Hvornår i vuggestue/dagpleje?

Annette A skriver:

Ja det er som regel også en del af problematikken. Vi har prioriteret det i vores økonomi og selvfølgelig har det omkostninger og vi lever sparsomt, men synes det er det værd for det er den bedste investering man kan foretage i sit liv. Tiden med ens små børn kommer jo ikke igen mens penge er noget man kan tjene ind igen.

Vi har også været studerende indtil da, min kæreste er stadig mens jeg skal have arbejde her til maj/juni når den yngste starter i vuggestue, så er vant til at leve for lidt og derfor er det ikke så svært.

Men ja mange har sat sig hårdt økonomisk og har ikke frirummet og nogen kan heller ikke bare holde så lang barsel af hensyn til deres arbejdsplads.

Tja. Synes nu ikke vi sidder hårdt i det, men ville absolut ikke have råd til at gå hjemme uden indtægt til mig så ville min kærestes lille su skulle betale alle udgifter :-P hehe

skulle dæleme have en seriøs opsparing i hvertfald 

Annette A skriver:

Ja det er som regel også en del af problematikken. Vi har prioriteret det i vores økonomi og selvfølgelig har det omkostninger og vi lever sparsomt, men synes det er det værd for det er den bedste investering man kan foretage i sit liv. Tiden med ens små børn kommer jo ikke igen mens penge er noget man kan tjene ind igen.

Vi har også været studerende indtil da, min kæreste er stadig mens jeg skal have arbejde her til maj/juni når den yngste starter i vuggestue, så er vant til at leve for lidt og derfor er det ikke så svært.

Men ja mange har sat sig hårdt økonomisk og har ikke frirummet og nogen kan heller ikke bare holde så lang barsel af hensyn til deres arbejdsplads.

Ikke kun om man har sat sig hårdt i det - vi kunne nok godt klare jeg gik hjemme, men er der så til mig bagefter. At opgive fast arbejde er noget af et skridt at tage og med 3 børn er det mange år væk fra arbejdsmarkedet når man skal ud og søge.

Jeg var også studerende med den første og der er man bare priviligeret, hun startede så godt nok da hun var 14 mnd men hun var der 3 dage om ugen og kom aldrig før 9 og blev aldrig hentet senere end 14.30 frem til hun var 2 år, hvor jeg gik seriøst i gang med specialet og derfor havde længere dage, men selv der max 4 dage om ugen og kan tælle på en hånd hvor mange gange hun kom før 9 og blev hentet senere end 15.30.

Har man et arbejde der står og venter, har man muligheden for at forlænge barsel - ønskede jeg sidste gang men så kunne min mor tage ham plus jeg var hjemme til han var 13 mnd, men man siger man op, siger man også farvel til økonomisk sikkerhed.

Annette A skriver:

Jeg tror det er meget almindeligt mellem 10-11 mdr. Kender enkelte der er kommet afsted i 6-7 mdr alderen.

Talte med en forleden der går hjemme med sine børn indtil børnehavealderen bl.a. fordi det af forskere er påvist af børn ikke har godt af at komme afsted før i 3-års alderen. Inden den alder er det et forældre- samfundsbehov og hvilke konsekvenser det har for børnene kender man ikke helt. Men de skulle opleve for mange svigt pga manglende voksenomsorg og de mangler deres forældretryghed i den alder.

Ikke desto mindre er det jo betingelserne for de fleste fordi man som forældre ofte ikke har et valg og skal ud på arbejdsmarkedet igen. Herhjemme er vores børn 18 mdr før vi sender dem i institution fordi det siges at være det næstbedste valg efter at vente til de er ældre og jeg magter heller slet ikke at sende dem afsted før.Synes de er alt for små inden men synes også det er vigtigt man gør det som fungerer for en. Man skal ikke gå længe hjemme hvis man ikke synes om det for det gør ikke et barn noget godt. Man skal selv trives med den hverdag man kan give sit barn og hvis man har sit barn i en god institution/dagpleje, så kan man ikke gøre så meget mere.

Jeg undrer mig altid over man skriver, at ens barn havde behov for at komme afsted i vuggestue/dagpleje. For det er netop ikke et behov børnene har, men et samfundsbehov. Fulgte vi børnenes behov var de sammen med moar og en flok andre børn en gang imellem (legegrupper osv), men det er klart der skal ske noget - hjemme uden aktivitet er ikke nok, men det er ikke en vuggestue de har behov for.

