Hvad f..... har vi egentlig gang i?

Loa skriver:

Gad ikke engang læse den færdig....
So sorry, men er SÅ træt af at blive dunket i hovedet med de forfærdelige mange timer mit barn er i institution......
So be it, alle kan jo ikke gå på deltid eller gå hjemme, og alle er bestemt ikke interesseret i det.
Gør det os til dårlige forældre.....

Fuldstændig det samme her!

 

lotchen skriver:

Et opklarende / undringsspørgsmål, hvis det er i orden. Hvis du skal stå klar med 24 timers varsel, er der så noget til hinder for at hente sønnike tidligt? Det er jo ikke samme dag du skal stå klar. Fint nok vs har rutiner, men jeg afleverer og bringer som det passer mig og hvad der passer ind i vores skema netop for at have tid med dem når jeg kan. Har skiftende arbejdstider og hvis jeg ikke fx udnyttede de lange formiddage eller eftermiddagen efter en nattevagt, så ville de godt nok være afsted i lang tid hver dag hver uge.

Han hentes og bringes så det passer med deres rutiner i VS for at mininere hvor meget støj der er... hvis vi hentede ham tidligere så ville han blive hentet lige inden de allesammen skulle på legepladsen (noget han kan gå hele dagen og vente på og glæde sig til)... bringer jeg ham derned senere så er der det med at så skal han vælges til med de andre fremfor at han kan vælge dem til...

og jo skal faktisk kunne tage job med start samme dag i forhold til de regler jeg er under så i teorien kunne jeg risikere min sagsbehandler ringede klokken 11 og sagde jeg skulle starte klokken 12 samme dag...

Pcokate skriver:

Groft opridset:

I rigtig gammel tid hjalp hele stammen med at opfostre børnene (som også tog deres læs) da alle havde en rolle for alles overlevelse skyld. 

Senere i bondesamfundet boede vi gerne flere generationer sammen og alle (inkl børn) arbejdede og hjalp hinanden. 

Industrilliseringen kom i 1800 tallet og mange familier måtte klare sig selv. Siden har vi prøvet at være en balanceret kernefamilie med karriere m.m. 

Udtrykket "it takes a villages, to raise a child" er jo baseret på dette. Selv flokdyr har "barnepiger" mens der bliver jaget etc. 

Så det er altså ikke noget jeg får dårlig samvittighed over. Det er en nødvendighed at få sin børn passet, i dette samfund og det har absolut også sine goder. 

Det at have en hjemmegående mor og hjemmegående børn har jo også sine negative sider...

Jeg opfatter det heller ikke som et indlæg, der opfordrer til, at vi skal forlade arbejdsmarkedet, mens børnene er små. Men det er i mine øjne ikke hensigtsmæssigt hverken for børn eller forældre, at det typisk er i vores allermest travle og krævende år på arbejdsmarkedet, at vi har små børn - og at de for en dels vedkommende går fra at være hjemme døgnet rundt og til at være i institution i fx 40 timer om ugen. 

Jeg har oceaner af tid til at fordybe mig i mit arbejde nu, hvor ungerne er store, og jeg arbejder ofte 50 timer om ugen uden at segne under presset og uden dårlig samvittighed. Hvor ville jeg gerne kunne forære "unge mig" med tre små børn og evig travlhed, børns første sygedage, dårlig samvittighed på begge fronter osv. fem timers arbejdsfrihed om ugen ved at "betale" dem nu. Og ja, jeg kunne være gået ned i tid dengang, men det er jo i præcis de år, børnene er små, at der er allerflest udgifter. 

Endelig opfatter jeg ikke institutionerne som sidestillede med landsbysamfund. Børn i dag har sjældent ro til bare at være - at klatre op i et træ og bare være til. Læringsmål allerede fra vuggestuen - heldagsskole med konstant aktivering. 

modesty skriver:

Problemet er jo bare at der er rigtig, rigtig mange jobs der kræver en ekspertise som en vikar ikke bare kan lære. Jeg er f.eks forfatter. Det er INGEN andre i hele verden der kan udføre mit job.

