Hun pisser mig af!

Selvom din "veninde" ikke lyder rigtig god. Så syntes jeg egentlig du er lidt streng. Du forstår virkelig og fremhæve alt det dårlige. 

Så slå op med din veninde, og se ikke tilbage... Det blir aldrig rigtig godt alligevel, du har set dig for ondt på hende, og hun kan mærke det. hvis man laver et negativt indslag om sin veninde, så er det på tide og genoverveje tingene. Både indad og udad... 

God dag... 

Lullaby skriver:

Jeg er enig med dig i, at det er deres egen skyld, hvis hunden bider men sådan som landet ligger pt, har du intet at sige hvis han bider om hvorvidt han skal aflives eller ej. Hvis de melder dig /ham, så er det politiet der afgør om der skal ske en aflivning. 

 

Anonym skriver:

Det startede som et fantastisk venskab hvor vi sås jævnligt. De har et barn på 2 1/2 år og vores er 6 mdr. Men nu irriterer hun mig grænseløs og den måde de opdrager deres barn på er helt hen i vejret (synes jeg).
De kan først og fremmest ikke forstå hvorfor deres søn aldrig vil spise sin aftensmad men er det ikke logisk hvis han får en mælkesnitte/slik lige inden maden bliver serveret. Han smager aldrig på maden og uden at vide om det rent faktisk smager godt siger han AD og moren skynder sig ud i køkkenet for at hælder yoghurt op i en skål til ham. Hvis han gør noget som han ikke må siger de mindst 20 gange, at han kommer i seng men de sender ham aldrig i seng. Den har han selvfølgelig luret og griner dem lige op i ansigtet. Og så kan de ikke forstå hvorfor han ikke vil sove i sin seng men når man dagligt bliver "truet" med at komme i seng så det da forståeligt han ikke vil ligge deri. Han er så mor syg og det ELSKER hun. Hun elsker, at sin "lille baby" ikke kan undvære hende men jeg synes det er så synd for det er hende som ikke kan undvære ham og holder ham tilbage fra det sociale. Når han begynder i vuggestue får han det hårdt, da han tror han er den eneste på hans størrelse i denne verden. Hvis han gør noget forkert som fx at kaste med ting på min kat/slår den og bagefter skrald griner så siger min veninde ikke noget til det. Faren finder sig ikke i sådan noget og vælger, at skælde ham ud men så begynder hun at sige, at han skal give sin søn en undskyldning og sønnen får en kage. WTF? Han får en kage for, at gøre ting han ikke må De tager ikke kampen op og det bliver kun værre for dem selv ved, at fodre ham med slik for, at få ham til at holde mund. Drengen er 2 1/2 og hun snakker stadig baby sprog til ham/behandler ham som en baby.
Jeg er gået hen og blevet så træt af deres uopdragen søn/den måde deres børneopdragelse er på, at jeg ikke magter at være i deres i selskab og kan ikke få mig selv til, at sige noget. Hun laver min. 5 opslag på sin væg hver dag på sin facebook profil som intet vigtigt indhold har fx: "jeg får lige en kop kaffe" og har derfor fjernet nyhederne fra hende, da det blev for meget i længden og den har hun luret. Hun har altid sagt og syntes min søn er den næst smukkeste og dejligste dreng i verdenen men det synes hun ikke mere pga. det :s Hun skriver åbenlyst for at provokerer mig: "X er den sødeste dreng der går på jorden og han er så ditten og datten". Jeg tager det ikke til mig, da jeg synes det er latterligt men, at hun er gået hen og blevet latterlig og "her kommer jeg agtig" gør mig irriteret. '
Åh, havde lige brug for, at komme ud med min frustration.
God dag til jer allesammen.

Hold kæft du lyder som en elendig veninde. Håb på hun aldrig finde dette opslag, for ellers har du ingen veninde længere.  Jeg har tre børn, og alle har været i den alder hvor de er super kræsen og både slår og endda bider. Jeg synes du dømmer din veninde meget, og endda at sige at de opdrager deres barn helt hen i vejret... Dit eget barn er 6 måneder, vent til den alder hvor det sker for dig 

Jeg håber sku et eller andet sted at din veninde opdager det her opslag, for sådan at skrive så grimt om hende og hendes barn virker helt hen i vejret for mig... godt du ikke er min veninde da!!!  

