Anonym skriver:
Sagde også til ham i morges: du tager hende om natten i weekenden.
Og det er okay for ham.
Men så kommer tankerne: hvad hvis han ikke hører hende? Hvad hvis han bliver irriteret på hende over hun vågner? Hvad hvis hun bliver ked over det ikke er mig? Og over at hun ikke kommer op og bliver ammet.
Jeg hører hende nok alligevel og vågner derfor. (Hun græder ikke når hun vågner, derfor er jeg bange for han ikke hører hende, og hun til sidst så græder. Hun sover inde hos os.
Men jeg vil ligge mig inde på hendes værelse. Men er bare så bange alligevel. 
Derfor er det blevet udskudt så mange gange, men bliver nok nødt til at overgive mig alligevel.
Hvis hun bliver ked af det/utilfreds, kommer hun til at græde eller på anden måde fortælle det tydeligt, og så træder hendes far selvfølgelig til.
Det kommer til at gå helt fint.
Der kan faktisk også ske det fantastiske, at hun ligger vågen lidt og så falder i søvn af sig selv igjen.
Du er jo i huset, så hvis det er krise, kan han jo bare hente dig.
Jeg kender godt den der med morgenfuglen, som vågner tidlig hver eneste dag. Har selv en af slagsen. Jeg plejede at stå op med ham, men i weekenderne holdt jeg mig oppe til kl 8. Så vækkede jeg farmand, og så fik jeg lov til at sove et par timer, mens han passede børn.
Hvis det er vanskeligt at få gennemført nattesøvnen, så kan jeg anbefale at få en anden til at se efter barnet et par timer en gang imellem, så du kan lægge dig ned og få sovet.
Anmeld