Anonym skriver:
Er simpelthen så ked af det, og kan slet ikke få styr på mine tanker, så håber I vil give jeres mening med.
Sagen er den at min kæreste tidligere har røget meget hash, gjorde han også hver dag da jeg mødte ham for to år siden. Jeg har gjort det klart for ham, at jeg ikke vil være i et forhold til en misbruger, og han er også stoppet. Vores forhold har været turbulent, vi er gået fra hinanden flere gange, hver gang er han begyndt på hash igen. Men vi har altid fundet ud af det, og så er han stoppet igen.
Vi har boet sammen siden i sommers, jeg har to børn, han har ingen. Han har haft det lidt svært, været depressiv og haft nogle familiære problemer på det sidste. Jeg har haft mistanke om han er begyndt at ryge lidt igen, synes han indimellem har virket påvirket hvis jeg har været afsted og kommer hjem. Spurgte ham den anden dag, han afviste blankt. Jeg troede ham ikke, og i går fandt jeg en klump hash i hans jakke. Han indrømmede så at jeg havde røget om aftenen når jeg er gået i seng og indimellem når jeg har besøgt venner eller trænet.
Han siger det intet har med mig at gøre, at han har gjort det i mange år, og at det er noget han har haft brug for fordi han har det svært for tiden. Han ryger selvfølgelig udenfor, og kun når børnene sover eller ikke er her.
Men første tanke er at så må vi flytte herfra, jeg gider ikke være sammen med ham hvis han ryger. Men overdriver jeg lidt? Han siger det er meget normalt at gøre det, og han kan ikke se det påvirker mig når han for det meste gør det når jeg er gået i seng. Men jeg har det så svært med det.
På den anden side, hvis jeg flytter herfra påfører jeg mine børn en enorm smerte, da de er rigtig glad for deres papfar, og hans rygning påvirker ikke direkte dem. Plus at jeg vil få en rigtig svær periode med at være alene, for jeg elsker virkelig min kæreste.
Hvad tænker I?
Skal lige siges at min kæreste passer sit arbejde, og i øvrigt er fantastisk sammen med mine børn.
Jeg ville også give ham et valg. Mig og børnene eller dit hash.
Han er jo så nok desværre dybt afhængig, og hash misbrug kan nemt udløse depressioner.
Klart at det er super mega hårdt, især fordi du elsker ham og børnene er glade for ham...men du føler jo at det er forkert han gør det. og derfor er det også forkert.
Det er dessuden umuligt at skjule sine følelser for sine børn, så hvis du er utryg/utilfreds med noget, kan de mærke det.
Derfor påvirker det dig, og dermed dine børn.
Det kan være forståeligt at han behøver at forsvinde i hashtåger, hvis han har været igennem noget skidt i sit liv, men han må forstå, at misbruget påvirker dig og børnene - og det dur nok ikke rigtig.
OG at hashtågerne ikke får det svære i ham, til at forsvinde. Det slører det bare for en stund.
En joint en gang i wekkenden engang imellem, ville jeg kunne acceptere, men ikke på hverdage, og ikke hver weekend.