Opdragelse ang. aftensmad?

Mortil223 skriver:

Ja så er det bare ærgerligt, de kan smage  maden og kan de ikke lide det, for de selv sagt noget andet. 

Igen lad vær at ligge ord i min mund, det var da utroligt! Jeg har sagt man skal smage jeg har på intet tidspunkt talt om man skal spise op! Smage på maden inden du siger nej. 

Nu er min søn slet ikke gammel nok til at have overnattende gæster, men ja de skal også smage inden de siger nej. 

Der er ingen, der lægger dig ord i munden - du skrev: "man får hvad der bliver serveret også senere på aftnen hvis man ikke spiser sin aftensmad." Ikke noget om at smage. 

Yurie skriver:

Men hvis du ved at de kan li det, hvorfor skal de så kun smage det og ikke spise det?
Jeg kan ikke se grunden til at de skal smage noget, de kan li, men de skal ikke spise det.

De skal spise det. 

Lullaby skriver:

Jeg er nok en af de eneste der er enig med dig. Her SKAL de smage. Synes det er respektløst over for den der har lavet maden hvis ikke man smager før man siger man ikke kan lide det. Manden min, kan ikke fordrage fisk men smager stadig på det når jeg laver det, samme regler gælder for os. Jeg tager hatten af for at du gad sidde der så længe. Jeg havde gjort det samme. 

Jeg kan ikke fordrage lever. Og jeg nægter altså at smage på andres lever bare fordi jeg skal være høflig. Synes det er ganske fint at meddele at man ikke bryder sig om lever og så må man spise noget andet. Ingen skal tvinge lever i mig.

Mor og meget mere skriver:

Der er ingen, der lægger dig ord i munden - du skrev: "man får hvad der bliver serveret også senere på aftnen hvis man ikke spiser sin aftensmad." Ikke noget om at smage. 

Men det skrev jeg i starten af debatten, jeg har på intet tidspunkt skrevet at nogen skal få sultne i seng. 

Mortil223 skriver:

Ja så er det bare ærgerligt, de kan smage  maden og kan de ikke lide det, for de selv sagt noget andet. 

Igen lad vær at ligge ord i min mund, det var da utroligt! Jeg har sagt man skal smage jeg har på intet tidspunkt talt om man skal spise op! Smage på maden inden du siger nej. 

Nu er min søn slet ikke gammel nok til at have overnattende gæster, men ja de skal også smage inden de siger nej. 

Så i bund og grund vil du på sigt tvinge din søns venner til at smage på den mad du har tilberedt selvom de på forhånd kan fortælle dig at de fx. ikke kan lide kylling (det kan jo ske at du ikke ved det inden du laver aftensmad).?

Hvis det er tilfældet, så tror jeg at du ender med en søn vis venner ikke vil lege/spise hjemme ved Jer, da ingen børn bryder sig om tvang. Og jeg kan med sindsro sige, at hvis en af mine børn kom hjem efter en legeaftale og fortalte at de var blevet tvunget til at smage på noget bestemt mad, så ville de forældre have en meget vred mor i røret, og ingen fremtidige legeaftale, medmindre det foregik ved os.

emsaroto skriver:

Jeg havde min første og virkelig trælse situation med Oskar (3,5år) her tirsdag aften med aftens maden. 

Vi satte maden på bordet kl 18 og jeg sad stadig, kl 19.30, med Oskar, som kun den dag insistere, og nogensinde har insisteret på, at han ikke kan lide fløde kartofler. Han smagte slet ikke, og jeg valgte at han skulle smage før han udtalte sig .. så vi sad i, rigtig lang tid. 

Jeg har så fået afvide i et andet forum, at der var rigtig mange der synes jeg taklede det forkert? At jeg brugte magt anvendelse og ikke opdragelse .. og det blev jeg ret ked af at få smidt i hovedet, for synes bestemt ikke det var magt anvendelse? 

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig og vide, hvordan i andre gør, i sådanne situationer? 

Hej TS

Nu har du faaet en masse svar og virkelig sat gang i en fin debat, ser du anderledes paa det nu?