Ja, det er et ekstremt eksempel, men det vil være tilfældet i rigtig mange andre jobs også.

Derudover skal man også tage hensyn til hvad det vil betyde for kvaliteten af et arbejde, at det bliver delt mellem to mennesker. Hvordan kommer den viden og erfaring man optager til at ændre sig? Og hvad med jobs hvor man er i kontakt med mennesker - skal skolebørn, ældre på plejehjem, fysisk og psykisk handicappede så have (endnu) flere voksne at skulle tage stilling til/knytte sig til?

Forstå mig ret - jeg synes det lyder skønt med mere fleksibilitet indenfor visse fag, men det er bare langt fra alle steder det er muligt eller gavnligt. Derfor kan man selvfølgelig sagtens stræbe efter det de steder hvor det ER muligt og gavnligt.

Jeg havde afgjort været en bedre lærer for mine elever og en bedre mor for mine børn - og bedre ved mig selv! - hvis jeg de første år på job og med små børn havde haft bare fem timer mindre på jobbet om ugen. Og ja, jeg kunne selv have valgt nedsat tid, og selvfølgelig handler det om prioritering, når økonomien havde en del at sige - men søreme også om, at jeg som udgangspunkt hverken fandt eller finder det rimeligt, at et arbejde, som betegnes som en fuldtidsstilling, ikke skulle kunne kombineres med at have små børn. Jeg tror ikke kun, det gør sig gældende for nyuddannede lærere, at der bliver arbejdet LANGT mere end 37 timer ugentligt, når man er ny i faget - at der er så meget nyt at lære, så meget pres på i forhold til at markere sig positivt, så mange nye rutiner, der skal læres, at arbejdstiden kommer langt, langt over fuld tid. 

En del kommer jo omkring det ved at få børn sent - når de er veletablerede på arbejdsmarkedet - men det er jo heller ikke ønskværdigt, at flertallet først får børn langt op i 30'erne - og det begrænser jo også antallet af børn = kommende arbejdskraft. 

Mht. det kommende behov for al tænkelig arbejdskraft, så tror jeg altså, der er andre elementer i regnestykket også. Sårbare børn og unge, stressede - som i syge af stress! - forældre - kræver mange arbejdstimer for behandlere og koster dyrt i sygemeldinger. Og hvis - eller snarere når - noget af dette kunne forebygges ved at give børn en roligere start på livet og deres forældre nogle knapt så krævende år på arbejdsmarkedet, ville det frigive nogle arbejdskræfter. 

Lise skriver:

Fuldstændig det samme her!

 

Det er lidt ligesom at anmelde en film, man kun har set fem minutter af - det er helt fair ikke at orke at læse indlægget, men så er der bare ikke rigtigt noget grundlag for at diskutere det. 

Mor og meget mere skriver:

Det er lidt ligesom at anmelde en film, man kun har set fem minutter af - det er helt fair ikke at orke at læse indlægget, men så er der bare ikke rigtigt noget grundlag for at diskutere det. 

Det ændrer bare ligesom ikke rigtig på min mening.
Hvis pointen er samfundets indrettelse så tror jeg simpelthen ikke på det er realistisk at vi skal arbejde færre timer når vi er unge og friske og flere timer jo ældre og mere svage vi bliver. Det harmonerer jo simpelthen ikke.
Det handler vel i bund og grund om, at hvis man er af den overbevisning at det er dårligt for børn at være meget i institution så må man nedprioritere luksus, hus, bil og rejser og så arbejde mindre og dermed tjene mindre.

Tror sgu ikke du får overbevist samfundet om at det er deres opgave at vi får tid med vores børn.

