Hvad f..... har vi egentlig gang i?

Mor og meget mere skriver:

Det er lidt ligesom at anmelde en film, man kun har set fem minutter af - det er helt fair ikke at orke at læse indlægget, men så er der bare ikke rigtigt noget grundlag for at diskutere det. 

Hvad?

Er det ikke i orden at jeg kommenterer et indlæg med "jeg er enig" uden at jeg kommer med en lang forklaring???

Så siger jeg bare undskyld!

Mor og meget mere skriver:

http://www.information.dk/490729?fb_action_ids=10203224893888425&fb_action_types=og.likes

 

Av, den sved! 

 

 

jeg læste artiklen på fb for lidt siden. jeg vil med glæde gøre mit for at få ændret noget i samfundet, så vores børn får en roligere start på livet, og vi får en roligere start som familie. jeg tror også det ville lette presset og mindske skilsmisser drastisk. 

nu mener jeg så selv jeg gjorde og gør lidt i hvert fald, for min egen familie og børn. jeg gik hjemme med vores datter til 2 år, og efter min skolestart i januar har hun været ved min mor og lillbror og skal så starte i inst. her til d. 1. for første gang. det samme gør vi med lillesøster, der bliver det blot far der tager et ekstra år efter barslen, da jeg gerne vil gøre min skole færdig. 

men ja jeg synes klart disse artikler er gode, for vi skal satme informeres, vi skal have åbnet vores øjne, VI er samfundet og VI kan ændre vilkårene for vores børn i deres første leveår, og for vores familie . 

Spark ungerne ud og lege med hinanden når de er hjemme, planlæg en aktivitet i weekenden, det behøver ikke være vildt, dyrt eller længe. Hold pyjamasdag og sluk tv'et og læg telefonerne væk når i spiser. Det er sgu ikke så svært. Og så har børn sgu lige så meget brug for at koble af som vi voksne har. Så derfor er det sgu i orden de sidder og er kreative med ipad'en, computeren eller hvad de nu laver. Børn skal ikke sidde og glo sine forældre ind i skærmen hele tiden. 

Hold fri indimellem til at hente børnene tidligt, (er det børnehavebørn/vuggestuebørn osv. Så lad den have en fridag hjemme hvor i bare er hjemme og gør det i har lyst til  

Lise skriver:

Hvad?

Er det ikke i orden at jeg kommenterer et indlæg med "jeg er enig" uden at jeg kommer med en lang forklaring???

Så siger jeg bare undskyld!

Når enigheden består i ikke at gide læse indlægget færdig - og dermed blandt andet misse pointerne - så kan jeg ikke se nogen ide i at skrive noget. Er det ikke rimeligt nok, at man sætter sig ind i, hvad diskussionen går ud på, før man ytrer sig i den? Jeg forstår det nok bare ikke. 

Mor og meget mere skriver:

Men du skal jo ikke blive træt - du "skal" netop turde tro på, at noget kan forandres. Det sidste, jeg har ønsket med at dele indlægget, er at animere til dårlig samvittighed. Jeg er bare en ikke-længere-småbørnsmor med masser af tid og energi, som tænker, at det her kan gøres smartere, bedre og til gavn for både børn, forældre og samfund. 

Jeg SYNES, det er forkert, at jeg står på den anden side af småbørnsræset med masser af tid og kræfter til jobbet, mens jeg læser utallige indlæg fra frustrerede forældre, der er ved at segne under presset - forældre, som kunne have været mig for 15-18 år siden. 

Men hvad skal hun gøre? Helt lavpraktisk ... giv eksempler på hvad vi kan gøre? Selvforsyning - you name it. tror desværre bare dårlig samvittighed gør alt værre

modesty skriver:

Problemet er jo bare at der er rigtig, rigtig mange jobs der kræver en ekspertise som en vikar ikke bare kan lære. Jeg er f.eks forfatter. Det er INGEN andre i hele verden der kan udføre mit job.

Ja, det er et ekstremt eksempel, men det vil være tilfældet i rigtig mange andre jobs også.

Derudover skal man også tage hensyn til hvad det vil betyde for kvaliteten af et arbejde, at det bliver delt mellem to mennesker. Hvordan kommer den viden og erfaring man optager til at ændre sig? Og hvad med jobs hvor man er i kontakt med mennesker - skal skolebørn, ældre på plejehjem, fysisk og psykisk handicappede så have (endnu) flere voksne at skulle tage stilling til/knytte sig til?

Forstå mig ret - jeg synes det lyder skønt med mere fleksibilitet indenfor visse fag, men det er bare langt fra alle steder det er muligt eller gavnligt. Derfor kan man selvfølgelig sagtens stræbe efter det de steder hvor det ER muligt og gavnligt.

Men når du jo er forfatter ,så har du vel muligheden for at planlægge sådan at din familie og dig har god tid sammen i den vågne tid og så sidde og skrive når børnene sover?

Her er jeg selvstændig ,og det fede er jo at jeg kan arbejde meget når børnene sover ,og holde fri i de vågne timer.

