Opdragelse ang. aftensmad?

Jeg er nok en af de eneste der er enig med dig. Her SKAL de smage. Synes det er respektløst over for den der har lavet maden hvis ikke man smager før man siger man ikke kan lide det. Manden min, kan ikke fordrage fisk men smager stadig på det når jeg laver det, samme regler gælder for os. Jeg tager hatten af for at du gad sidde der så længe. Jeg havde gjort det samme. 

Jeg oplever ikke at mine børn er disrespektfulde hvis de ikke smager på alt hvad jeg sætter på bordet. Jeg synes de udviser disrepsekt hvis de ikke kommer til bords, ikke vil sidde til bords, siger ad, vrænger på næsen osv. Men at de en dag ikke har lyst til en af tingene er da bare okay.
Nu laver vi også aftensmad hvor der er meget på bordet og jeg spiser heller ikke af det hele. Hvis min mand fx har lavet en tomatsalat kræver han ikke jeg smaget hver gang for både han og jeg ved jeg virkelig ikke kan lide tomater.

Hvis en af mine kollegaer har bagt kage til teammøde føler jeg da også jeg har ret til at takke nej.

Børn har vel samme rettigheder som voksne?

emsaroto skriver:

Jeg havde min første og virkelig trælse situation med Oskar (3,5år) her tirsdag aften med aftens maden. 

Vi satte maden på bordet kl 18 og jeg sad stadig, kl 19.30, med Oskar, som kun den dag insistere, og nogensinde har insisteret på, at han ikke kan lide fløde kartofler. Han smagte slet ikke, og jeg valgte at han skulle smage før han udtalte sig .. så vi sad i, rigtig lang tid. 

Jeg har så fået afvide i et andet forum, at der var rigtig mange der synes jeg taklede det forkert? At jeg brugte magt anvendelse og ikke opdragelse .. og det blev jeg ret ked af at få smidt i hovedet, for synes bestemt ikke det var magt anvendelse? 

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig og vide, hvordan i andre gør, i sådanne situationer? 

i mine øre lyder det præcis som vi ville gøre herhjemme

så intet der syntes jeg er forkert


vi har endda sidet med frikadeller som jeg ved han elsker, men da manden havde skåret dem ud uden knægten havde set det, så mente han bestemt ikke det var frikadeller. så knægten NÆGTEDE at spise dem, efter en del tid, måtte jeg simpelthen lige spidse munden på drenge og få stoppet et stykke frikadelle i munden på ham, han gik i skrig , fik tygget engang, og mmm jamen det var jo fridaller JA!!!! ogs å åd drengen 4 stk . såå ja nogen gange må man bare lige være lidt mere kontant hehe ..

Jeg havde ikke tålmodighed til halvanden time - og tænker det er lang tid.
Når det er sagt, så er jeg delvist enig med dig! Jeg har fået så meget nok af kræsne børn der skal have 5-10 forskellige retter.
Sidst jeg holdt børne fødselsdag var jeg rystet - især fordi mange forventede at jeg lige kunne stille an med noget andet (og de fik noget så simpelt som landgangsbrød!!).

Herhjemme skal de (7-8-12) smage på ting de ikke kender - nu ved jeg F.eks at ham på 12 ikke kan lide tomater - så det bliver han naturligvis ikke tvunget til at spise. Men er der noget nyt på bordet så skal man smage - kan man ikke lide det, så er der havregryn på menuen!

Så nye ting skal smages og det gør/ved de alle 3

emsaroto skriver:

Jeg havde min første og virkelig trælse situation med Oskar (3,5år) her tirsdag aften med aftens maden. 

Vi satte maden på bordet kl 18 og jeg sad stadig, kl 19.30, med Oskar, som kun den dag insistere, og nogensinde har insisteret på, at han ikke kan lide fløde kartofler. Han smagte slet ikke, og jeg valgte at han skulle smage før han udtalte sig .. så vi sad i, rigtig lang tid. 

Jeg har så fået afvide i et andet forum, at der var rigtig mange der synes jeg taklede det forkert? At jeg brugte magt anvendelse og ikke opdragelse .. og det blev jeg ret ked af at få smidt i hovedet, for synes bestemt ikke det var magt anvendelse? 

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig og vide, hvordan i andre gør, i sådanne situationer? 

Jeg vil ikke sige hvad der er rigtig og forkert, for vi har alle vores måde at gøre det på. Men jeg kan fortælle hvordan jeg gjorde det da de havde den størrelse. Og stadig gør det. Hvis ikke de vil ha maden eller ikke kan lide det, så får man en klapsammen med rugbrød herhjemme. Jeg står ikke og laver flere måltider, for den ælste på 8 skifter madsmag som vi andre skifter underbukser. Og det er ikke nok med kun at spise et par mundfulde og så forlade bordet. Vi bliver siddende til alle er færdige, det har vi altid gjort 

lineog4 skriver:

Jeg oplever ikke at mine børn er disrespektfulde hvis de ikke smager på alt hvad jeg sætter på bordet. Jeg synes de udviser disrepsekt hvis de ikke kommer til bords, ikke vil sidde til bords, siger ad, vrænger på næsen osv. Men at de en dag ikke har lyst til en af tingene er da bare okay.
Nu laver vi også aftensmad hvor der er meget på bordet og jeg spiser heller ikke af det hele. Hvis min mand fx har lavet en tomatsalat kræver han ikke jeg smaget hver gang for både han og jeg ved jeg virkelig ikke kan lide tomater.

Hvis en af mine kollegaer har bagt kage til teammøde føler jeg da også jeg har ret til at takke nej.

Børn har vel samme rettigheder som voksne?

