke spise hver gang nogen disker op med mad til diverse møder.

 

og så er jeg måske også lidt hippi agtig, men jeg tror faktisk på vi burde lytte mere til vores krop og hvad den fortæller os vi har brug for, og ved at presse til at spise bare fordi det nu er lavet går imod den tanke. Hvis jeg en dag ikke har lyst til kød men ellers godt kan lide det, så tror jeg min krop fortæller mig jeg ikke har behov....

Jeg kan da godt følge din argumentation men kan kun sige, at hos os er der andre regler.  

Nalenia skriver:

Nu har jeg ikke selv børn, men er pædagog studerende og ved en smule om emnet alligevel.

Men det er da ganske almindelig fornuft at man ikke tvinger mad i munden på et barn, som en person skrev eller 'straffer' barnet ved at sidde i timer og insistere på at det skal smage.

Barnet kan ikke se sammenhængen mellem hans handling (ikke at smage) og straf (så sidder vi her og venter). Tværtimod skaber det blot endnu mere negativitet og barnet kan forbinde spisesituationen med noget negativt.

Det er vigtigt at LYTTE og hvis barnet siger at de ikke vil smage, så spørg ind til det - spørg hvorfor ikke og lad dem selv fortælle hvorfor og prøv måske at lok lidt, men når barnet konsekvent har sagt nej, så er det vigtigt at man respektere det nej, så barnet føler sig hørt.

Uanset hvordan man vender og drejer den, skal mad nydes og spisesituationer skal være noget barnet forbinder med noget positivt, ikke noget med tvang eller straffe, fordi den lille ikke lige vil smage på grønsagerne netop den dag - det kan være at h*n vil i morgen.

Det kan da godt være at du er pædagogstuderende men det er da helt urealistisk at du spørger en 3 årig hvorfor han ikke vil spise sine flødekartofler. En 6 årig kan da heller ikke komme med en argumentation der lyder anderledes end "fordi". Når du snakker om straf og handling er det når 2 ting der ikke normalt hører sammen bliver sammenfattet, feks hvis ikke du spiser op kommer du tidligt i seng. De 2 ting hører ikke sammen. Men en 3 årig kan godt forstå, at hvis du slår får du en timeout eller hvis du ikke smager, bliver vi siddende. 

Lullaby skriver:

Det kan da godt være at du er pædagogstuderende men det er da helt urealistisk at du spørger en 3 årig hvorfor han ikke vil spise sine flødekartofler. En 6 årig kan da heller ikke komme med en argumentation der lyder anderledes end "fordi". Når du snakker om straf og handling er det når 2 ting der ikke normalt hører sammen bliver sammenfattet, feks hvis ikke du spiser op kommer du tidligt i seng. De 2 ting hører ikke sammen. Men en 3 årig kan godt forstå, at hvis du slår får du en timeout eller hvis du ikke smager, bliver vi siddende. 

Det kan da godt være at en 3 årig forstår at man skal blive siddene hvis han/hun ikke vil smage på maden, men som voksen forstår jeg ikke hvorfor man dog vil give en så unødig hård straf? Er det regler for reglernes skyld? For jeg kan ikke se fornuften! Man skaber en dårlig stemning omkring det at spise, og kan ultimativt ende ud med at skabe børn med diverse spiseforstyrrelser......

Agumentationen med at sådan er vi selv opdraget, eller vi vil ikke skabe kræsne børn er set fra mine briller al for slap! For hvor er pædagogikken bag reglen?

lineog4 skriver:

Vi er nok bare kedelige her hjemme for der er en del gengangere i vores mad, og jeg ved feks. Min søn ikke kan lide kartofler og hvis vi så på en uge får kartofler 2 gange fordi vi andre kan lide det så skal han da død og pine ikke smage på dem for de har jo nok ikke skiftet smag fra tirsdag til torsdag
Når vi er på teltferie i italien laver mi mand hver dag tomatsalat, så håber jeg da ikke han hver dag i 3 uger vil kræve jeg smager på tomater da de jo nok heller ikke skifter smag fra dag til dag.

Men igen vi laver nok aftensmad på en anden måde for der er altid en del at vælge mellem, da vi har meget forskellige smagsløg her hjemme og der derfor skal være både noget alle kan lide men sørme også så os der kan lide en ting ikke skal undvære, men så sandelig da heller ikke presse de andre til at spise.

Måske er det også fordi jeg selv husker hvordan jeg kastede op ned i yoghurten med klumper fordi det blev krævet jeg smagte med en ordentlig skefuld til trods for jeg jo heller ikke kunne lide det sidste uge...

Og ja så forbeholder jeg mig retten til at takke nej til mad ikke kun pga smag men også pga lyst for man skal da aldrig spise når man ikke har lyst. Jeg skal da ikke spise hver gang nogen disker op med mad til diverse møder.

 

og så er jeg måske også lidt hippi agtig, men jeg tror faktisk på vi burde lytte mere til vores krop og hvad den fortæller os vi har brug for, og ved at presse til at spise bare fordi det nu er lavet går imod den tanke. Hvis jeg en dag ikke har lyst til kød men ellers godt kan lide det, så tror jeg min krop fortæller mig jeg ikke har behov....

 Åh dit dejlige kvindemenneske!