Det er ikke mig der ikke ser mine børn andet end 1-2 timer om dagen,men jeg kan godt huske med de ældste hvor tingene var anderledes. 

Jeg er SÅ enig i at det ikke kan passe at imens vores børn har brug for os,så er det andre der tager over imens vi arbejder.

Det må kunne gøres anderledes.

Og jeg mener ikke at fordi f.eks pædagogerne arbejder 30 timer at så går det ud over børnene.

De skulle jo netop også kun være afsted få timer ,så mon ikke det er det samme som nu ? Der møder de jo også skiftende fordi de er afsted måske 9-10 timer?

Men når du jo er forfatter ,så har du vel muligheden for at planlægge sådan at din familie og dig har god tid sammen i den vågne tid og så sidde og skrive når børnene sover?

Her er jeg selvstændig ,og det fede er jo at jeg kan arbejde meget når børnene sover ,og holde fri i de vågne timer.

Det er ikke mig der ikke ser mine børn andet end 1-2 timer om dagen,men jeg kan godt huske med de ældste hvor tingene var anderledes. 

Jeg er SÅ enig i at det ikke kan passe at imens vores børn har brug for os,så er det andre der tager over imens vi arbejder.

Det må kunne gøres anderledes.

Og jeg mener ikke at fordi f.eks pædagogerne arbejder 30 timer at så går det ud over børnene.

De skulle jo netop også kun være afsted få timer ,så mon ikke det er det samme som nu ? Der møder de jo også skiftende fordi de er afsted måske 9-10 timer?

Nej, jeg kan simpelthen ikke fokusere om aftenen, desværre. Jeg har prøvet og det går bare ikke. Jeg kender andre selvstændige med mere organisatorisk arbejde som godt kan, men idéerne kommer bare ikke til mig når jeg er træt.

Min søn er i VS 6-7 timer om dagen. Jeg ville hellere have at det var 6 end 7, men oftest bliver den tættere på 7, ellers hænger min hverdag bare ikke sammen.

Han vågner ved 6-tiden, og så har vi halvanden til to timer hvor vi tager den med ro og hygger om morgenen. Jeg henter ham 14:30 og vi har en super god eftermiddag sammen, hvor vi enten er på biblioteket eller legepladsen (har en meget aktiv dreng, så det går ikke at tage hjem, heh). Jeg har virkelig ondt af forældre der skal hente kl. 17 og så direkte hjem og afvikle aftenen. Jeg kan godt forstå at de ville ønske en anden ordning.

Men jeg vil også understrege at for mig er det et valg. Vi kunne sandsynligvis godt få økonomien til at hænge sammen hvis jeg havde taget et sabbatår efter barslen. Men det havde jeg simpelthen ikke lyst til. Jeg savnede mit arbejde helt vildt og var SÅ klar til at vende tilbage. Samtidig savner jeg også min søn når jeg arbejder. Det er en skizofren tilværelse, men det er mit eget valg.

Abemor skriver:

Men hvad skal hun gøre? Helt lavpraktisk ... giv eksempler på hvad vi kan gøre? Selvforsyning - you name it. tror desværre bare dårlig samvittighed gør alt værre

Jeg tror, du misforstår. Det handler slet ikke om lavpraksis og den enkeltes mulige, dårlige samvittighed, men om en kritik af en samfundsindretning, som for rigtigt mange ikke er ideel. Det bekræftes jo blot af, at nogle får dårlig samvittighed, stik mod hensigten. 

Hvis den enkelte blot får dårlig samvittighed, ændres intet, og da slet ikke positivt - de fleste føler sig jo netop fanget i den måde, vi har indrettet os på. Og at én bliver selvforsynende og syv går på deltid, rykker jo intet ved det overordnede problem. 

Jeg ønsker eller forventer ikke handling fra den enkelte - men jeg drømmer om, at vi som samfund - dig og mig, småbørnsforældre og os, der er kommet om "på den anden side", politikere og samfundsdebattører - TØR tænke videre, ud af rammerne, ryste posen, overveje andre veje. Som samfund, altså. Forandringer og omvæltninger starter et sted, og det er aldrig eller sjældent ved politikerens skrivebord. 

Der, hvor det starter, er fx, når den enkelte ser overordnet på problemet og fjerner fokus fra sin egen dårlige samvittighed eller resignation. Når de, der orker, tager emnet op til debat, skriver læserbreve, råber højt. Der, hvor det strander, er når den enkelte siger "Det gør mig ked af det, men det kan ikke blive anderledes". 

Så helt lavpraktisk: Drop den dårlige samvittighed. Tænk videre. Giv din mening til kende, om så bare i mødregruppen eller et debatforum. Og er der nok, der starter dér, er der også stærkere kræfter, der råber højere og politikere, der lytter. Så længe, vi bare accepterer tingenes tilstand, sker der intet. 

modesty skriver:

Nej, jeg kan simpelthen ikke fokusere om aftenen, desværre. Jeg har prøvet og det går bare ikke. Jeg kender andre selvstændige med mere organisatorisk arbejde som godt kan, men idéerne kommer bare ikke til mig når jeg er træt.

