Har virkelig brug for søvn snart!

Det er da helt sikkert at far ikke kan hvis du kommer og 'redder' barnet:-) Ja, hun kommer måske til st græde lidt mere og nej, det bliver ikke ligesom når det er dig. Men far er god på sin måde, han skal bare finde sin egen måde. Og giv ikke op efter en enkelt nat, tænk på at du har haft 6 måneder til at øve dig og far skal først til at begynde nu. Du trænger til at få sovet! Rigtig god fornøjelse :-)

Tro mig, du skal nok klare det..

Man kan meget mere end man tror...
Min datter på næsten 4 sover stadig ikke igennem. Men nu er vi i det mindste kommet ned på én gang om natten hun vågner.

Da hun var indtil 1,5 tror jeg, vågnede hun også mellem 7-10 gange om natten og fuck det er hårdt! Manden MÅ tage over og hjælpe. Hvis der er andre i familien hun er tryg ved så lad dem passe en enkelt overnatning og hent hende kl.9 eller lign. Det kan hun sagtens og det vil gøre en verden til forskel for dig..

fo82 skriver:

Jo det kan du have ret i, som jeg kan se i dit svar til en anden så er du bange for at han ikke hører hende.

giv slip - lad ham komme til, og skulle hun komme til at græde før han lige hører hende en enkelt gang, så sker der ikke noget ved det :-)

du siger at du hører hende allerede inden hun nærmest giver lyd, er hun oprigtigt sulten? Eller er det mon tryghed/hygge? Jeg ved godt at babies ikke tænker så langt, men de lærer hurtigt hvad der betaler sig for at få de gode ting :-) naturligvis skal hun ikke fratages mad hvis hun er sulten, men omvendt skal du ikke frarøves din søvn for hyggens skyld :-P

har du overvejet at starte hende op på lidt vælling/grød? Måske det vil hjælpe lidt også?

 

Ja, prøver med sut først nogle gange, men hun spytter den ud og klynker. Så ligger jeg hende til, og hun spiser godt.

Så er den gal 2 timer efter

Da jeg gav grød blev hun sindssygt forstoppet på trods af movicol. Hun havde så ondt, hun led jeg måtte grave det ud af hende til sidst

Så holder pause, og selvom hun kun får mælk har hun svært ved at komme af med det. Tror også hun holder sig, fordi hun ved det gør ondt.

Hun har afføring 1 gang om ugen, også da hun spiste grød/mos.

Anonym skriver:

Sagde også til ham i morges: du tager hende om natten i weekenden.
Og det er okay for ham.
Men så kommer tankerne: hvad hvis han ikke hører hende? Hvad hvis han bliver irriteret på hende over hun vågner? Hvad hvis hun bliver ked over det ikke er mig? Og over at hun ikke kommer op og bliver ammet.


Jeg hører hende nok alligevel og vågner derfor. (Hun græder ikke når hun vågner, derfor er jeg bange for han ikke hører hende, og hun til sidst så græder. Hun sover inde hos os.

Men jeg vil ligge mig inde på hendes værelse. Men er bare så bange alligevel.
Derfor er det blevet udskudt så mange gange, men bliver nok nødt til at overgive mig alligevel.

Et par tanker efter at have læst tråden:

Først og fremmest så hold op med at hælde sukker i hovedet når du er træt, det løser ikke noget, snarere tværtimod - blodsukker faldet efterfølgende gør dig mere træt. Spis noget rigtigt mad i stedet for.

Dernæst, børn må gerne vågne om natten. Hvis hun ikke græder, skal du ikke reagere på det og bare ignorere hende. Det er en naturlig del af deres udvikling og lærer dem at falde i søvn af sig selv igen. Hvis du kommer springende hver gang hun slår øjnene op, fastholder du hende i et usundt søvnmønster med natlige opvågninger. Du skal heller ikke reagere hvis hun klynker, øffer eller møver rundt - hun behøver ikke at være vågen og du risikerer at vække hende. Hvis hun har brug for hjælp eller opmærksomhed, begynder hun at græde og så kan du trøste hende.