Det er ikke fordi jeg vil trække debatten ud, synes bare der er kommet en masse synspunkter nogen for, nogen imod. Saa det kunne være spændende at høre om du stadig staar fast, eller vil overveje at gøre det anderledes en anden gang? 

Yurie skriver:

Ja, helt enig.. jeg tænker også, det er lige til at børnene ender med at snige sig ned i køleskabet når mor og far laver noget andet, eller om natten fordi de er sulten(fordi de er blevet nægtet andet mad end det der var på bordet)
Avv min mave.

Jeg spiser ikke altid op, fordi der måske er noget på tallerknen jeg bare ikke lige har lyst til, så hvorfor skulle jeg spise det? Der er ingen grund til det. Og ingen løftede øjenbryn, for det er mit valg, jeg har ikke lyst til det i dag.

Hvorfor må børn ikke have det valg? Hvorfor skal de vokse med at man ALTID skal spise op(hvad hvis du er mæt), skal smage og du får bare ikke andet end det der står på bordet, og så lige en tvangsfodring??

 

Hvad med de børn der i en periode kun vil spise pasta med kethup? Skal de nægtes det, for det er ikke det der står på bordet?

Stakkels børn siger jeg bare.

Jeg tænker os spiseforstyrelse eller overvægt.. Hvis de heller aldrig får lov til at stole på deres egen mætheds fornemmelse bliver det heller ik nemt at lære og stole på sin krop
Jeg smager langt fra på alt for nogle ting ska bare ik i min mund basta. Er der en go grund til det næppe men sådan har jeg det nu engang..

Ja det er sku synd for dem..

Mom skriver:

Så i bund og grund vil du på sigt tvinge din søns venner til at smage på den mad du har tilberedt selvom de på forhånd kan fortælle dig at de fx. ikke kan lide kylling (det kan jo ske at du ikke ved det inden du laver aftensmad).?

Hvis det er tilfældet, så tror jeg at du ender med en søn vis venner ikke vil lege/spise hjemme ved Jer, da ingen børn bryder sig om tvang. Og jeg kan med sindsro sige, at hvis en af mine børn kom hjem efter en legeaftale og fortalte at de var blevet tvunget til at smage på noget bestemt mad, så ville de forældre have en meget vred mor i røret, og ingen fremtidige legeaftale, medmindre det foregik ved os.

Jeg syntes den er blevet rigtig ubehalig denne her debat, meget personlig og skarp skydene. 

Jeg slutter bare af herfra 

emsaroto skriver:

Jeg havde min første og virkelig trælse situation med Oskar (3,5år) her tirsdag aften med aftens maden. 

Vi satte maden på bordet kl 18 og jeg sad stadig, kl 19.30, med Oskar, som kun den dag insistere, og nogensinde har insisteret på, at han ikke kan lide fløde kartofler. Han smagte slet ikke, og jeg valgte at han skulle smage før han udtalte sig .. så vi sad i, rigtig lang tid. 

Jeg har så fået afvide i et andet forum, at der var rigtig mange der synes jeg taklede det forkert? At jeg brugte magt anvendelse og ikke opdragelse .. og det blev jeg ret ked af at få smidt i hovedet, for synes bestemt ikke det var magt anvendelse? 

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig og vide, hvordan i andre gør, i sådanne situationer? 

Vi er begyndt at sætte en "det bryder jeg mig ikke om skål" på bordet, så man har mulighed for at putte sin flødekartoffel deri, hvis man ikke bryder sig om den.

Resultatet er at de smager på det uden brok, fordi de ved at der er en mulighed nr 2.. og tit kan de godt lide det alligevel

Mortil223 skriver:

Jeg syntes den er blevet rigtig ubehalig denne her debat, meget personlig og skarp skydene. 

Jeg slutter bare af herfra 

Hvad med at tænke over hvad der bliver nævnt for dig, så du ikke ender med at skrive et indlæg om nogle år, hvor du har pisset en mor af, fordi du har gjort noget imod et barns vilje..

Sådan at du ikke ender med en vred mor i røret.

Og vi forstår jo bare ikke din tankegang og derfor reagere vi som vi gør. Ligesom at du synes det er ok at gøre det, synes vi ikke.