Min kæreste ryger hash!

Anonym skriver:

Er simpelthen så ked af det, og kan slet ikke få styr på mine tanker, så håber I vil give jeres mening med.

Sagen er den at min kæreste tidligere har røget meget hash, gjorde han også hver dag da jeg mødte ham for to år siden. Jeg har gjort det klart for ham, at jeg ikke vil være i et forhold til en misbruger, og han er også stoppet. Vores forhold har været turbulent, vi er gået fra hinanden flere gange, hver gang er han begyndt på hash igen. Men vi har altid fundet ud af det, og så er han stoppet igen.

Vi har boet sammen siden i sommers, jeg har to børn, han har ingen. Han har haft det lidt svært, været depressiv og haft nogle familiære problemer på det sidste. Jeg har haft mistanke om han er begyndt at ryge lidt igen, synes han indimellem har virket påvirket hvis jeg har været afsted og kommer hjem. Spurgte ham den anden dag, han afviste blankt. Jeg troede ham ikke, og i går fandt jeg en klump hash i hans jakke. Han indrømmede så at jeg havde røget om aftenen når jeg er gået i seng og indimellem når jeg har besøgt venner eller trænet.

Han siger det intet har med mig at gøre, at han har gjort det i mange år, og at det er noget han har haft brug for fordi han har det svært for tiden. Han ryger selvfølgelig udenfor, og kun når børnene sover eller ikke er her.

Men første tanke er at så må vi flytte herfra, jeg gider ikke være sammen med ham hvis han ryger. Men overdriver jeg lidt? Han siger det er meget normalt at gøre det, og han kan ikke se det påvirker mig når han for det meste gør det når jeg er gået i seng. Men jeg har det så svært med det.

På den anden side, hvis jeg flytter herfra påfører jeg mine børn en enorm smerte, da de er rigtig glad for deres papfar, og hans rygning påvirker ikke direkte dem. Plus at jeg vil få en rigtig svær periode med at være alene, for jeg elsker virkelig min kæreste.

Hvad tænker I?

Skal lige siges at min kæreste passer sit arbejde, og i øvrigt er fantastisk sammen med mine børn. 

Misbrug er misbrug. Det signal/indflydelse ville jeg ikke byde mine børn

Anonym skriver:

Er simpelthen så ked af det, og kan slet ikke få styr på mine tanker, så håber I vil give jeres mening med.

Sagen er den at min kæreste tidligere har røget meget hash, gjorde han også hver dag da jeg mødte ham for to år siden. Jeg har gjort det klart for ham, at jeg ikke vil være i et forhold til en misbruger, og han er også stoppet. Vores forhold har været turbulent, vi er gået fra hinanden flere gange, hver gang er han begyndt på hash igen. Men vi har altid fundet ud af det, og så er han stoppet igen.

Vi har boet sammen siden i sommers, jeg har to børn, han har ingen. Han har haft det lidt svært, været depressiv og haft nogle familiære problemer på det sidste. Jeg har haft mistanke om han er begyndt at ryge lidt igen, synes han indimellem har virket påvirket hvis jeg har været afsted og kommer hjem. Spurgte ham den anden dag, han afviste blankt. Jeg troede ham ikke, og i går fandt jeg en klump hash i hans jakke. Han indrømmede så at jeg havde røget om aftenen når jeg er gået i seng og indimellem når jeg har besøgt venner eller trænet.

Han siger det intet har med mig at gøre, at han har gjort det i mange år, og at det er noget han har haft brug for fordi han har det svært for tiden. Han ryger selvfølgelig udenfor, og kun når børnene sover eller ikke er her.

Men første tanke er at så må vi flytte herfra, jeg gider ikke være sammen med ham hvis han ryger. Men overdriver jeg lidt? Han siger det er meget normalt at gøre det, og han kan ikke se det påvirker mig når han for det meste gør det når jeg er gået i seng. Men jeg har det så svært med det.

På den anden side, hvis jeg flytter herfra påfører jeg mine børn en enorm smerte, da de er rigtig glad for deres papfar, og hans rygning påvirker ikke direkte dem. Plus at jeg vil få en rigtig svær periode med at være alene, for jeg elsker virkelig min kæreste.

Hvad tænker I?

Skal lige siges at min kæreste passer sit arbejde, og i øvrigt er fantastisk sammen med mine børn. 