Hvilket bringer mig til min næste pointe; gråd er ikke farligt og betyder ikke nødvendigvis at dit barn er ked af det eller ulykkeligt. Gråd er simpelthen det lille barns eneste måde at kommunikere et behov eller udtrykke frustration. Dit barn tager ikke skade af at græde (du skal selvfølgelig ikke lade det ligge og græde uhæmmet).

Og sidst, men ikke mindst, så husk på at far er lige så god som mor. Du gør hverken din kæreste eller dit barn en tjeneste ved at gøre alting. Hjemme hos os er far ham der kørte en tur med barnevognen ned til stationen for at kigge på tog og kom hjem med et barn og en barnevogn totalt smurt ind i hindbærsnitte, mens han forsikrede mor om at de altså KUN havde kigget på tog. Han kører ræs med indkøbsvognen mens ungerne i den skriger af grin, i sidste uge legede han kongens efterfølger igennem hele Kvickly sammen med vores 3-årige, til stor morskab for de andre kunder. Med andre ord, han laver alle de fjollede, uovervejede og totalt tåbelige ting, som mor ikke kunne finde på... og begge vores unger elsker ham for det.

Træk vejret dybt og lad ham overtage. Hold fast i at selv om han ikke gør tingene på samme måde som dig, så er han hendes far og har fuldstændigt samme ret som dig

Anonym skriver:

Lyder godt der er håb glæder mig.

Har overvejet 2 lure, men hun er så træt, trækker den så længe jeg kan, hun kan dårligt holde sig vågen mere, falder i søvn så snart hun bliver lagt.
Men vågner efter 30 minutter alligevel

Har du prøvet at putte med hende i din egen seng? Silje var nemlig også på rigtig meget og vågnede hver time om natten, næsten. En nat var jeg så desperat at jeg tog hende over til mig og puttede og der sov hun endelig igennem, så det var trygheden i at være tæt på moar der gjorde det. Ellers hvis I har bedsteforældre i nærheden, der måske kan trille en tur og du putter mens de er afsted. Jeg var alene og hvor var det guld værd at kunne sove et par timer i streg, uden at tænke på den bette og sikke et overskud jeg fik...

Skouboe skriver:

Et par tanker efter at have læst tråden:

Først og fremmest så hold op med at hælde sukker i hovedet når du er træt, det løser ikke noget, snarere tværtimod - blodsukker faldet efterfølgende gør dig mere træt. Spis noget rigtigt mad i stedet for.

Dernæst, børn må gerne vågne om natten. Hvis hun ikke græder, skal du ikke reagere på det og bare ignorere hende. Det er en naturlig del af deres udvikling og lærer dem at falde i søvn af sig selv igen. Hvis du kommer springende hver gang hun slår øjnene op, fastholder du hende i et usundt søvnmønster med natlige opvågninger. Du skal heller ikke reagere hvis hun klynker, øffer eller møver rundt - hun behøver ikke at være vågen og du risikerer at vække hende. Hvis hun har brug for hjælp eller opmærksomhed, begynder hun at græde og så kan du trøste hende.

Hvilket bringer mig til min næste pointe; gråd er ikke farligt og betyder ikke nødvendigvis at dit barn er ked af det eller ulykkeligt. Gråd er simpelthen det lille barns eneste måde at kommunikere et behov eller udtrykke frustration. Dit barn tager ikke skade af at græde (du skal selvfølgelig ikke lade det ligge og græde uhæmmet).

Og sidst, men ikke mindst, så husk på at far er lige så god som mor. Du gør hverken din kæreste eller dit barn en tjeneste ved at gøre alting. Hjemme hos os er far ham der kørte en tur med barnevognen ned til stationen for at kigge på tog og kom hjem med et barn og en barnevogn totalt smurt ind i hindbærsnitte, mens han forsikrede mor om at de altså KUN havde kigget på tog. Han kører ræs med indkøbsvognen mens ungerne i den skriger af grin, i sidste uge legede han kongens efterfølger igennem hele Kvickly sammen med vores 3-årige, til stor morskab for de andre kunder. Med andre ord, han laver alle de fjollede, uovervejede og totalt tåbelige ting, som mor ikke kunne finde på... og begge vores unger elsker ham for det.