Det startede som et fantastisk venskab hvor vi sås jævnligt. De har et barn på 2 1/2 år og vores er 6 mdr. Men nu irriterer hun mig grænseløs og den måde de opdrager deres barn på er helt hen i vejret (synes jeg).
De kan først og fremmest ikke forstå hvorfor deres søn aldrig vil spise sin aftensmad men er det ikke logisk hvis han får en mælkesnitte/slik lige inden maden bliver serveret. Han smager aldrig på maden og uden at vide om det rent faktisk smager godt siger han AD og moren skynder sig ud i køkkenet for at hælder yoghurt op i en skål til ham. Hvis han gør noget som han ikke må siger de mindst 20 gange, at han kommer i seng men de sender ham aldrig i seng. Den har han selvfølgelig luret og griner dem lige op i ansigtet. Og så kan de ikke forstå hvorfor han ikke vil sove i sin seng men når man dagligt bliver "truet" med at komme i seng så det da forståeligt han ikke vil ligge deri. Han er så mor syg og det ELSKER hun. Hun elsker, at sin "lille baby" ikke kan undvære hende men jeg synes det er så synd for det er hende som ikke kan undvære ham og holder ham tilbage fra det sociale. Når han begynder i vuggestue får han det hårdt, da han tror han er den eneste på hans størrelse i denne verden. Hvis han gør noget forkert som fx at kaste med ting på min kat/slår den og bagefter skrald griner så siger min veninde ikke noget til det. Faren finder sig ikke i sådan noget og vælger, at skælde ham ud men så begynder hun at sige, at han skal give sin søn en undskyldning og sønnen får en kage. WTF? Han får en kage for, at gøre ting han ikke må De tager ikke kampen op og det bliver kun værre for dem selv ved, at fodre ham med slik for, at få ham til at holde mund. Drengen er 2 1/2 og hun snakker stadig baby sprog til ham/behandler ham som en baby.
Jeg er gået hen og blevet så træt af deres uopdragen søn/den måde deres børneopdragelse er på, at jeg ikke magter at være i deres i selskab og kan ikke få mig selv til, at sige noget. Hun laver min. 5 opslag på sin væg hver dag på sin facebook profil som intet vigtigt indhold har fx: "jeg får lige en kop kaffe" og har derfor fjernet nyhederne fra hende, da det blev for meget i længden og den har hun luret. Hun har altid sagt og syntes min søn er den næst smukkeste og dejligste dreng i verdenen men det synes hun ikke mere pga. det :s Hun skriver åbenlyst for at provokerer mig: "X er den sødeste dreng der går på jorden og han er så ditten og datten". Jeg tager det ikke til mig, da jeg synes det er latterligt men, at hun er gået hen og blevet latterlig og "her kommer jeg agtig" gør mig irriteret. '
Åh, havde lige brug for, at komme ud med min frustration.
God dag til jer allesammen.

Du skriver at det engang har været et fantastisk venskab. Det er da ærgerligt at smide det væk fordi man ikke har nosserne til at tage en snak med sin veninde.

Jeg synes ikke hun skal bombarderes med de ting du ikke bryder dig om, men tag dem når det sker. Men kun hvis det betyder noget for dig....for reelt kan du være ligeglad med om han får en mælkesnitte inden aftensmad. Men beklager din veninde sig over at han ikke spiser noget, kan du prøve at komme ind på slik før aftensmad.
Jeg prøver egentlig at sige at hendes opdragelsesmetode ikke kommer dig ved, medmindre du bliver spurgt eller det direkte går ud over dig eller dit barn.

Der er en ting jeg ikke helt forstår. Når hun skriver om X der er fantastisk, er det så hendes eget barn hun beskriver eller et tredje barn?
Og det er vel lige så latterligt som at du fik blokeret hendes nyheder på din væg. Hin ved jo ikke hvorfor du har gjort det og sidder sikkert og undrer sig og synes det er enormt latterligt. Det går begge veje

Mht. hendes dreng, så er min dreng også enorm morsyg. der kommer bare de her faser hvor barnet bare er morsyg og det kan man ikke ændre på og det med at kaste legetøj er heller ikke unormalt og så må du sige noget til mor hvis du ikke vil have det

Og en sidste kommentar: hvis I ikke kan tale åbent sammen, så ved jeg ikke om det venskab nogensinde har været fantastisk.

Lullaby skriver:

Min svigerinde blev også meget sur på os, da vores kat rev hendes den yngste på 2, efter at han gentagne gange havde revet hende i halen, og vi intet sagde. Jeg sagde, at så måtte hendes søn lære, at behandle dyr ordentligt. 

Det prøvede min venindes datter også på! Jeg havde sagt mange gange, at hiver hun dem i halen, løber efter dem i hele lejligheden for at fange dem, jamen så kommer der kløer - og jeg stopper dem ikke! Hvad skete der... En stor rift, fordi katten forsvarede sig selv efter at være fanget i kradsetræet

Bella har lært det

Til TS, som mange har skrevet, så ville jeg også droppe kontakten eller ses mindre Livet er for kort til at tænke for meget over det

Jeg har selv en veninde som jeg bestemt ikke skal snakke opdragelse med, så jeg ved hvordan du har det. Men det er og bliver ikke min hovedpine i sidste ende

Hvordan andre opdrager deres børn på må se selv om og det er også derfor jeg ikke blander mig når vi er sammen men når det går ud over vores kat og hjem bliver jeg sur, da det ikke er okay, at slå dyr og grine af det bagefter og smider mad og drikke vare på gulvet. Det må han gøre i deres hjem ikke hjemme hos os. De har ikke dyr og er ikke vantil dem men derfor er det stadig ikke acceptabelt, at hun ikke siger noget til det.