Når det er skrevet så er fakta bare for de fleste der står et arbejde og banker på når barnet er cirka 11 mnd,og selvom man gerne ventede med at aflevere, så er det ikke en realistisk mulighed - slet ikke nu hvor arbejde er nærmest umuligt at opstøve.

Jeg troede aldrig jeg ville ønske at være hjemmegående, men kunne jeg vælge gik jeg hjemme og studerede endnu et fag på universitetet. Men at springe fra en økonomisk sikkerhed, et fast job, en indkomst er ikke så lige til.... 

 

Mor11 skriver:

Tja. Synes nu ikke vi sidder hårdt i det, men ville absolut ikke have råd til at gå hjemme uden indtægt til mig så ville min kærestes lille su skulle betale alle udgifter :-P hehe

skulle dæleme have en seriøs opsparing i hvertfald 

Ja jeg har også sparet op til det og så får jeg et tilskud fra kommunen på ca. 5400 kr for at gå og passe mit barn hjemme. det kan man få i et års tid og det har vi fået i 7 mdr med begge de yngste børn. Det hjælper meget og gør det muligt.

Der var et ret interessant synspunkt i går i 'Sådan er det bare' på dr2, der viste, at børn, der kommer tidligt i vuggestue er meget mere tilbøjelige til at have problemer med sproget og at langt fra alle er klare til vuggestue ved 12 måneders alderen (hvor de fleste er startet i institution). Det gjorde lidt ondt i hjertet at se, faktisk….
Vugestuen er ikke til for børnenes skyld, men forældrenes.
Mine startede i dagpleje som 11 måneder, 13 måneder og 8 måneder gamle (pga studie) og den sidste starter som 12 måneder gammel.

Jeg undrer mig altid over man skriver, at ens barn havde behov for at komme afsted i vuggestue/dagpleje. For det er netop ikke et behov børnene har, men et samfundsbehov. Fulgte vi børnenes behov var de sammen med moar og en flok andre børn en gang imellem (legegrupper osv), men det er klart der skal ske noget - hjemme uden aktivitet er ikke nok, men det er ikke en vuggestue de har behov for.

Når det er skrevet så er fakta bare for de fleste der står et arbejde og banker på når barnet er cirka 11 mnd,og selvom man gerne ventede med at aflevere, så er det ikke en realistisk mulighed - slet ikke nu hvor arbejde er nærmest umuligt at opstøve.

Jeg troede aldrig jeg ville ønske at være hjemmegående, men kunne jeg vælge gik jeg hjemme og studerede endnu et fag på universitetet. Men at springe fra en økonomisk sikkerhed, et fast job, en indkomst er ikke så lige til.... 

 

Ja lige præcis og tror faktisk også der var mange der godt ville gå lidt ekstra tid hjemme hvis det var muligt for dem men det er bare ikke særligt realistisk for mange. Jeg har været i stand til at planlægge mig ud af det. Første barn var lidt tilfældigt at det blev sådan mens de to yngste er kommet sådan at jeg afsluttede mit studie da mit mellemste barn var 4 mdr og kunne fortsætte barslen derefter. Så kom næste 15 mdr senere og jeg har ikke haft et job der ventede på mig men det planlagte frirum som vi bare har været super heldige at kunne planlægge os ud af samt spare op til det.

Men kan sagtens forstå at det er svært og jeg gør mig jo også mindre attraktiv ved at være længere væk fra arbejdsmarkedet. Til gengæld slipper de for at jeg skal have flere børn men altså det er svært at vinde over hele linjen og det er svært sådan som vores samfund ser ud idag og gøre det bedste for ens børn, så man må jo gøre hvad man kan. Derfor er det bare også så vigtigt at de institutioner vi placerer vores børn i også har optimale rammer og det kan jeg godt bliver enormt frustrereret over de tit ikke har. Det må være det mindste man kunne forvente.

