Mor og meget mere skriver:
Jeg tror, du misforstår. Det handler slet ikke om lavpraksis og den enkeltes mulige, dårlige samvittighed, men om en kritik af en samfundsindretning, som for rigtigt mange ikke er ideel. Det bekræftes jo blot af, at nogle får dårlig samvittighed, stik mod hensigten.
Hvis den enkelte blot får dårlig samvittighed, ændres intet, og da slet ikke positivt - de fleste føler sig jo netop fanget i den måde, vi har indrettet os på. Og at én bliver selvforsynende og syv går på deltid, rykker jo intet ved det overordnede problem.
Jeg ønsker eller forventer ikke handling fra den enkelte - men jeg drømmer om, at vi som samfund - dig og mig, småbørnsforældre og os, der er kommet om "på den anden side", politikere og samfundsdebattører - TØR tænke videre, ud af rammerne, ryste posen, overveje andre veje. Som samfund, altså. Forandringer og omvæltninger starter et sted, og det er aldrig eller sjældent ved politikerens skrivebord.
Der, hvor det starter, er fx, når den enkelte ser overordnet på problemet og fjerner fokus fra sin egen dårlige samvittighed eller resignation. Når de, der orker, tager emnet op til debat, skriver læserbreve, råber højt. Der, hvor det strander, er når den enkelte siger "Det gør mig ked af det, men det kan ikke blive anderledes".
Så helt lavpraktisk: Drop den dårlige samvittighed. Tænk videre. Giv din mening til kende, om så bare i mødregruppen eller et debatforum. Og er der nok, der starter dér, er der også stærkere kræfter, der råber højere og politikere, der lytter. Så længe, vi bare accepterer tingenes tilstand, sker der intet.
