Opdragelse ang. aftensmad?

1234rj skriver:

Det jo så din mening :-)

Nej. Det er min viden - hvis det er det sidste afsnit, du refererer til. 

Det er rigtigt, at det kun er min holdning, at jeg ikke SKAL spise kage, hvis jeg ikke har lyst, men er det ikke en ret udbredt opfattelse? 

emsaroto skriver:

Jeg havde min første og virkelig trælse situation med Oskar (3,5år) her tirsdag aften med aftens maden. 

Vi satte maden på bordet kl 18 og jeg sad stadig, kl 19.30, med Oskar, som kun den dag insistere, og nogensinde har insisteret på, at han ikke kan lide fløde kartofler. Han smagte slet ikke, og jeg valgte at han skulle smage før han udtalte sig .. så vi sad i, rigtig lang tid. 

Jeg har så fået afvide i et andet forum, at der var rigtig mange der synes jeg taklede det forkert? At jeg brugte magt anvendelse og ikke opdragelse .. og det blev jeg ret ked af at få smidt i hovedet, for synes bestemt ikke det var magt anvendelse? 

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig og vide, hvordan i andre gør, i sådanne situationer? 

Her i huset behøver man ikke smage - der er bare ikke andet end det der står på bordet det øger interessen for at smage på tingene. Jeg sørger dog altid for at der er noget børnevenligt i udvalget, fx agurk, brød, majs, osv, 

hvorvidt det du har gjort eller ej er rigtigt, vil jeg ikke gøre mig til dommer over - bare sige ovenstående virker her i huset

Sorry men jeg synes også det er magtanvendelse. 1 1/2 time er ret lang tid at sidde for en voksen og så må det da virkelig føles som lang tid for et barn. 

Jeg ville bare lade barnet spise det andet der var på bordet (jeg går ud fra der var andet end flødekartofler) og ikke gøre mere ud af det. 

Må jeg spørge om han spiste noget andet af det du serverede?

Nogle børn kan have rigtig svært ved mad de ikke helt kan se hvad er, altså noget der er blandet sammen, og det er flødekartofler jo. Kan det være grunden til at han ikke ville smage?

Hvis du tænker det er tilfældet, så tror jeg du skal vende den om og tænke at hvis nogen serverede abehjerne for dig og sagde du skulle smage og du virkelig bare ikke havde lyst, så er det jo lidt det samme

Som jeg læser det har du normalt ikke kampe om spisningen med ham, og så ville jeg ikke holde så skarpt på at han skulle smage, hvis det er hver gang der serveres noget nyt, så er det selvfølgelig lidt en anden sag.

I min optik så spiser de fleste børn det de har brug for, altså den ene dag er det kun kød, den næste kun pasta/kartofler og ja sådan må det godt være.

Jeg synes magtanvendelse er et meget voldsomt ord at bruge, og vi er forskellige i vores opdragelsesmetoder, og du skal mærke efter om du følte du tacklede situationen på den måde du gerne ville og du ville gøre det igen hvis det var nødvendigt, og hvis det er tilfældet, så skal du holde fast i dig selv.

Jeg håber ikke det blev for rodet, men det var lige en masse tanker på sengekanten

Her gælder måltiderne ikke om at skulle spise hvad der bliver serveret på den måde at vi bliver siddende i 100 år og en lagkage hvis der er noget der ikke bliver rørt. 

Her prøver vi så vidt muligt at undgå at kommentere på hvad på vores søns der SKAL konsumeres. For hvis vi først begynder med at påpege at det og det og det skal smages, spises osv. Så kommer det aldrig til at ske. Det eneste tidspunkt vi kommentere ved spisebordet er hvis han sviner uhæmmet, ikke bruger sin gaffel, og hvis han begynder at lege med maden. 

Vi har opdaget at ved at lade være med at kommentere på tallerkenens indhold, så smager han faktisk på tingene uden vi har bedt ham om det. 

Det gør at vi slipper for den utrolig dårlige stemning det skaber omkring maden hvis vi hele tiden sad indover vores søn og dikterede hvad han skulle spise. 

Jeg er selv vokset op med den form for diktatur ved middagsbordet, og der var ALTID skide elendig stemning og det var aldrig hyggeligt. Så derfor bruger vi den metode hvor vi faktisk lader vores søn selv hælde op, og selv lader ham spise. Hvis vi så synes han ikke har spist nok, så prøver vi i stedet at lave en aftale om at han skal prøve at spise lidt mere i stedet for at tvinge ham til at skulle.

det gør det bare så meget bedre, og rent faktisk så virker det, for han spiser stort set altid det meste der ligger på tallerkenen.

 

emsaroto skriver:

Jeg havde min første og virkelig trælse situation med Oskar (3,5år) her tirsdag aften med aftens maden. 

Vi satte maden på bordet kl 18 og jeg sad stadig, kl 19.30, med Oskar, som kun den dag insistere, og nogensinde har insisteret på, at han ikke kan lide fløde kartofler. Han smagte slet ikke, og jeg valgte at han skulle smage før han udtalte sig .. så vi sad i, rigtig lang tid. 