Tja .. Er godt nok træt af og læse alle de artikler .. Men åh ja , hvor ville jeg ønske jeg kunne gå hjemme for evigt med ungerne , men sådan hænger mit liv desværre ikke sammen

Loa skriver:

Det ændrer bare ligesom ikke rigtig på min mening.
Hvis pointen er samfundets indrettelse så tror jeg simpelthen ikke på det er realistisk at vi skal arbejde færre timer når vi er unge og friske og flere timer jo ældre og mere svage vi bliver. Det harmonerer jo simpelthen ikke.
Det handler vel i bund og grund om, at hvis man er af den overbevisning at det er dårligt for børn at være meget i institution så må man nedprioritere luksus, hus, bil og rejser og så arbejde mindre og dermed tjene mindre.

Tror sgu ikke du får overbevist samfundet om at det er deres opgave at vi får tid med vores børn.

Det er dog lykkedes at overbevise "samfundet" - som grundlæggende er dig og mig - om fornuften i et helt års barsel, barns første - og anden - sygedag, forældreorlovsmuligheden, omsorgsdage osv. osv. Hvis ingen havde forsøgt at tale for forlængelse af barsel, men alle havde tænkt, at det ikke var "samfundets" problem, ville vi stensikkert stadig kun have de 6 måneder, jeg havde med vores første - eller 2 måneder, som min mor havde med mig. 

Hvem eller hvad er "samfundet" i dine øjne? 

Loa skriver:

Det ændrer bare ligesom ikke rigtig på min mening.
Hvis pointen er samfundets indrettelse så tror jeg simpelthen ikke på det er realistisk at vi skal arbejde færre timer når vi er unge og friske og flere timer jo ældre og mere svage vi bliver. Det harmonerer jo simpelthen ikke.
Det handler vel i bund og grund om, at hvis man er af den overbevisning at det er dårligt for børn at være meget i institution så må man nedprioritere luksus, hus, bil og rejser og så arbejde mindre og dermed tjene mindre.

Tror sgu ikke du får overbevist samfundet om at det er deres opgave at vi får tid med vores børn.

Hov, og jeg er 43 år - og har forhåbentlig mange år tilbage i fuldt vigør. Vi går jo ikke lige fra perioden som småbørnsforældre og til en tilstand som ældre og svagelige. Vores helbred bliver bedre og bedre i takt med, at levealderen stiger - og den stiger jo eksplosivt i de næste generationer. Jeg har set mindst 100 lærere gå på efterløn - eller pension som 65-årige - uden at være bare i nærheden af alderdomshjemmet og med mindst fem potentielle, gode arbejdsår tilbage. 

Mange vil i fremtiden få 20 års otium - uden at være gamle, selv når pensionsalderen nærmer sig de 70. Ældre presses ud af arbejdsmarkedet, selv om de ønsker at fortsætte - hvilket til dels er forståeligt i en tid med arbejdsløshed. Men hvad nu, hvis den friske 68-årige kunne arbejde på deltid nogle år frem, og småbørnsforældrene tilsvarende kunne få kappet nogle timer af? 

morethanperfect skriver:

Tja .. Er godt nok træt af og læse alle de artikler .. Men åh ja , hvor ville jeg ønske jeg kunne gå hjemme for evigt med ungerne , men sådan hænger mit liv desværre ikke sammen

Men du skal jo ikke blive træt - du "skal" netop turde tro på, at noget kan forandres. Det sidste, jeg har ønsket med at dele indlægget, er at animere til dårlig samvittighed. Jeg er bare en ikke-længere-småbørnsmor med masser af tid og energi, som tænker, at det her kan gøres smartere, bedre og til gavn for både børn, forældre og samfund. 

Jeg SYNES, det er forkert, at jeg står på den anden side af småbørnsræset med masser af tid og kræfter til jobbet, mens jeg læser utallige indlæg fra frustrerede forældre, der er ved at segne under presset - forældre, som kunne have været mig for 15-18 år siden.