Muhmi skriver:
Undskyld... Men synes I at det er ok at komme med mange af de kommentarer I kommer med? "Stakkels børn" og "Magtanvendelse"
Vi har alle forskellige måder at opdrage vores børn på, men fordi man ikke gør præcis som I gør, så er børnene straks "stakkels"....
Silas er lige nu i en periode, som efterhånden har varet i 1½ måned, han vil ikke røre hans madpakke og han vil ikke spise sin aftensmad... Jeg får blikke fra pædagogerne fordi jeg beder dem om at spørge Silas, i løbet af dagen, om han ikke er sulten, hvor jeg bare får at vide at "Hvis han er sulten så spiser han" og "Han mangler jo ingenting, kan du jo se" tilmed "Det er sikkert bare en fase" men bare de blikke de giver mig, viser mig at jeg åbenbart har for meget fokus på mit barns spisevaner og det bryder jeg mig ikke om..
Souchefen i børnehaven kom hen til mig, dagen efter de havde været et sted (hvor vi fik endnu en urørt madpakke med hjem) stormede faktisk imod mig og sagde at nu havde Silas jo spist en kæmpe omgang havregrød sammen med dem inden de tog afsted (Han spiste hjemmefra den dag, så det passer ikke) og at han både fik is og frugt så derfor var der jo ingen grund til, igen, at sige han ikke havde spist sin madpakke.
JEG er mor til mit barn og med det vil jeg bare sige, at jeg giver mit barn mad af KÆRLIGHED og fordi jeg ønsker mit barn skal leve længe og sundt. Jeg tvinger ikke mad i mit barn, men fra naturens side, så ligger det i mig, at jeg skal fodre mit barn for at sikre hans overlevelse. BUM. Derfor går det mig på når mit barn, kun vil spise lidt agurk, kiks og frugt og KUN spise morgenmad som det eneste, rigtige, måltid i løbet af dagen!
Jeres kommentarer sårer mig utroligt meget, nok fordi jeg er utroligt bekymret om de ting jeg gør er rigtige men også fordi I bare er så hurtige til at dømme alle andre som "forfærdelige forældre" fordi de ikke gør præcis som jer... Hvad nu hvis det viser sig at metoden med, BARE at smøre dem en rugbrødsmad hvis de ikke vil spise, gør at de bliver pyromaner? Gør det så jer til forfærdelige forældre, eller har I bare gjort det bedste I kunne, med den baggage som I nu har med jer?
Undskyld det blev lagt, men ja... Nu læste jeg det meste af alle 16 sider og blev faktisk rigtig ked af det.
Nu har jeg nu selv kun brugt ordet magtanvendelse en gang i tråden og det vil jeg stå ved, at åbne munden på et andet menneske og proppe mad, drikkelse, medicin eller andet ind i munden er magtanvendelse.
Jeg gør eller har gjort det selv med medicin, og jeg hader mig selv når jeg har gjort det, men føler dog jeg har en gyldig grund. At mit barn en dag ikke vil spise/smage på mine frikadeller oplever jeg ikke som en gyldig grund.
Dog vil jeg nikke og anerkende hvis nogen sagde mine metoder til medicin når de nægter er magtanvendelse og det er sgu synd for mine unger, men det er mere synd hvis de dør af en lungebetændelse og så må jeg handle slev om alt i mig stritter imod.
Men jeg tror også du læser tråden med andre briller for ingen har egentlig talt om bekymring for barnet ikke får nok mad, men om forskellige holdninger til hvorvidt børn skal smage det som serveres: om det er okay de er selektive og en dag kun vælger frikadellerne men ikke spiser kartoflerne. Og hvis man ved de kan lide, skal de så spise? Hvad hvis de ikke spiser aftensmaden og man ved de kan lide, og de efterfølgende bliver sultne må de så få noget andet eller har man gemt tallerknen med aftensmaden og det er det eneste tilbud?
Jeg har selv været nervøs for om især den første fik nok at spise, jeg har stået på hovedet næsten bogstavligt talt for at hun skulle spise bare lidt. Kan huske en ferie til Tunesien i 14 dage hvor hun næsten intet spiste og havde diarre - jeg var parat til at tage hjem fordi jeg var så bange for jeg mistede hende. Jeg så alt hun spiste, men kommenterede aldrig til hende for havde prøvet hvordan madsituationen kunne blive en magtkamp med min mands søn.
Selvsagt bliver man som forældre som også er omsorgsgiver nervøs hvis man ikke kan yde omsorgen, og den omsorg er blandt andet at sørge for de får mad og er mætte, kan vokse osv. Jeg ville da aldrig kigge skævt på en forældre der var obs på deres barn ikke spiste madpakke (nu er det godt nok i skolen) og jeg har da været med til i perioder at sørge for at hjælpe med at overskue madpakken, og starte med en mad før rosinerne. Men det er ikke det samme som jeg synes alle børn skal smage alt før de kan rejse sig. Jeg anerkender mine børn som værende mennesker med smag, lyst og behov på linie med mig selv, og har jeg ikke lyst til agurker den ene dag så lader jeg dem da stå og mine børn har samme rettigheder.
Jeg siger ikke stakkels børn, for hvorfor skulle de være stakkels - altså igen minus der hvor man presser maden ind i munden på dem - det er jo bare den rytme den i familie. Men jeg vil nu heller ikke have siddende at jeg giver mine børn for mange valg (og jeg har også læst Ziehe nok til at vide det er en kritik
) ved at have et aftensmadsbord hvor der er flere små ting man kan tage af fx selv sammesætte sin salat, og at jeg gør dem respektløse hvis ikke jeg lærer dem man smager på ALT på bordet.