Jeg har så fået afvide i et andet forum, at der var rigtig mange der synes jeg taklede det forkert? At jeg brugte magt anvendelse og ikke opdragelse .. og det blev jeg ret ked af at få smidt i hovedet, for synes bestemt ikke det var magt anvendelse? 

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig og vide, hvordan i andre gør, i sådanne situationer? 

Jeg syntes det er helt op til dig hvad du vælger metoden skal være i dit hjem...

Men jeg vil som mange andre sige at jeg aldrig spiser noget jeg ikke bryder mig om, det værende om jeg er hjemme eller ude, det eneste jeg har lært hjemme fra er at man ikke siger ad til må og intet er ulækkert, da der altid er nogen der vil have det....

Her hjemme er manden alt spisende, tror kun det er rosenkål og grød han ikke vil have, så laver og køber tit ting jeg aldrig selv vil spise...

Jeg spiser kun grøntsager der ikke er tilberedt og de må ikke røre sovsen. Ligeså må mit kød heller ikke røre sovsen og min mor siger det faktisk altid har været sådan og at jeg helt kunne gå i sultestrejke hvis det var sket, derfor spiste jeg også i opdelt børneterlerken til jeg var gammel nok til at holde det adskilt.

Derfor vil jeg heller have de får noget at spise end de går sultne fra bord

Jeg er nok en af de eneste der er enig med dig. Her SKAL de smage. Synes det er respektløst over for den der har lavet maden hvis ikke man smager før man siger man ikke kan lide det. Manden min, kan ikke fordrage fisk men smager stadig på det når jeg laver det, samme regler gælder for os. Jeg tager hatten af for at du gad sidde der så længe. Jeg havde gjort det samme. 

Må indrømme at jeg sidder og bliver chokeret over de forældre, som svare at de ville have gjort det samme. Hvornår er det blevet okay, at udøve den magt en voksen har overfor et barn, på den måde?

Hvorfor SKAL de absolut smage på maden, hvis de ikke har lyst, hvorfor ikke bare smøre den rugbrødsmad, og få en hyggestund rundt om bordet, istedet for at skabe unødig dårlig stemning?

Som forældre taber du intet ved at smøre den mad! Du viser dit barn rummelighed i en situation, hvor de ikke selv har truffet et valg om hvad der skal serveres. Som voksen forbeholder vi os, jo også ret til, at bestemme hvad vi vil proppe i munden. Udvis samme respekt og accept overfor børnene, som vi selv ønsker der skal udvises overfor os.

Jeg er nok en af de eneste der er enig med dig. Her SKAL de smage. Synes det er respektløst over for den der har lavet maden hvis ikke man smager før man siger man ikke kan lide det. Manden min, kan ikke fordrage fisk men smager stadig på det når jeg laver det, samme regler gælder for os. Jeg tager hatten af for at du gad sidde der så længe. Jeg havde gjort det samme. 

Barnet nægter da ikke at spise grundet mangel på respekt? Det er et lille barn. Som ikke vil spise noget han synes ser ulækkert ud - hvilket flødekartofler altså gør, for en person som aldrig har set dem før.

Jeg har aldrig smagt gorgonzola og kommer aldrig til det, og ville synes det var VILDT grænseoverskridende hvis min mand lavede noget med gorgonzola og tvang mig til at smage. Hvilket jeg bestemt ikke ville gøre.

Jeg synes det er dig der er respektløs fordi du ikke respekterer barnets grænser...

emsaroto skriver:

Jeg havde min første og virkelig trælse situation med Oskar (3,5år) her tirsdag aften med aftens maden. 

Vi satte maden på bordet kl 18 og jeg sad stadig, kl 19.30, med Oskar, som kun den dag insistere, og nogensinde har insisteret på, at han ikke kan lide fløde kartofler. Han smagte slet ikke, og jeg valgte at han skulle smage før han udtalte sig .. så vi sad i, rigtig lang tid. 

Jeg har så fået afvide i et andet forum, at der var rigtig mange der synes jeg taklede det forkert? At jeg brugte magt anvendelse og ikke opdragelse .. og det blev jeg ret ked af at få smidt i hovedet, for synes bestemt ikke det var magt anvendelse? 

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig og vide, hvordan i andre gør, i sådanne situationer? 

Helt ærlig så synes jeg også det var magtanvendelse.

Tænk hvis DIN mor satte dig i en stol, og nærmest tvang maden ned i dit spiserør før du måtte gå fra bordet, og hun bare sad og holdte dig der, for at få dig til at spise noget som du på ingen måde havde lyst til.

Stakkels dreng siger jeg bare. Bliver du fortsat ved med denne metode, får du en dreng med et stort problem med mad senere hen, og han kan sagtens ende i en slags spiseforstyrelse.

Børn skal ikke tvinges - ikke engang til at smage.