Jeg vil sige, at I skal gøre det, som passer for jer og jeres lille familie. Det samme passer ikke for alle.
Der er 23 mndr imellem mine to.
Den ældste startede i vs, da hun var 11 mndr, så hun var godt indkørt og vant til at være der, da jeg var højgravid, og det var da absolut en fordel.
Vi har ikke oplevet jalousiproblemer. Tvært i mod har de hele tiden været rigtig glade for hinanden.
Det var dejligt at være hjemme en lang periode, mens den ældste var 2 år. Den mulighed savnede jeg, da Lillebror var på den alder. Det er hårdt for en 2-åring at måtte have lange dage og lille fleksibilitet til at tage en fridag sammen, om man har brug for det.
Jeg ser, hvor meget glæde, de stadig har af hinanden. Nu er de 4 og 6 år gamle, og de leger rigtig meget sammen. De deler værelse, og de kan selvfølgelig skændes en del, og den ældste har problemer med at få lov til at sidde i fred med sine legoprojekter osv - men da jeg snakkede med hende om, hun savnede at have sit eget værelse, sagde hun, at hun helst vil bo på samme rum som Lillebror.
Storesøster har sovet som en engel om natten siden hun var 8 mndr, så overskuddet var der til at få nr 2. Da nr 2 var 23 mndr var jeg stadig oppe 3-4 gange hver nat med ham, så da havde jeg absolut ikke overskud til en til. Børn er forskellige, og familiesituationer er forskellige. I skal ikke få nr 2 for at leve op til andres forventninger. I skal få ham/henne, når det er rigtig for jer, og der er fordele og ulemper både med tæt og stor afstand mellem børnene.
Anmeld
