isabellasmor skriver:
Der er vi så uenige og jeg ser det faktisk som en tand uprofessionelt ... Vi alle er vel trætte af et eller andet i forhold til job eller skole, men det mener jeg ikke er en undskyldning for at "sløse" eller agere ligegyldig og ligeglad, som du jo selv siger du er.. jaja, men det er en del af dit job, og det skal ikke gå "ud over" forældrene og din måde at kommunikere med dem på.
Men det var blot mine tanker.
Hm - der er cirka tusind felter inden for min profession, som jeg finder vigtigere end at pakke endnu en ryge-mail ind i høflighedsfraser bare for et syns skyld. Jeg skriver dagligt til flere forældre om alt fra fravær over faglige og sociale problemer til overtrædelser af diverse regler, og nej - jeg vægter det ikke særligt højt, at X for fjerde eller femte gang er blevet taget i at ryge. Især ikke, når jeg har fået klare instrukser om, hvad proceduren er. Og så handler det selvsagt om prioritering fra min side. Jeg har ikke ubegrænset tid, og der er bestemt væsentligere arbejde for mig at udføre.
Nu ved jeg ikke, hvad du eller de pågældende forældre savner i mailen - og måske er det vidt forskelligt, hvad I finder mangelfuldt eller groft - men hvad ville du selv værdsætte, at læreren skrev til dig, når det hverken var første eller tredje gang, junior forbrød sig mod en regel, uden at der var tale om grov mobning, hærværk eller andet i den tunge ende af skalaen? Personligt ville jeg nemlig helst have kort og klar besked, så læreren lod det være op til mig som mor at følge op på det.
Anmeld