Opdragelse ang. aftensmad?

emsaroto skriver:

Jeg havde min første og virkelig trælse situation med Oskar (3,5år) her tirsdag aften med aftens maden. 

Vi satte maden på bordet kl 18 og jeg sad stadig, kl 19.30, med Oskar, som kun den dag insistere, og nogensinde har insisteret på, at han ikke kan lide fløde kartofler. Han smagte slet ikke, og jeg valgte at han skulle smage før han udtalte sig .. så vi sad i, rigtig lang tid. 

Jeg har så fået afvide i et andet forum, at der var rigtig mange der synes jeg taklede det forkert? At jeg brugte magt anvendelse og ikke opdragelse .. og det blev jeg ret ked af at få smidt i hovedet, for synes bestemt ikke det var magt anvendelse? 

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig og vide, hvordan i andre gør, i sådanne situationer? 

Selvom det er mig, der laver aftensmaden herhjemme, sker det jævnligt, at jeg ikke har lyst til at spise alt, hvad der står på bordet. Fx elsker manden og børnene kartofler og sovs, hvad jeg sjældent kan få ned især om sommeren, og så spiser jeg bare kød og ekstra meget salat og grøntsager. Eller jeg springer medisteren over, fordi jeg ikke er vild med det. 

Jeg synes, børn har samme ret til at springe noget over, som de bare slet ikke har lyst til at spise den dag, og de skal under ingen omstændigheder opleve det at spise som noget, de gør for mors skyld eller for at undgå en straf. Det kan føre til alvorlige problemer senere. 

Derfor ville jeg aldrig gribe det an på din måde. Jeg ville tværtimod ikke gøre det store nummer ud af det og bare stikke knægten en rugbrødsmad senere, hvis han blev sulten. Og både jeg og mine børn kan godt finde ud af at spise, hvad der bliver sat på bordet, når vi er i byen. 

Det er ikke decideret magtanvendelse men tangere da der til i forhold til han skal smage på noget han ikke har lyst til og så der ud over bliver tvunget til at side der i 1.5time.

Jeg ville med sikkerhed ikke ha taklet situationen sådan da jeg syntes mad ska være hyggelig og dejligt og uden tvang. Jeg ville heller ik selv tvinges til at spise noget jeg ik har lyst til

 

Selvom det er mig, der laver aftensmaden herhjemme, sker det jævnligt, at jeg ikke har lyst til at spise alt, hvad der står på bordet. Fx elsker manden og børnene kartofler og sovs, hvad jeg sjældent kan få ned især om sommeren, og så spiser jeg bare kød og ekstra meget salat og grøntsager. Eller jeg springer medisteren over, fordi jeg ikke er vild med det. 

Jeg synes, børn har samme ret til at springe noget over, som de bare slet ikke har lyst til at spise den dag, og de skal under ingen omstændigheder opleve det at spise som noget, de gør for mors skyld eller for at undgå en straf. Det kan føre til alvorlige problemer senere. 

Derfor ville jeg aldrig gribe det an på din måde. Jeg ville tværtimod ikke gøre det store nummer ud af det og bare stikke knægten en rugbrødsmad senere, hvis han blev sulten. Og både jeg og mine børn kan godt finde ud af at spise, hvad der bliver sat på bordet, når vi er i byen.

 

Helt enig 

Vores taktik er at hun får det hun har fået lagt på sin talerken, så må hun lade det ligge hun ikke gider ( vi satser på at hun så pludselig, når hun har set en ret/grøntsag/slagsmad nok gange, at hun glemmer at hun ikke kunne lide det, når hun er blevet tryk nok ved det

- hun får kun i sjælne omstændigheder noget andet, fx en rugbrød med smør til som tilbehør hvis jeg ved det meste af det vi skal have hun ikke gider, men er hun mere sulten efter rugbrøden så må ved hun hvor talerknen står. (Oftest er det for vores skyld - vi er pressede og har brug for vores søvn og ikke en sulten pige kl 4.

emsaroto skriver:

Jeg havde min første og virkelig trælse situation med Oskar (3,5år) her tirsdag aften med aftens maden. 

Vi satte maden på bordet kl 18 og jeg sad stadig, kl 19.30, med Oskar, som kun den dag insistere, og nogensinde har insisteret på, at han ikke kan lide fløde kartofler. Han smagte slet ikke, og jeg valgte at han skulle smage før han udtalte sig .. så vi sad i, rigtig lang tid. 

Jeg har så fået afvide i et andet forum, at der var rigtig mange der synes jeg taklede det forkert? At jeg brugte magt anvendelse og ikke opdragelse .. og det blev jeg ret ked af at få smidt i hovedet, for synes bestemt ikke det var magt anvendelse? 

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig og vide, hvordan i andre gør, i sådanne situationer? 

Jeg synes det er for meget at forlange.

Jeg ville ikke gøre det til en dårlig situation.

Så længe han ikke gør det hver dag, så ser jeg ikke noget galt i han ikke kunne lide/havde lyst til flødekartofler.

emsaroto skriver:

Jeg havde min første og virkelig trælse situation med Oskar (3,5år) her tirsdag aften med aftens maden. 

Vi satte maden på bordet kl 18 og jeg sad stadig, kl 19.30, med Oskar, som kun den dag insistere, og nogensinde har insisteret på, at han ikke kan lide fløde kartofler. Han smagte slet ikke, og jeg valgte at han skulle smage før han udtalte sig .. så vi sad i, rigtig lang tid. 

