Anonym skriver:
Er simpelthen så ked af det, og kan slet ikke få styr på mine tanker, så håber I vil give jeres mening med.
Sagen er den at min kæreste tidligere har røget meget hash, gjorde han også hver dag da jeg mødte ham for to år siden. Jeg har gjort det klart for ham, at jeg ikke vil være i et forhold til en misbruger, og han er også stoppet. Vores forhold har været turbulent, vi er gået fra hinanden flere gange, hver gang er han begyndt på hash igen. Men vi har altid fundet ud af det, og så er han stoppet igen.
Vi har boet sammen siden i sommers, jeg har to børn, han har ingen. Han har haft det lidt svært, været depressiv og haft nogle familiære problemer på det sidste. Jeg har haft mistanke om han er begyndt at ryge lidt igen, synes han indimellem har virket påvirket hvis jeg har været afsted og kommer hjem. Spurgte ham den anden dag, han afviste blankt. Jeg troede ham ikke, og i går fandt jeg en klump hash i hans jakke. Han indrømmede så at jeg havde røget om aftenen når jeg er gået i seng og indimellem når jeg har besøgt venner eller trænet.
Han siger det intet har med mig at gøre, at han har gjort det i mange år, og at det er noget han har haft brug for fordi han har det svært for tiden. Han ryger selvfølgelig udenfor, og kun når børnene sover eller ikke er her.
Men første tanke er at så må vi flytte herfra, jeg gider ikke være sammen med ham hvis han ryger. Men overdriver jeg lidt? Han siger det er meget normalt at gøre det, og han kan ikke se det påvirker mig når han for det meste gør det når jeg er gået i seng. Men jeg har det så svært med det.
På den anden side, hvis jeg flytter herfra påfører jeg mine børn en enorm smerte, da de er rigtig glad for deres papfar, og hans rygning påvirker ikke direkte dem. Plus at jeg vil få en rigtig svær periode med at være alene, for jeg elsker virkelig min kæreste.
Hvad tænker I?
Skal lige siges at min kæreste passer sit arbejde, og i øvrigt er fantastisk sammen med mine børn.
Hvis det bare var en mand der røg lidt tjald et par gange om ugen og ellers passede sit job, var god mod dig og børnene o.s.v., som du beskriver - så ville det ikke bekymre mig.
Men det at han bringer hash'en på bane igen fordi han har emotionelle problemer, kombineret med det faktum at han tidligere har røget hver dag, får mig til at synes at det ikke er den fedeste idé.
Jeg ville ikke bare skride, men jeg ville nok tage en rigtig alvorlig snak med ham. Tror du at han kan holde niveauet på at ryge et par gange om ugen, eller tror du at han falder tilbage i et dagligt forbrug?