NNL skriver:
Jeg svarer lige fra en helt anden vinkel: jeg er selv 7/7 delebarn! Mine forældre gik fra hinanden da jeg var 4 år, og det blev en uge hos hver. Da jeg blev ældre (omkring 10 år), lavede vi ordningen om til 14/14, fordi jeg gerne ville nå at være der lidt inden jeg skulle pakke igen.
Det var fungeret rigtig godt i mit tilfælde! Jeg er den dag i dag (30 år gammel) meget lykkelig og taknemmelig over at have haft en hverdag sammen med min far, at vi er stået op sammen, at jeg havde hjemlige pligter osv, og at jeg ikke bare kom for at holde weekend. Jeg har i dag et dejligt forhold til begge mine forældre. Det kan man selvfølgelig også alligevel, jeg jeg ville ikke have undværet hverdagen med nogen af dem.
De boede i samme by, kunne tale pænt sammen og den dag i dag inviterer jeg dem samme til fødselsdage mm. Men det kræver at man som forældre kan samarbejde og er villig til at "ofre" lidt i form af hvor man vil bo osv.
Håber du kan bruge mit svar til noget. Held og lykke med den bedste løsning for jer alle tre! 
Årh mand - hvor er det dejligt at høre fra en som selv har prøvet det!!
Det er nøjagtig sådan det kører her, og jeg håber at vores søn får det som dig en dag.
Selvfølgelig er det ikke optimalt, som hvis vi boede sammen. Det bliver det aldrig når man er skilt.
Min søn er 10 år og siger selv, at det er bedre som det er nu, hvor vi har 7/7, end tidligere hvor vi har haft andre ordninger.
Selvfølgelig er det pissehårdt at undvære ham en hel uge, men hvad betyder det når drengen trives!!?
En ting er at ingen af os voksne ville bryde os om at se ham mindre end vi gør nu. Det ville vi kunne leve med.
Men jeg ville slet ikke kunne bære at skulle bestemme at han kun skulle have enten sin far eller mor hver anden weekend. Han har lige meget brug for os begge to og for at have en hverdag med os. Og han har to baser hvor han tilsyneladende føler sig lige meget hjemme.