Træk vejret dybt og lad ham overtage. Hold fast i at selv om han ikke gør tingene på samme måde som dig, så er han hendes far og har fuldstændigt samme ret som dig

Ej det vidste jeg ikke... Men hvorfor spiser hun så så længe/godt når jeg ligger hende til? Det betyder vel hun er sulten/tørstig?
Hun græd heller ikke da hun var helt lille.
Hun græder generelt ikke rigtig, så synes det er svært

Men det kan da godt være hun bare gør det i søvne.
Jeg må prøve om hun mener det for alvor i nat.

Tak for rådet

Ang sukker, så spiser jeg også godt og sundt, men har desværre en stor sukkertrang også men den går jo nok væk når jeg få noget søvn

Leneur skriver:

Har du prøvet at putte med hende i din egen seng? Silje var nemlig også på rigtig meget og vågnede hver time om natten, næsten. En nat var jeg så desperat at jeg tog hende over til mig og puttede og der sov hun endelig igennem, så det var trygheden i at være tæt på moar der gjorde det. Ellers hvis I har bedsteforældre i nærheden, der måske kan trille en tur og du putter mens de er afsted. Jeg var alene og hvor var det guld værd at kunne sove et par timer i streg, uden at tænke på den bette og sikke et overskud jeg fik...

Hun har sovet i vores seng lige fra start, hun har aldrig prøvet at sove i sin egen seng. De første måneder sov hun oven på mig, ellers var der skrig og skrål.
Så hun har et enormt behov for tryghed, og det imødekommer jeg
Men måske det tværtimod ville virke at hun kom i egen seng?

Jo, har min mor i nærheden, men hun arbejder også.

Så weekenderne er min store chance for søvn

Loa skriver:

Tro mig, du skal nok klare det..

Man kan meget mere end man tror...
Min datter på næsten 4 sover stadig ikke igennem. Men nu er vi i det mindste kommet ned på én gang om natten hun vågner.

Da hun var indtil 1,5 tror jeg, vågnede hun også mellem 7-10 gange om natten og fuck det er hårdt! Manden MÅ tage over og hjælpe. Hvis der er andre i familien hun er tryg ved så lad dem passe en enkelt overnatning og hent hende kl.9 eller lign. Det kan hun sagtens og det vil gøre en verden til forskel for dig..

Tror jeg også snart det ender med en overnatning hos mormor.

Åh set må være hårdt! Stakkels jer.

Jeg har det nogle dage som om min krop bare ikke kan mere

Anonym skriver:

Tror jeg også snart det ender med en overnatning hos mormor.

Åh set må være hårdt! Stakkels jer.

Jeg har det nogle dage som om min krop bare ikke kan mere

På en eller anden mærkelig måde bliver det "hverdag" og man vænner sig til det.

Men en overnatning hos mormor gør underværker for jer alle!! Og dit barn vil i den grad kunne mærke at mor har sovet hele natten

Anonym skriver:

Ej det vidste jeg ikke... Men hvorfor spiser hun så så længe/godt når jeg ligger hende til? Det betyder vel hun er sulten/tørstig?
Hun græd heller ikke da hun var helt lille.
Hun græder generelt ikke rigtig, så synes det er svært

Men det kan da godt være hun bare gør det i søvne.
Jeg må prøve om hun mener det for alvor i nat.

Tak for rådet

Ang sukker, så spiser jeg også godt og sundt, men har desværre en stor sukkertrang også men den går jo nok væk når jeg få noget søvn

Hvis hun er rigtigt sulten så skal hun nok sige til og begynde at græde - babyer er eksperter i at give udtryk for deres behov. Hvis hun ikke decideret er undervægtig, så er hun ved at have en alder hvor hun kan sove igennem, eller som minimum nøjes med en amning om natten.

Jeg begik den samme fejl med min ældste, men det resultat at jeg fik lært min datter at en naturlig rytme bestod af 2-3 opvågninger hver nat. Det var rigtigt svært at vænne hende af med igen...