Hun pisser mig af!

Det startede som et fantastisk venskab hvor vi sås jævnligt. De har et barn på 2 1/2 år og vores er 6 mdr. Men nu irriterer hun mig grænseløs og den måde de opdrager deres barn på er helt hen i vejret (synes jeg).
De kan først og fremmest ikke forstå hvorfor deres søn aldrig vil spise sin aftensmad men er det ikke logisk hvis han får en mælkesnitte/slik lige inden maden bliver serveret. Han smager aldrig på maden og uden at vide om det rent faktisk smager godt siger han AD og moren skynder sig ud i køkkenet for at hælder yoghurt op i en skål til ham. Hvis han gør noget som han ikke må siger de mindst 20 gange, at han kommer i seng men de sender ham aldrig i seng. Den har han selvfølgelig luret og griner dem lige op i ansigtet. Og så kan de ikke forstå hvorfor han ikke vil sove i sin seng men når man dagligt bliver "truet" med at komme i seng så det da forståeligt han ikke vil ligge deri. Han er så mor syg og det ELSKER hun. Hun elsker, at sin "lille baby" ikke kan undvære hende men jeg synes det er så synd for det er hende som ikke kan undvære ham og holder ham tilbage fra det sociale. Når han begynder i vuggestue får han det hårdt, da han tror han er den eneste på hans størrelse i denne verden. Hvis han gør noget forkert som fx at kaste med ting på min kat/slår den og bagefter skrald griner så siger min veninde ikke noget til det. Faren finder sig ikke i sådan noget og vælger, at skælde ham ud men så begynder hun at sige, at han skal give sin søn en undskyldning og sønnen får en kage. WTF? Han får en kage for, at gøre ting han ikke må De tager ikke kampen op og det bliver kun værre for dem selv ved, at fodre ham med slik for, at få ham til at holde mund. Drengen er 2 1/2 og hun snakker stadig baby sprog til ham/behandler ham som en baby.
Jeg er gået hen og blevet så træt af deres uopdragen søn/den måde deres børneopdragelse er på, at jeg ikke magter at være i deres i selskab og kan ikke få mig selv til, at sige noget. Hun laver min. 5 opslag på sin væg hver dag på sin facebook profil som intet vigtigt indhold har fx: "jeg får lige en kop kaffe" og har derfor fjernet nyhederne fra hende, da det blev for meget i længden og den har hun luret. Hun har altid sagt og syntes min søn er den næst smukkeste og dejligste dreng i verdenen men det synes hun ikke mere pga. det :s Hun skriver åbenlyst for at provokerer mig: "X er den sødeste dreng der går på jorden og han er så ditten og datten". Jeg tager det ikke til mig, da jeg synes det er latterligt men, at hun er gået hen og blevet latterlig og "her kommer jeg agtig" gør mig irriteret. '
Åh, havde lige brug for, at komme ud med min frustration.
God dag til jer allesammen.

Kan godt forstå din irritation, men vi er jo "heldigvis" forskellige...

Dog synes jeg, at din første sætning er unødvendig, og jeg ville slette den, hvis det var muligt...

Og du er ikke bange for at hun kan genkende dig?

Og du er ikke bange for at hun kan genkende dig?

Nej for hun kan ikke selv se hvordan hendes søn er 

Det startede som et fantastisk venskab hvor vi sås jævnligt. De har et barn på 2 1/2 år og vores er 6 mdr. Men nu irriterer hun mig grænseløs og den måde de opdrager deres barn på er helt hen i vejret (synes jeg).
De kan først og fremmest ikke forstå hvorfor deres søn aldrig vil spise sin aftensmad men er det ikke logisk hvis han får en mælkesnitte/slik lige inden maden bliver serveret. Han smager aldrig på maden og uden at vide om det rent faktisk smager godt siger han AD og moren skynder sig ud i køkkenet for at hælder yoghurt op i en skål til ham. Hvis han gør noget som han ikke må siger de mindst 20 gange, at han kommer i seng men de sender ham aldrig i seng. Den har han selvfølgelig luret og griner dem lige op i ansigtet. Og så kan de ikke forstå hvorfor han ikke vil sove i sin seng men når man dagligt bliver "truet" med at komme i seng så det da forståeligt han ikke vil ligge deri. Han er så mor syg og det ELSKER hun. Hun elsker, at sin "lille baby" ikke kan undvære hende men jeg synes det er så synd for det er hende som ikke kan undvære ham og holder ham tilbage fra det sociale. Når han begynder i vuggestue får han det hårdt, da han tror han er den eneste på hans størrelse i denne verden. Hvis han gør noget forkert som fx at kaste med ting på min kat/slår den og bagefter skrald griner så siger min veninde ikke noget til det. Faren finder sig ikke i sådan noget og vælger, at skælde ham ud men så begynder hun at sige, at han skal give sin søn en undskyldning og sønnen får en kage. WTF? Han får en kage for, at gøre ting han ikke må De tager ikke kampen op og det bliver kun værre for dem selv ved, at fodre ham med slik for, at få ham til at holde mund. Drengen er 2 1/2 og hun snakker stadig baby sprog til ham/behandler ham som en baby.
Jeg er gået hen og blevet så træt af deres uopdragen søn/den måde deres børneopdragelse er på, at jeg ikke magter at være i deres i selskab og kan ikke få mig selv til, at sige noget. Hun laver min. 5 opslag på sin væg hver dag på sin facebook profil som intet vigtigt indhold har fx: "jeg får lige en kop kaffe" og har derfor fjernet nyhederne fra hende, da det blev for meget i længden og den har hun luret. Hun har altid sagt og syntes min søn er den næst smukkeste og dejligste dreng i verdenen men det synes hun ikke mere pga. det :s Hun skriver åbenlyst for at provokerer mig: "X er den sødeste dreng der går på jorden og han er så ditten og datten". Jeg tager det ikke til mig, da jeg synes det er latterligt men, at hun er gået hen og blevet latterlig og "her kommer jeg agtig" gør mig irriteret. '
Åh, havde lige brug for, at komme ud med min frustration.
God dag til jer allesammen.

