Fødselsdag med nyfødt??

ano14316 skriver:

Nu spørger jeg altså lige rent ud... Hvad er det du godt kan forstå familien bliver skuffet over?

Jeg spørger fordi jeg slet slet ikke kan forstå hvordan man kan blive skuffet over nogen man inviterer som ikke kommer, sådan helt generelt..

Mine tanker bliver lidt ironiske..

Jeg er så skuffet over at du ikke vil besøge mig bare fordi du har født for en uge siden, hele dit liv er lige blevet væltet rundt, du sover ikke om natten, så skuffende at du prioritere dit ny fødte barn over mig.. hehe


Jeg meldte fra til en påskefrokost med mine svigerinder fordi jeg var udkørt og trængte til at slappe af.. Det var der fuld forståelse for, selvom vi kun skulle være 9 mennesker..

Jeg kan godt forstå, at familien bliver skuffet hvis man ikke kommer. De glæder sig vildt og er selvfølgelig interesseret i den lille.

Men som jeg også skriver kan man give besked om, at man kommer med forbehold for, hvordan det går og babyen er.

Det er slet ikke sikkert, at der er nogen problemer og personligt synes jeg ikke, at man skal tage sorgerne på forskud.

Anonym skriver:

Hej de damer, er anonym da familie medlemmet er her inde..

Sagen er den at vi er inviteret til fødselsdag.. Jeg har termin D. 10 maj og fødselsdagen er D. 24 maj.. Vi ved at jeg har født senest D. 17 maj..

Mit spørgsmål: ville i tage til fødselsdag når baby er så ny? Vi er begge enige om at vi ikke rigtig har lyst, men familien synes det er for dårligt at vi ikke tager med.. Jeg tænker bare at baby er ikke særlig gammel, det er vores første barn så det er helt nyt og vi kender ikke rigtig baby endnu.. Men når det ene familie medlem efter det andet siger vi burde tage med begynder vi at tænke om vi bare er pylrede?

Jeg synes, at I har alle gode grunde til at melde fra.
Babyen er tryg hos jer, om I er hjemme eller til fødselsdag..

men I skal have jeres ro, og du skal passe på din krop! Jeg var selv ude og gå en tur (en meget lille en), før min krop var klar, og det resulterede i, at jeg var bundet til sengen/sofaen ca. tre uger efter jeg havde født.

Familien må komme til jer, når de gerne vil se vidunderet

Held og lykke med det hele

Vi var afsted da vores datter var 1 uge gammel... Det var ok, og vi kørte efter et par timer....
Med vi ville gerne..
Men I skal gøre hvad I har lyst til.
I ved jo ikke om det ender i aks, indlæggelse efterfølgende, om I finder de nye roller svære el lign.... Jeg ville sige at I kommer hvis overskuddet er til det! Alternativ kan manden tage afsted hvis overskuddet er der.... Pøj pøj

MoarHvidovre skriver:

Jeg kan godt forstå, at familien bliver skuffet hvis man ikke kommer. De glæder sig vildt og er selvfølgelig interesseret i den lille.

Men som jeg også skriver kan man give besked om, at man kommer med forbehold for, hvordan det går og babyen er.

Det er slet ikke sikkert, at der er nogen problemer og personligt synes jeg ikke, at man skal tage sorgerne på forskud.

Nåhh altså skuffet over ikke at se den lille selvfølgelig...

Hmm kan måske godt forstå at man bliver ærgerlig, men aldrig noget jeg ville påtale for forældre parret..
Så må man jo lette numsen og besøge dem stille og roligt hehe..


Det vat slet ikke fordi du skulle forsvare dig men vidste bare virkelig ikke hvad man skulle blive skuffet over...

Jeg ville også sige ja med det forbehold, at vi kunne melde fra igen, hvis vi ikke havde overskuddet. Jeg havde selv en drømmefødsel og fik et dejligt barn, der kunne klare det, så vi ville være taget med, men jeg har en veninde, der gik så meget i stykker under hendes fødsel, at hun har fået at vide, at hun ikke får lov til selv at føde igen, og hun havde bestemt ikke overskuddet til at kunne deltage i en fødselsdag bare 7 dage senere ( jeg tror faktisk ikke hun var begyndt at sidde ret meget på det tidspunkt).

Min pointe er, at I aner ikke, hvordan fødslen vil gå og, hvordan jeres barn er, så det er jo ikke muligt med sikkerhed at kunne sige nu, om I har overskuddet, og barnet har det fint med det. Alle er forskellige og har forskellige forløb, så at andre ville gøre det, kan I ikke bruge til så meget, for det er vurderet ud fra det barn, de fik og, hvordan deres fødsel gik.

ano14316 skriver:

Nåhh altså skuffet over ikke at se den lille selvfølgelig...