Jeg tror bare at vi er uenige. Herhjemme smager både voksne og børn på maden. Også selvom vi ved at der er en god chance for, at vi ikke kan lide det. Det synes jeg at mine børn skal opdrages til. At der er en person som har taget sig tid til at lave den her mad, det mindste man kan gøre, er at smage. Også selvom man ved at man ikke kan lide det. Sådan er det her hos os. 

MilleMus1988 skriver:

i mine øre lyder det præcis som vi ville gøre herhjemme

så intet der syntes jeg er forkert


vi har endda sidet med frikadeller som jeg ved han elsker, men da manden havde skåret dem ud uden knægten havde set det, så mente han bestemt ikke det var frikadeller. så knægten NÆGTEDE at spise dem, efter en del tid, måtte jeg simpelthen lige spidse munden på drenge og få stoppet et stykke frikadelle i munden på ham, han gik i skrig , fik tygget engang, og mmm jamen det var jo fridaller JA!!!! ogs å åd drengen 4 stk . såå ja nogen gange må man bare lige være lidt mere kontant hehe ..

 Hold da op, jeg tror bare jeg lader smileyerne stå som de er, enough Said! 

modesty skriver:

Barnet nægter da ikke at spise grundet mangel på respekt? Det er et lille barn. Som ikke vil spise noget han synes ser ulækkert ud - hvilket flødekartofler altså gør, for en person som aldrig har set dem før.

Jeg har aldrig smagt gorgonzola og kommer aldrig til det, og ville synes det var VILDT grænseoverskridende hvis min mand lavede noget med gorgonzola og tvang mig til at smage. Hvilket jeg bestemt ikke ville gøre.

Jeg synes det er dig der er respektløs fordi du ikke respekterer barnets grænser...

Jamen barnet har jo glædeligt spist det før`? Så det er ikke nyt..

Jamen det har du da lov at synes. Jeg er bare uenig og støtter personen herinde i at det ville vi også gøre. At du synes at jeg er respektløs er du i din fulde ret til at synes. 

Herhjemme smager vi ALLE på maden. Også selvom vi ved at det kan vi nok ikke lide. 

MilleMus1988 skriver:

i mine øre lyder det præcis som vi ville gøre herhjemme

så intet der syntes jeg er forkert


vi har endda sidet med frikadeller som jeg ved han elsker, men da manden havde skåret dem ud uden knægten havde set det, så mente han bestemt ikke det var frikadeller. så knægten NÆGTEDE at spise dem, efter en del tid, måtte jeg simpelthen lige spidse munden på drenge og få stoppet et stykke frikadelle i munden på ham, han gik i skrig , fik tygget engang, og mmm jamen det var jo fridaller JA!!!! ogs å åd drengen 4 stk . såå ja nogen gange må man bare lige være lidt mere kontant hehe ..

Man tvinger da ikke et barn til at spise.. 

hvordan ville du have det hvis nogen holdt din mund åben og proppede mad ind? 

 

 

Lullaby skriver:

Jamen barnet har jo glædeligt spist det før`? Så det er ikke nyt..

Jamen det har du da lov at synes. Jeg er bare uenig og støtter personen herinde i at det ville vi også gøre. At du synes at jeg er respektløs er du i din fulde ret til at synes. 

Herhjemme smager vi ALLE på maden. Også selvom vi ved at det kan vi nok ikke lide. 

Hvis hun ved han kan li det, men han ikke har lyst til det den aften, hvorfor SKAL han så smage? hvis du ikke har lyst til ris, spiser du det så?

Jeg tror bare at vi er uenige. Herhjemme smager både voksne og børn på maden. Også selvom vi ved at der er en god chance for, at vi ikke kan lide det. Det synes jeg at mine børn skal opdrages til. At der er en person som har taget sig tid til at lave den her mad, det mindste man kan gøre, er at smage. Også selvom man ved at man ikke kan lide det. Sådan er det her hos os. 

Vi er nok bare kedelige her hjemme for der er en del gengangere i vores mad, og jeg ved feks. Min søn ikke kan lide kartofler og hvis vi så på en uge får kartofler 2 gange fordi vi andre kan lide det så skal han da død og pine ikke smage på dem for de har jo nok ikke skiftet smag fra tirsdag til torsdag
Når vi er på teltferie i italien laver mi mand hver dag tomatsalat, så håber jeg da ikke han hver dag i 3 uger vil kræve jeg smager på tomater da de jo nok heller ikke skifter smag fra dag til dag.

Men igen vi laver nok aftensmad på en anden måde for der er altid en del at vælge mellem, da vi har meget forskellige smagsløg her hjemme og der derfor skal være både noget alle kan lide men sørme også så os der kan lide en ting ikke skal undvære, men så sandelig da heller ikke presse de andre til at spise.

Måske er det også fordi jeg selv husker hvordan jeg kastede op ned i yoghurten med klumper fordi det blev krævet jeg smagte med en ordentlig skefuld til trods for jeg jo heller ikke kunne lide det sidste uge...

Og ja så forbeholder jeg mig retten til at takke nej til mad ikke kun pga smag men også pga lyst for man skal da aldrig spise når man ikke har lyst. Jeg skal da ikke spise hver gang nogen disker op med mad til diverse møder.

 

og så er jeg måske også lidt hippi agtig, men jeg tror faktisk på vi burde lytte mere til vores krop og hvad den fortæller os vi har brug for, og ved at presse til at spise bare fordi det nu er lavet går imod den tanke. Hvis jeg en dag ikke har lyst til kød men ellers godt kan lide det, så tror jeg min krop fortæller mig jeg ikke har behov....