Egen erfaring:
Det er tilbagefald og pludselig ryger han som i gamle dage. Han benægter det og nu hvor du har busted ham i det står han frem. Hans depression er sikkert kommet af hashen (det gjorde min) og efter jeg har været stoppet har der intet været siden.
Tænk på børnene. En dag buster de ham i, at ryge en fed eller selv finder klumpen. Jeg ville gå fra min partner hvis han ryger, da mit barn ikke skal vokse op med sådan noget..

Anonym skriver:

Er simpelthen så ked af det, og kan slet ikke få styr på mine tanker, så håber I vil give jeres mening med.

Sagen er den at min kæreste tidligere har røget meget hash, gjorde han også hver dag da jeg mødte ham for to år siden. Jeg har gjort det klart for ham, at jeg ikke vil være i et forhold til en misbruger, og han er også stoppet. Vores forhold har været turbulent, vi er gået fra hinanden flere gange, hver gang er han begyndt på hash igen. Men vi har altid fundet ud af det, og så er han stoppet igen.

Vi har boet sammen siden i sommers, jeg har to børn, han har ingen. Han har haft det lidt svært, været depressiv og haft nogle familiære problemer på det sidste. Jeg har haft mistanke om han er begyndt at ryge lidt igen, synes han indimellem har virket påvirket hvis jeg har været afsted og kommer hjem. Spurgte ham den anden dag, han afviste blankt. Jeg troede ham ikke, og i går fandt jeg en klump hash i hans jakke. Han indrømmede så at jeg havde røget om aftenen når jeg er gået i seng og indimellem når jeg har besøgt venner eller trænet.

Han siger det intet har med mig at gøre, at han har gjort det i mange år, og at det er noget han har haft brug for fordi han har det svært for tiden. Han ryger selvfølgelig udenfor, og kun når børnene sover eller ikke er her.

Men første tanke er at så må vi flytte herfra, jeg gider ikke være sammen med ham hvis han ryger. Men overdriver jeg lidt? Han siger det er meget normalt at gøre det, og han kan ikke se det påvirker mig når han for det meste gør det når jeg er gået i seng. Men jeg har det så svært med det.

På den anden side, hvis jeg flytter herfra påfører jeg mine børn en enorm smerte, da de er rigtig glad for deres papfar, og hans rygning påvirker ikke direkte dem. Plus at jeg vil få en rigtig svær periode med at være alene, for jeg elsker virkelig min kæreste.

Hvad tænker I?

Skal lige siges at min kæreste passer sit arbejde, og i øvrigt er fantastisk sammen med mine børn. 

Hvis det er så almindeligt at ryge en pind for at få ro i hovedet, hvorfor har han så holdt det skjult for dig?

Jeg ved godt hvorfor, så du behøver ikke svare, men ved han selv hvorfor? For som jeg ser det, er det det der er problemet. Han fornægter at han har et problem, og for at bibeholde muligheden for at ryge en pind "når han har brug for det", holder han det skjult for dig og lyver for dig.

Der findes masser af mennesker der kan holde sig til at ryge en pind en gang imellem, fx i festligt lag, men der findes også mennesker der ikke kan. Når løgnen bliver en del af forbruget, er man endt i den sidste kategori.

Spørgsmålet er jo så om han har lysten til at stoppe. Og om du har modet til at støtte og tilgive. Det er, lige som ethvert andet misbrug, en hård kamp.

Jeg synes hvert fald ikke du skal acceptere status quo!

For mig er verden ikke sort og hvid, på den ene side nej jeg ville ikke bo sammen med og opdrage børn med en der dagligt var påvirket af det ene eller det andet (for mig er det hip som hap om det er lightergas, hash eller cognac), på den anden side skred jeg ikke bare fra en jeg elskede midt i en krise. 

Mit råd er at kontakte misbrugslinien og der komme i kontant med nogen der ved nok om at være medmisbruger og få den støtte der skal til for enten at støtte ham på vej hans vej ud af et misbrug eller støtte til at gå fra ham med en god samvittighed. Ja jeg læser det som din kæreste er misbruger eller måske rettere selvmedicineret.

Og så lige til sidst, hash er altså ikke så forfærdeligt, lugten heller ikke... Og man bliver hverken misbruger eller kriminel fordi ens mor eller far har røget hash - men det kan fandme være svært at være barn af en misbruger også selvom misbruget er årgangsvine og single malt whisky. Jeg er barn af de skønne 68er blomsterbørn og de tørrede pot i det bagerste værelse, og nogen gange fik de grineflip til børnetime. Jeg selv ikke misbruger (okay måske af sukker) og er ganske lovlydig (har en gang stjålet en urtepotteskjuler da jeg var 10 og har arbejdet sort som ung, men ellers...)