Annette A skriver:

Ja lige præcis og tror faktisk også der var mange der godt ville gå lidt ekstra tid hjemme hvis det var muligt for dem men det er bare ikke særligt realistisk for mange. Jeg har været i stand til at planlægge mig ud af det. Første barn var lidt tilfældigt at det blev sådan mens de to yngste er kommet sådan at jeg afsluttede mit studie da mit mellemste barn var 4 mdr og kunne fortsætte barslen derefter. Så kom næste 15 mdr senere og jeg har ikke haft et job der ventede på mig men det planlagte frirum som vi bare har været super heldige at kunne planlægge os ud af samt spare op til det.

Men kan sagtens forstå at det er svært og jeg gør mig jo også mindre attraktiv ved at være længere væk fra arbejdsmarkedet. Til gengæld slipper de for at jeg skal have flere børn men altså det er svært at vinde over hele linjen og det er svært sådan som vores samfund ser ud idag og gøre det bedste for ens børn, så man må jo gøre hvad man kan. Derfor er det bare også så vigtigt at de institutioner vi placerer vores børn i også har optimale rammer og det kan jeg godt bliver enormt frustrereret over de tit ikke har. Det må være det mindste man kunne forvente.

Jeg fik mit 2. Barn efter endt speciale og havde alt gået efter drejebogen tror jeg også jeg havde valgt at passe hende hjemme et halvt års tid længere med tilskud og eventuelt med endnu et barn hjemme. Men det gik så ikke efter drejebogen og da mit 3. Barns barsel var mod sin ende havde jeg gået hjemme 2 1/2 år fik tilbudt et vikariat og vidste skulle jeg nogensinde være i stand til at aflevere ham så skulle jeg ikke nå at tænke 

Men jeg kan sagtens forstå at står man alligevel i et mellemrum i livet hvorfor så ikke klare sig for det mindre og havde det mere tid? De er straks mere angstprovokerende når du står med et fast job. Og må sige, måske vi er super heldige, men den institution vi har afleveret i har været med til at mine børn er så meget i balance og harmoniske for de hAr fået den voksenomsorg de havde behov for.

Men puha når jeg tænker på jeg afleverede min 10 mnd til 8-9 timer hver dag i vuggestuen får jeg helt ondt i maven

Min dreng starter i vuggestue pr. 1. april (og nej, det er ikke en joke ) og til den tid er han 10 månder gammel.

Han er jo egenlig klar nok, det er kun hans mor der har problemer med det

Men jeg kom til at tænke på hvornår der er mest "normalt" for børn at starte i institution på, så hvis I vil skrive hvornår jeres begyndte/begynder ville det være skønt (:

Da min søn var 9 mdr. Var han SÅ klar til nye udfordringer og der gik ikke længe efter det at han kom i vg. Havde heller ingen indkøringsproblemer overhovedet

Vores dreng var 11 1/2 mdr. og vores pige var 10 1/2 mdr. Ville gerne være gået længere hjemme med dem, men barslen var slut

lineog4 skriver:

Jeg undrer mig altid over man skriver, at ens barn havde behov for at komme afsted i vuggestue/dagpleje. For det er netop ikke et behov børnene har, men et samfundsbehov. Fulgte vi børnenes behov var de sammen med moar og en flok andre børn en gang imellem (legegrupper osv), men det er klart der skal ske noget - hjemme uden aktivitet er ikke nok, men det er ikke en vuggestue de har behov for.

Når det er skrevet så er fakta bare for de fleste der står et arbejde og banker på når barnet er cirka 11 mnd,og selvom man gerne ventede med at aflevere, så er det ikke en realistisk mulighed - slet ikke nu hvor arbejde er nærmest umuligt at opstøve.

Jeg troede aldrig jeg ville ønske at være hjemmegående, men kunne jeg vælge gik jeg hjemme og studerede endnu et fag på universitetet. Men at springe fra en økonomisk sikkerhed, et fast job, en indkomst er ikke så lige til.... 

 

Nu havde vi altså ikke mulighed for legegr etc (boede laaaangt ude på landet på daværende tidspunkt med kun 1 bil (som manden brugte). Og med kun ham og Jeg.

Det var det bare ikke særlig stimulerede for ham Selv min Veninde der er børnepsykolog prikker til mig og spurgte om det ikke var på tide... Og jeg må indrømme at det var en gave for ham.

Nøj hvor han har nydt det. "Altid" glad for at blive afleveret og hentet og har aldrig haft indkøringsproblemer før skolestart (men af andre årsager). 

Så her var det den rigtige løsning