Anonym skriver:
Er simpelthen så ked af det, og kan slet ikke få styr på mine tanker, så håber I vil give jeres mening med.
Sagen er den at min kæreste tidligere har røget meget hash, gjorde han også hver dag da jeg mødte ham for to år siden. Jeg har gjort det klart for ham, at jeg ikke vil være i et forhold til en misbruger, og han er også stoppet. Vores forhold har været turbulent, vi er gået fra hinanden flere gange, hver gang er han begyndt på hash igen. Men vi har altid fundet ud af det, og så er han stoppet igen.
Vi har boet sammen siden i sommers, jeg har to børn, han har ingen. Han har haft det lidt svært, været depressiv og haft nogle familiære problemer på det sidste. Jeg har haft mistanke om han er begyndt at ryge lidt igen, synes han indimellem har virket påvirket hvis jeg har været afsted og kommer hjem. Spurgte ham den anden dag, han afviste blankt. Jeg troede ham ikke, og i går fandt jeg en klump hash i hans jakke. Han indrømmede så at jeg havde røget om aftenen når jeg er gået i seng og indimellem når jeg har besøgt venner eller trænet.
Han siger det intet har med mig at gøre, at han har gjort det i mange år, og at det er noget han har haft brug for fordi han har det svært for tiden. Han ryger selvfølgelig udenfor, og kun når børnene sover eller ikke er her.
Men første tanke er at så må vi flytte herfra, jeg gider ikke være sammen med ham hvis han ryger. Men overdriver jeg lidt? Han siger det er meget normalt at gøre det, og han kan ikke se det påvirker mig når han for det meste gør det når jeg er gået i seng. Men jeg har det så svært med det.
På den anden side, hvis jeg flytter herfra påfører jeg mine børn en enorm smerte, da de er rigtig glad for deres papfar, og hans rygning påvirker ikke direkte dem. Plus at jeg vil få en rigtig svær periode med at være alene, for jeg elsker virkelig min kæreste.
Hvad tænker I?
Skal lige siges at min kæreste passer sit arbejde, og i øvrigt er fantastisk sammen med mine børn.
Jeg tror problemet er, at han kun kan blive clean når han mener, at han har et problem og et behov for at stoppe med hashen.
Og det kan du ikke påtvinge ham eller kræve, at han indser.
Derfor må du gøre op med dig selv om du kan leve med en hashmisbruger eller ej.
Hvis du forlader ham, kan du ikke vide om det forårsager øget misbrug eller om han kan bruge det konstruktivt som en motivator til at stoppe.
Du kan også tilbyde din hjælp, tilstedeværelse og ressourcer, men jeg er overbevist om at du kæmper en lost cost hvis ikke han selv ønsker (helt ind i maven) at stoppe med hans forbrug.