Min søn er i VS 6-7 timer om dagen. Jeg ville hellere have at det var 6 end 7, men oftest bliver den tættere på 7, ellers hænger min hverdag bare ikke sammen.

Han vågner ved 6-tiden, og så har vi halvanden til to timer hvor vi tager den med ro og hygger om morgenen. Jeg henter ham 14:30 og vi har en super god eftermiddag sammen, hvor vi enten er på biblioteket eller legepladsen (har en meget aktiv dreng, så det går ikke at tage hjem, heh). Jeg har virkelig ondt af forældre der skal hente kl. 17 og så direkte hjem og afvikle aftenen. Jeg kan godt forstå at de ville ønske en anden ordning.

Men jeg vil også understrege at for mig er det et valg. Vi kunne sandsynligvis godt få økonomien til at hænge sammen hvis jeg havde taget et sabbatår efter barslen. Men det havde jeg simpelthen ikke lyst til. Jeg savnede mit arbejde helt vildt og var SÅ klar til at vende tilbage. Samtidig savner jeg også min søn når jeg arbejder. Det er en skizofren tilværelse, men det er mit eget valg.

Jeg kunne heller ikke undvære mit job - hverken nu, eller da jeg havde tre små rollinger, der skulle afleveres og hentes i hhv. dagpleje, børnehave og skole. Jeg har ingen romantisk forestilling om, at det havde været lykken for mig i nogle år at være hjemme på fuldtid - to års barsel i streg var rigeligt for mig, om end godt for mine børn. Jeg elsker mit job, og vandt jeg ti millioner i morgen, ville jeg alligevel blive ved med at arbejde. Jeg kan ikke engang finde ud af at holde ferie - bliver rastløs og sær. 

Men hold nu op, hvor havde det været guld værd, hvis mine børn og jeg havde haft hinanden bare fem timer mere om ugen, da de var små. Og som nævnt kunne jeg selv have prioriteret deltid, og som nævnt mener jeg stadig, at det kunne have været "finansieret" ved, at jeg fra den yngste var fx 10 - for fem år siden - og indtil jeg går på pension - om måske 24 år - havde arbejdet fx 40 timer om ugen. Den finansiering kunne vores økonomi ikke egenhændigt stå for, men det kunne, tror jeg på, lade sig gøre via en anden indretning samfundsmæssigt. Med den bonus, at mange børn og børnefamilier ville slippe lettere gennem de hårdeste år - færre stress-syge forældre, færre sårbare børn og unge, færre skilsmisser -  = færre udgifter til behandling, langtidssygemeldinger etc. 

Vi accepterer jo - og ser det vel også som en investering - at den nybagte mor er hjemme ved sit barn det første år. Derefter går hun typisk direkte i fuldtidsjob. Måske kunne det være en tilsvarende investering at lempe hende og barnet lidt mere nænsomt ud på hhv. arbejdsmarked og i institution. 

modesty skriver:

Nej, jeg kan simpelthen ikke fokusere om aftenen, desværre. Jeg har prøvet og det går bare ikke. Jeg kender andre selvstændige med mere organisatorisk arbejde som godt kan, men idéerne kommer bare ikke til mig når jeg er træt.

Min søn er i VS 6-7 timer om dagen. Jeg ville hellere have at det var 6 end 7, men oftest bliver den tættere på 7, ellers hænger min hverdag bare ikke sammen.

Han vågner ved 6-tiden, og så har vi halvanden til to timer hvor vi tager den med ro og hygger om morgenen. Jeg henter ham 14:30 og vi har en super god eftermiddag sammen, hvor vi enten er på biblioteket eller legepladsen (har en meget aktiv dreng, så det går ikke at tage hjem, heh). Jeg har virkelig ondt af forældre der skal hente kl. 17 og så direkte hjem og afvikle aftenen. Jeg kan godt forstå at de ville ønske en anden ordning.

Men jeg vil også understrege at for mig er det et valg. Vi kunne sandsynligvis godt få økonomien til at hænge sammen hvis jeg havde taget et sabbatår efter barslen. Men det havde jeg simpelthen ikke lyst til. Jeg savnede mit arbejde helt vildt og var SÅ klar til at vende tilbage. Samtidig savner jeg også min søn når jeg arbejder. Det er en skizofren tilværelse, men det er mit eget valg.

Jeg forstår helt sikkert godt dit valg-  

Og synes nu at det lyder som en meget god rytme I har fået stablet på benene . Livet skal jo fungere,men ja har sgu ondt af de familier hvor det handler om overlevelse. Og det synes jeg bare ikke stemmer overens med at vi har rigtigt mange mennesker gående som ville gøre alt for et job,og som får rigtig mange penge i overførselsindkomst- Penge der istedet  kunne bruges på at gøre livet godt for børn og voksne. ...

Og fuldstændig OT ,men er du en kendt forfatter? 

Jeg læser meget,og nu sidder jeg jo og bliver nysgerrig efter om du er en af mine ynglings forfattere? (snage.dk)