Jeg har så fået afvide i et andet forum, at der var rigtig mange der synes jeg taklede det forkert? At jeg brugte magt anvendelse og ikke opdragelse .. og det blev jeg ret ked af at få smidt i hovedet, for synes bestemt ikke det var magt anvendelse? 

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig og vide, hvordan i andre gør, i sådanne situationer? 

Næ jeg synes sådan set ikke det er magtanvendelse, men det er da overdrevet at sidde så længe på grund af aftensmaden.

Til gengæld har du serveret din søn et magtmiddel HAN kan bruge, når han har behov for din udelte opmærksomhed. Hvis han bare nægter at røre sin mad, så sidder du hos ham i halvanden time og kun fokuserer på ham. Negativt ja, men det er bedre end ingen opmærksomhed.

Jeg har længe undret mig over hvorfor vi forældre tager det aftensmåltid så højtideligt. Min søn har stort set ikke spist aftensmad i 2-3 mdr., og vi er ved at gå ud af vores gode skind, til trods for at han har spist og spist i løbet af dagen. Jeg gør virkelig alt hvad jeg kan for at "lade som ingenting". Og der var da lige to dage i den her uge hvor han skovlede ind, og hvor jeg var så glad at jeg var villig til at aftensmaden skulle bestå af frikadeller og brun sovs hver dag, hvis bare han spiste sådan. 

Der er virkelig mange børn der ikke rigtig er til det der aftensmad. Måske de er trætte af at spise for den dag. Tænk på hvor mange måltider de får i løbet af en dag...

emsaroto skriver:

Jeg havde min første og virkelig trælse situation med Oskar (3,5år) her tirsdag aften med aftens maden. 

Vi satte maden på bordet kl 18 og jeg sad stadig, kl 19.30, med Oskar, som kun den dag insistere, og nogensinde har insisteret på, at han ikke kan lide fløde kartofler. Han smagte slet ikke, og jeg valgte at han skulle smage før han udtalte sig .. så vi sad i, rigtig lang tid. 

Jeg har så fået afvide i et andet forum, at der var rigtig mange der synes jeg taklede det forkert? At jeg brugte magt anvendelse og ikke opdragelse .. og det blev jeg ret ked af at få smidt i hovedet, for synes bestemt ikke det var magt anvendelse? 

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig og vide, hvordan i andre gør, i sådanne situationer? 

Må indrømme at jeg aldrig kunne drømme om at forlange, at en 3 årige skulle sidde 1,5 for at smage på noget mad.

Er helt med på børn skal smage omvendt syntes jeg bestemt også man skal respektere et nej.

Tror på ingen måde tvang er vejen frem.

magtanvendelse ved jeg ikke, men syntes det er grebet forkert an.

emsaroto skriver:

Jeg havde min første og virkelig trælse situation med Oskar (3,5år) her tirsdag aften med aftens maden. 

Vi satte maden på bordet kl 18 og jeg sad stadig, kl 19.30, med Oskar, som kun den dag insistere, og nogensinde har insisteret på, at han ikke kan lide fløde kartofler. Han smagte slet ikke, og jeg valgte at han skulle smage før han udtalte sig .. så vi sad i, rigtig lang tid. 

Jeg har så fået afvide i et andet forum, at der var rigtig mange der synes jeg taklede det forkert? At jeg brugte magt anvendelse og ikke opdragelse .. og det blev jeg ret ked af at få smidt i hovedet, for synes bestemt ikke det var magt anvendelse? 

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig og vide, hvordan i andre gør, i sådanne situationer? 

Fuldstændig det samme som dig.. Både min kæreste og jeg er opdraget med at man skal smage maden, inden man siger om man kan sige om man kan lide det eller ej :-)

emsaroto skriver:

Jeg havde min første og virkelig trælse situation med Oskar (3,5år) her tirsdag aften med aftens maden. 

Vi satte maden på bordet kl 18 og jeg sad stadig, kl 19.30, med Oskar, som kun den dag insistere, og nogensinde har insisteret på, at han ikke kan lide fløde kartofler. Han smagte slet ikke, og jeg valgte at han skulle smage før han udtalte sig .. så vi sad i, rigtig lang tid. 

Jeg har så fået afvide i et andet forum, at der var rigtig mange der synes jeg taklede det forkert? At jeg brugte magt anvendelse og ikke opdragelse .. og det blev jeg ret ked af at få smidt i hovedet, for synes bestemt ikke det var magt anvendelse? 

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig og vide, hvordan i andre gør, i sådanne situationer? 

Måske jeg er en skrap mor, men mit barn skal også smage på maden, har dog ikke oplevet at skulle sidde så længe...

hos os rejser vi os bare og begynder at rydde af bordet også begynder maden at glide ind... Og de kan jo godt lide det... Når der så bliver spist sætter vi os sammen med barnet og hygger imens h*n spiser

Herhjemme er vi ret åbne med mad. For tit spiser de 4 tomater og næste dag vil de ingen have. Samme med alt andet. Hvis de ikk vil have det, er det okay. Jeg har heller ikk altid lyst til det der står på bordet også spiser jeg det heller ikk. 

Jeg er lidt underlig, men jeg tror mine børn spiser efter det kroppen mangler. Nogle dage meget kød, andre kun grønt og kartofler.