Det lyder til at du er færdig med venskabet 

så er der vist ikke andet for end at tage tyrene ved hornene og melde ud 

Der er ingen der tvinger dig til at opretholde venskabet. Det er helt frivilligt så hvis hun/de går dig så meget på og du slet ikke kan tænke "dem om dét" og så få noget godt ud af deres andre kvaliteter, så lad da det venskab flyde ud. 

Hvis der er noget folk kan blive uenige om, så er det børneopdragelse, og det er også okay. Jeg har bare aldrig forstået hvorfor det fylder så meget hvordan andre mennesker gør

Anonym skriver:

Nej for hun kan ikke selv se hvordan hendes søn er.

Hvordan er det lige at du mener at hendes søn er? Du skriver det som om, at han er helt "forkert"?

Måske at det bare er mig, men jeg syntes altså ikke at det du skriver lyder som en speciel usædvanlig opførsel for en 2 1/2 årig. 

Nej for hun kan ikke selv se hvordan hendes søn er 

Men det kan du, som veninde? Du tror ikke moren kender sin søn bedst?

Måske er det ikke dem der er problemet som sådan, men mere din indstilling til forskellige familier? At de vælger at stopfodre deres søn med slik, er jo sådan set ikke dit problem, for de må jo gøre som de mener er bedst for deres familie

Men altså, når hun irriterer dig så meget som hun tydeligvis gør, jamen så er der jo ikke meget venskab tilbage, medmindre du sætter dig ned med hende og forklarer hende de her ting

Muhmi skriver:

Men det kan du, som veninde? Du tror ikke moren kender sin søn bedst?

Måske er det ikke dem der er problemet som sådan, men mere din indstilling til forskellige familier? At de vælger at stopfodre deres søn med slik, er jo sådan set ikke dit problem, for de må jo gøre som de mener er bedst for deres familie

Men altså, når hun irriterer dig så meget som hun tydeligvis gør, jamen så er der jo ikke meget venskab tilbage, medmindre du sætter dig ned med hende og forklarer hende de her ting

Det startede som et fantastisk venskab hvor vi sås jævnligt. De har et barn på 2 1/2 år og vores er 6 mdr. Men nu irriterer hun mig grænseløs og den måde de opdrager deres barn på er helt hen i vejret (synes jeg).
De kan først og fremmest ikke forstå hvorfor deres søn aldrig vil spise sin aftensmad men er det ikke logisk hvis han får en mælkesnitte/slik lige inden maden bliver serveret. Han smager aldrig på maden og uden at vide om det rent faktisk smager godt siger han AD og moren skynder sig ud i køkkenet for at hælder yoghurt op i en skål til ham. Hvis han gør noget som han ikke må siger de mindst 20 gange, at han kommer i seng men de sender ham aldrig i seng. Den har han selvfølgelig luret og griner dem lige op i ansigtet. Og så kan de ikke forstå hvorfor han ikke vil sove i sin seng men når man dagligt bliver "truet" med at komme i seng så det da forståeligt han ikke vil ligge deri. Han er så mor syg og det ELSKER hun. Hun elsker, at sin "lille baby" ikke kan undvære hende men jeg synes det er så synd for det er hende som ikke kan undvære ham og holder ham tilbage fra det sociale. Når han begynder i vuggestue får han det hårdt, da han tror han er den eneste på hans størrelse i denne verden. Hvis han gør noget forkert som fx at kaste med ting på min kat/slår den og bagefter skrald griner så siger min veninde ikke noget til det. Faren finder sig ikke i sådan noget og vælger, at skælde ham ud men så begynder hun at sige, at han skal give sin søn en undskyldning og sønnen får en kage. WTF? Han får en kage for, at gøre ting han ikke må De tager ikke kampen op og det bliver kun værre for dem selv ved, at fodre ham med slik for, at få ham til at holde mund. Drengen er 2 1/2 og hun snakker stadig baby sprog til ham/behandler ham som en baby.
Jeg er gået hen og blevet så træt af deres uopdragen søn/den måde deres børneopdragelse er på, at jeg ikke magter at være i deres i selskab og kan ikke få mig selv til, at sige noget. Hun laver min. 5 opslag på sin væg hver dag på sin facebook profil som intet vigtigt indhold har fx: "jeg får lige en kop kaffe" og har derfor fjernet nyhederne fra hende, da det blev for meget i længden og den har hun luret. Hun har altid sagt og syntes min søn er den næst smukkeste og dejligste dreng i verdenen men det synes hun ikke mere pga. det :s Hun skriver åbenlyst for at provokerer mig: "X er den sødeste dreng der går på jorden og han er så ditten og datten". Jeg tager det ikke til mig, da jeg synes det er latterligt men, at hun er gået hen og blevet latterlig og "her kommer jeg agtig" gør mig irriteret. '
Åh, havde lige brug for, at komme ud med min frustration.
God dag til jer allesammen.

Dit hjem dine regler, hendes hjem hendes regler..

Ja det kan godt være frustrerende når man synes folk er helt forkert på den, men enten tager man tyren ved hornene og snakker om det helt seriøst ellers gør man ingenting.. Du skal selvfølgelig altid sætte din personlige grænse hvis han gør noget ved dig du ikke vil have, men når du er hos dem er SU nød til at acceptere deres måde at gøre det på, hvis du ikke vil tage snakken med dem...