Selvfølgelig bliver du sur, det er bestemt heller ikke i orden at slå på dyr. Men så må du selv skride til handling og sige fra og hvis hun så siger at du skal blande dig udenom, så må du jo fortælle hende, kort og godt, at herhjemme slår vi ganske enkelt ikke på dyr og hvis det ikke kan efterleves så må de være søde at lade være med at komme indtil det kan, for I vil ikke have et dyr der er skræmt af børn.

At et barn smider mad og drikkevare på gulvet er jo egentlig meget normalt og det vil du selv opdage når dit barn bliver ældre. Man kan ikke blive ved med at leve klinisk rent med et 1-3½ årig barn i hjemmet, de roder og smider ting alle vegne, så er det bare, de skal jo finde grænser.

Jeg tror det vil være en rigtig god idé at du prøver at sætte dig lidt i deres sted. Du ved ikke hvordan det er at have en 2½ årig.. Det kan virkelig trække tænder ud nogle gange og nogle gange er den kamp bare ikke lige det man orker. Man skal selvfølgelig mande sig op og tage de kampe, men de kampe er ikke fede at tage når man er ude hos andre.

Bare et eksempel fra her til aften hvor vi var ude hos min svigermor og hendes datter+mand+to børn var der. Vi er igang med at lære Silas, som snart bliver 3, at han skal blive siddende ved bordet, om det er med en bog eller hvad han finder på, er ligegyldigt. Men han sagde simpelthen bare at han ingenting ville have at spise og ville derfor rejse sig. Men i og med at vi er igang med at lære ham at han skal blive siddende, så blev vi nødt til også at gøre det derude (Til en vis grænse). Han fik en bog og da svigerindens søn (1 år ældre end Silas) var færdig, smed han bare hvad han havde i hænderne og gik fra bordet. Men Silas skulle jo blive siddende og det var jo utrolig svært for ham når nu hans fætter bare legede, så ja, den kamp orkede vi ikke og han fik jo så lov til at komme ned og lege istedet.

Vi orker det herhjemme, men ude, der vil vi gerne have lidt fri en gang imellem

Muhmi skriver:

Selvfølgelig bliver du sur, det er bestemt heller ikke i orden at slå på dyr. Men så må du selv skride til handling og sige fra og hvis hun så siger at du skal blande dig udenom, så må du jo fortælle hende, kort og godt, at herhjemme slår vi ganske enkelt ikke på dyr og hvis det ikke kan efterleves så må de være søde at lade være med at komme indtil det kan, for I vil ikke have et dyr der er skræmt af børn.

At et barn smider mad og drikkevare på gulvet er jo egentlig meget normalt og det vil du selv opdage når dit barn bliver ældre. Man kan ikke blive ved med at leve klinisk rent med et 1-3½ årig barn i hjemmet, de roder og smider ting alle vegne, så er det bare, de skal jo finde grænser.

Jeg tror det vil være en rigtig god idé at du prøver at sætte dig lidt i deres sted. Du ved ikke hvordan det er at have en 2½ årig.. Det kan virkelig trække tænder ud nogle gange og nogle gange er den kamp bare ikke lige det man orker. Man skal selvfølgelig mande sig op og tage de kampe, men de kampe er ikke fede at tage når man er ude hos andre.

Bare et eksempel fra her til aften hvor vi var ude hos min svigermor og hendes datter+mand+to børn var der. Vi er igang med at lære Silas, som snart bliver 3, at han skal blive siddende ved bordet, om det er med en bog eller hvad han finder på, er ligegyldigt. Men han sagde simpelthen bare at han ingenting ville have at spise og ville derfor rejse sig. Men i og med at vi er igang med at lære ham at han skal blive siddende, så blev vi nødt til også at gøre det derude (Til en vis grænse). Han fik en bog og da svigerindens søn (1 år ældre end Silas) var færdig, smed han bare hvad han havde i hænderne og gik fra bordet. Men Silas skulle jo blive siddende og det var jo utrolig svært for ham når nu hans fætter bare legede, så ja, den kamp orkede vi ikke og han fik jo så lov til at komme ned og lege istedet.

Vi orker det herhjemme, men ude, der vil vi gerne have lidt fri en gang imellem

mor:) skriver:

Jeg spørge lige af ren nysgerrighed. Hvorfor er det børn skal blive siddende ved bordet?

Fordi sådan er det herhjemme

Muhmi skriver:

Fordi sådan er det herhjemme

mor:) skriver:

Fair nok Lige den der har jeg bare aldrig forstået

Hvorfor ikke?