Hmm kan måske godt forstå at man bliver ærgerlig, men aldrig noget jeg ville påtale for forældre parret..
Så må man jo lette numsen og besøge dem stille og roligt hehe..


Det vat slet ikke fordi du skulle forsvare dig men vidste bare virkelig ikke hvad man skulle blive skuffet over...

Ja, det var at man blev skuffet over ikke, at se babyen. Men heller aldrig noget jeg ville sige til forældrene.

Anonym skriver:

Hej de damer, er anonym da familie medlemmet er her inde..

Sagen er den at vi er inviteret til fødselsdag.. Jeg har termin D. 10 maj og fødselsdagen er D. 24 maj.. Vi ved at jeg har født senest D. 17 maj..

Mit spørgsmål: ville i tage til fødselsdag når baby er så ny? Vi er begge enige om at vi ikke rigtig har lyst, men familien synes det er for dårligt at vi ikke tager med.. Jeg tænker bare at baby er ikke særlig gammel, det er vores første barn så det er helt nyt og vi kender ikke rigtig baby endnu.. Men når det ene familie medlem efter det andet siger vi burde tage med begynder vi at tænke om vi bare er pylrede?

Jeg var ikke taget afsted. Men nu er jeg også af den overbevisning at barnet har bedst af fred og ro efter en fødsel og det samme havde både jeg og min partner. Synes det ville være lidt voldsomt at tage så ny en baby med hen til en masse mennesker. Men igen, det er jo nok en smagssag.
Gør det i har det bedst med og som i synes er bedst for barnet.

Betina_fra_Als skriver:

Jeg havde taget med. Baby sover nok det meste af tiden alligevel.

Jeg kender da flere da har forladt sygehuset og taget på café og vennebesøg med få timer gamle børn.

Da jeg kom hjem med min søn tog vi hjem til mine forældre og hyggede.

held og lykke med det hele

Det var da sygt. 

Have født og så tage på cafe med veninderne et par timer efter!!!

hvad med at komme sig over fødsel, mærke sig selv og lære sit nye barn at kende? Ærligt talt lyder det som mennesker der har valgt at få en baby som en accessorie(staves?), ligesom de der stakkels taskehunde... 

Pcokate skriver:

Det var da sygt. 

Have født og så tage på cafe med veninderne et par timer efter!!!

hvad med at komme sig over fødsel, mærke sig selv og lære sit nye barn at kende? Ærligt talt lyder det som mennesker der har valgt at få en baby som en accessorie(staves?), ligesom de der stakkels taskehunde... 

Vi er jo alle sammen forskellige og fødsler, babyer, livsomstændigheder kan være meget forskellige.

Jeg vil sige efter min første fødsel gik livet lidt i stå, både min krop men i langt højere grad min store kærlighed til det lille væsen gjorde tiden gik i stå og det eneste jeg kunne var bare at være lige der i nuet det første stykke tid - skæbnen ville så vi skulle holde stor konfirmation 5 uger efter for min mands søn og jeg i min iver havde sagt vi lavede alt mad osv selv så helt i stå kunne det ikke gå

Men fx med den sidste (den 4.) der var vi inden han var en uge gammel afsted til ting med de store og også på cafe. Vi var i cirkus summarum før han blev en måned, var til udendørs koncerter i hans første måned, på stranden osv fordi han tilfældigvis blev født i sommerferien - jeg følte ike jeg ikke fik tid til at lære ham at kende eller komme mig, det var jo bare vilkårene og jeg elskede det. Men havde aldrig kunne gøre det samme med min første for der var jeg et andet sted i livet.

Pcokate skriver:

Det var da sygt. 

Have født og så tage på cafe med veninderne et par timer efter!!!

hvad med at komme sig over fødsel, mærke sig selv og lære sit nye barn at kende? Ærligt talt lyder det som mennesker der har valgt at få en baby som en accessorie(staves?), ligesom de der stakkels taskehunde... 

Vi er jo alle sammen forskellige og fødsler, babyer, livsomstændigheder kan være meget forskellige.

Jeg vil sige efter min første fødsel gik livet lidt i stå, både min krop men i langt højere grad min store kærlighed til det lille væsen gjorde tiden gik i stå og det eneste jeg kunne var bare at være lige der i nuet det første stykke tid - skæbnen ville så vi skulle holde stor konfirmation 5 uger efter for min mands søn og jeg i min iver havde sagt vi lavede alt mad osv selv så helt i stå kunne det ikke gå

Men fx med den sidste (den 4.) der var vi inden han var en uge gammel afsted til ting med de store og også på cafe. Vi var i cirkus summarum før han blev en måned, var til udendørs koncerter i hans første måned, på stranden osv fordi han tilfældigvis blev født i sommerferien - jeg følte ike jeg ikke fik tid til at lære ham at kende eller komme mig, det var jo bare vilkårene og jeg elskede det. Men havde aldrig kunne gøre det samme med min første for der var jeg et andet sted i livet.