M_V skriver:
Vi står og skal have skrevet vores datter op til institution, og er lidt i tvivl om vi ønsker dagpleje eller vuggestueplads.
Hun vil være omkring 13-14 måneder, når hun skal starte.
Hun vil have forholdsvis korte dage 8-14.
Har indtil videre hældt til vuggestue, fordi man kommer udenom gæstedagpleje, og de er flere voksne, og kan dermed kigge hinanden lidt over skulderen. Men er alligevel kommet i tvivl om det er det rigtige.
Så del gerne erfaringer, og hvorfor i har valgt som i har.
Vh
Hej,
Jeg ved godt dette muligvis er et fuldstændigt ligegyldigt input til det du spørger om og jeres problemstilling, da I formentligt skal på arbejde og skal have jeres barn passet.
Men, nogle tanker om det hele...
Prøv at se programmet "Sådan er det bare" på DR´s hjemmeside om vuggestuer og små børn 1-3 årige.
Min første blev passet hjemme af en ung kærlig kvinde fra 11 mdr. alderen fordi jeg skulle på Uni nogle timer hver dag, og ofte også af mormor - men kun nogle timer i dagtimerne.
Fra 16 mdr. af en veninde/dagpleje, som passet min og sin egen - det var super hyggeligt!
Fra 18 mdr. alderen begyndte hun i vuggestue, men stadig kun nogle timer, hentet inden lur eller lige efter.
Vi har besluttet at nr.2 skal passes på samme måde, undtagen vuggestue, den springer vi helt over. Der er for lidt voksenkontakt, det er for meget adskillelse fra mor/far/familie i en for tidlig alder, som de ikke forstår.
passningen skal indeholde tæt voksenkontakt, helst med familie og nære relationer og kun korte dage :-)
Prøv at se programmet, det er interessant.
Held og lykke.